Jomfruhinden: Nu skal myterne aflives

For der findes ingen hinde. Og det har heller intet med at være jomfru at gøre. Men hvad er "jomfruhinden" så?

Gør det ondt? Bløder det meget?

Selvom det er 15 år siden, kan jeg tydeligt huske, hvor nervøs jeg var, inden jeg dyrkede sex første gang. Jeg var sikker på, at der ville være både rigeligt med blod og smerter.

Du har den hele livet. Den forsvinder ikke efter samleje.

Ellen støkken Dahl, forfatter og medicinstuderende

Men der var hverken det ene eller det andet. Og det forstod jeg slet ikke. Hvordan kunne min jomfruhinde sprænge uden, jeg mærkede noget som helst?

Jeg blev enige med mine veninder om, at det måtte skyldes en tampon eller et uheld. Jeg havde jo også ramt cykelstangen ret hårdt, da jeg på et tidspunkt væltede på min fars cykel.

Siden har jeg ikke tænkt meget over det, indtil jeg for nylig stødte på bogen “Glæden med skeden”. Bogen er skrevet af to norske medicinstuderende, der vil gøre både kvinder og mænd klogere på kvinders underliv.

Der er mange myter om den kvindelige anatomi, fortæller Ellen Støkken Dahl, der er en af de to kvindelige forfattere. Og de mest sejlivede og udbredte myter er dem om jomfruhinden.

Under illustrationen her opridser vi to myter (PS: Forklaring på ordet "kønskrans" følger") :

1) Lad os starte med sidste del af ordet jomfruhinde: Hinde

Der er ingen hinde.

- Rigtig mange piger tror, at jomfruhinden er en slags heldækkende segl, som bliver ødelagt ved første samleje, så de bløder, siger Ellen Støkken Dahl.

Kun omkring halvdelen af alle kvinder bløder ved første samleje.

- Og det er fordi, at jomfruhinden i virkeligheden er en fleksibel, cirkulær krans, som ligger på indersiden af skedeåbningen, siger Ellen Støkken Dahl.

Kransen er en slimhindefold, og der kan komme små sprækker i den, når vi dyrker sex første gang. Men det samme kan ses ved piger, der aldrig har dyrket sex.

2) Og så er der første del af ordet: Jomfru

Jomfruhinden er ikke forbeholdt jomfruer.

- Du har den hele livet. Den forsvinder ikke efter samleje, siger Ellen Støkken Dahl.

Kransen er elastisk. Den kan ikke gå i stykker, men den kan ændre sig gennem livet. Og så ser den forskelligt ud fra kvinde til kvinde.

I en undersøgelse af 33 kvinder viste kun to af dem tegn på penetration. Men de var allesammen gravide.

Tændt på P1
  • Hør mere om videnskab og lidenskab på P1 hver tirsdag kl. 13.33 i programmet "Tændt" på P1.
  • Programmet kan også hentes som podcast.

Farvel til jomfruhinden, hej til kønskransen

Ordet jomfruhinde skal udryddes, mener Ellen Støkken Dahl. Hun kalder det i stedet en kønskrans, mens andre kalder det en skedekrans.

Det er ikke vigtigt. Det vigtige er, at få aflivet myterne og samtidig gøre kvinder opmærksomme på, at de - ligesom i alle andre henseender - er forskellige.

Kønskransen kan nemlig se ud på mange måder. Hos nogle kvinder er den glat i kanten. Hos andre er den formet lidt som bladene på en blomst.

Sommetider er den næsten umulig at se, og et fåtal af kvinder er født med en heldækkende krans eller en krans, der krydser skedeåbningen.

Illustrationen i artiklen her er altså bare ét bud på, hvordan kønskransen kan se ud.

Du kan høre mere om jomfrumyter i "Tændt" på P1 kl. 13.33, der i denne uge også handler om hellig sex.