Kan du få allergi, blodforgiftning eller kræft af dine tatoveringer?

Der er en risiko forbundet med at få en tatovering. Men du kan selv gøre meget for at minimere den.

Det gør nas at få en tatovering. Men er der andre ulemper ved kropsudsmykningen? (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

De er printet ned i huden på mere end en ud af fem danskere.

Og blandt dem vil en tredjedel faktisk opleve en eller anden form for gene eller komplikation. Det konkluderer en rapport fra 2015 lavet af Vidensråd for Forebyggelse.

Men hvilke risici skriver alle de tatoverede danskere sig op til, og er der nogle af myterne omkring tatoveringsrisici, som ikke er mere værd end det blæk, de er skrevet med?

Havde vi ikke det offentlige sygehusvæsen, ville folk af og til dø af tatoveringer.

Jørgen Serup, overlæge

Vi har spurgt Jørgen Serup, hudlæge og overlæge på 'Tatoveringsklinikken' på Bispebjerg hospital.

Infektioner er mest hyppige

Den hyppigste sundhedsrisiko ved at få en tatovering er ifølge Jørgen Serup en efterfølgende infektion:

- Hvor stor risikoen reelt er, ved vi ikke. Men man kan gøre meget for at minimere den, fortæller han.

Betændelsen bliver typisk behandlet med antibiotika. Typisk vil den kunne føre til ardannelse i tatoveringen, men Jørgen Serup advarer om, at det i sjældne tilfælde kan blive langt farligere end det:

- Infektionen kan gå i blodet og blive livstruende. Så havde vi ikke sygehusvæsenet, ville folk af og til dø af tatoveringer. Men det ser vi heldigvis ikke i Danmark, selv om nogen hvert år ender på intensiv afdeling med blodforgiftning pga. de her infektioner, fortæller Jørgen Serup.

Hudlægens 5 råd
  1. Kærestenavne og 'modetatoveringer' er blandt de tatoveringer, folk ofte fortryder. Så overvej motivet grundigt inden du får den lavet. Husk at tatoveringen som hovedregel skal være med dig resten af livet.
  2. Vælg en professionel tatovør, der har en høj hygiejne-standard. Få generelt ikke din tatovering i et baglokale på en markedsplads eller i et privat hjem. Medlemmer af Dansk Tatovørlaug Laug har generelt en vis standard, man kan lade sig vejlede af.
  3. Hold dig fra 'hjemmetatoveringssæt' - udstyret og blækkens kvalitet er ikke godt nok, og hygiejnen er svær at holde høj nok.
  4. Undgå rød farve, for den er koblet til øget allergirisiko.
  5. Se på blækflasken inden I starter: Ser den ren og ny ud? Er der en producent på? Alene det, at producenten vedkender sig produktet er et godt tegn. Jørgen Serup anbefaler at bruge blæk fra de store, kendte leverandører.

Kilde: Jørgen Serup, Overlæge

For at minimere infektions-risikoen, anbefaler han bl.a., at man vælger tatoveringsklinik med omhu:

- Vælg et sted, der stråler af hygiejne og systematik.

Se hele hans liste af anbefalinger til dig, der vil haven en tatovering, i faktaboksen 'Hudlægens 5 råd'.

Allergi-risikoen kan du også selv minimere

Infektionerne ses typisk i dagene eller ugerne efter, tatoveringen er blevet lavet. På lidt længere sigt er der risiko for, at man bliver allergisk overfor elementer i blækket:

- Det er især en risiko ved røde tatoveringer, så helt generelt vil jeg da anbefale, at man tænker sig om en ekstra gang med netop den farve, siger Jørgen Serup.

Han henviser til, at omkring 1/3 af de patienter, der kommer på Tatoveringsklinikken på Bispebjerg har fået allergi i røde tatoveringer. Og man er nød til at 'skrælle' huden af for at stoppe reaktionen.

Det giver både et grimt ar og er forbundet med smerter.

Knudedannelse, kløe og hævelse

Den tredje mest almindelige gene ved tatoveringer er knudedannelse, kløe og hævelse. Og her er de sorte tatoveringer overrepræsenteret.

Generne kan især blive rigtig trælse, hvis man får sygdommen sarkoidose. Den har knap fem procent af Tatoveringsklinikkens patienter. Sarkoidose skaber abnorme betændelsesknuder i huden. Ofte går sygdommen i sig selv igen i løbet af nogle år, men hos nogle udvikler det sig til en kronisk tilstand.

Modsat infektion og allergi er det dog svært at forudsige, hvem der har en forhøjet risiko for sarkoidose og andre mere sjældne tatoverings-komplikationer.

Kræftfremkaldene stoffer i blækket?

Efter den lidt deprimerende gennemgang af risici ovenfor har Jørgen Serup dog én god nyhed til de tatoverede:

- Der er ganske vist fundet kræftfremkaldende stoffer i visse typer blæk. Men det betyder altså ikke, at man har en større risiko for at få kræft, fordi man har en tatovering. Her kan de tatoverede slappe helt af. Man har ikke kunne spore øget risiko for kræft hverken i huden eller i indre organer ved at få tatoveringer. Den myte kan vi vist godt mane helt til jorden, understreger Jørgen Serup.

Så man kan altså i sjældne tilfælde få både allergi og blodforgiftning af at få en tatovering. Men der er ikke forskningsmæssigt belæg for at frygte en øget risiko for kræft.

Hør mere om tatoveringer i aften i ugens udgave af 'Sundhedsmagasinet' på DR1. Udsendesen sendes kl. 21.55, men kan også ses efterfølgende på dr.dk.