Tema Klædt på til klimaforandringer

Klimaløsning: Træer kan suge tonsvis af CO2 ud af atmosfæren

En måde at bekæmpe klimaforandringerne på er at plante flere træer i verden. De kan nemlig lagre CO2 i årevis, siger forsker.

Det danske skovareal er vokset de sidste 200 år, og i dag dækker skov omkring 14 procent af Danmark (mod omkring 3 procent i starten af 1800-tallet). Men planter vi endnu mere skov - og udnytter træet korrekt - kan vi lagre mere af den CO2, der ellers ryger ud i atmosfæren. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)

Hvert år bliver der på verdensplan fældet omkring 15 milliarder træer.

Nogle af dem bruges til tømmer, papir, møbler og brændsel, mens andre må lade livet for at gøre plads til mennesker, der vil dyrke landbrug eller bo på jorden.

KLÆDT PÅ TIL KLIMAFORANDRINGER

Ændringer i det globale klima er en af vor tids største forandringer. 2016 var det varmeste år nogensinde målt på jorden. En rekord som nu er sat for tredje år i træk. I uge 17 sætter DR fokus på klimaforandringer ved at se på både udfordringer og løsninger. Læs mere på dr.dk/klima

Gå til tema

Det er en dårlig nyhed fordi, at op til 45 procent af al det kulstof, der er lagret på land, menes at være bundet skove. Så når skovarealer ryddes og brændes, forsvinder det kulstof, træerne holder på, som CO2 op i atmosfæren.

Og i dag er skovrydning den tredjestørste kilde til den menneskeskabte CO2, der forårsager klimaforandringer.

Træer er en del af løsningen

En god nyhed er, at det er relativt nemt at plante nye - og måske endnu flere - træer, som vokser hurtigt og dermed kan opsuge endnu mere af den menneskeskabte CO2, som ellers ryger ud i atmosfæren. Her lægger den sig som en dyne og er den altovervejende årsag til global opvarmning og dermed klimaforandringerne.

Men kan man på den måde plante sig ud af klimaforandringerne?

I teorien, ja.

Sådan binder træerne kulstof
  • Træer binder CO2 fra atmosfæren som en del af fotosyntesen. Kulstoffet findes i træets løv, grene, stamme og rødder i form af cellulose og andre organiske forbindelser.
  • Træ kan lagre kulstof i flere hundrede år.
  • Hvis træet anvendes til bygninger eller møbler fastholdes kulstoffet, så længe produkterne findes.
  • Når træet dør eller brændes, frigives kulstoffet som CO2.

Kilde: Thomas Nord-Larsen

Men det ville kræve et meget højt antal træer, hvoraf de fleste helst skal indgå i en produktion - for hvis træerne vælter og rådner, udleder de en mængde CO2, der modsvarer den, de har lagret. Og så gavner det ikke CO2-balancen.

Spørgsmålet er, hvor meget af vores nuværende energiforbrug fra olie, kul og gas, der kan erstattes med energi fra træ - og hvordan vi kan sikre, at der bruges mere træ i byggeriet.

- Vi bør i højere grad tænke træ ind som en del af løsningen på klimaforandringerne, siger Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Brug træ frem for stål og beton

Når vi taler om menneskeskabte klimaforandringer, skydes skylden som regel på afbrænding af fossile brændsler som kul og olie.

Vi bør i højere grad tænke træ ind som en del af løsningen på klimaforandringerne.

Thomas Nord-Larsen, seniorforsker, KU

Og de fossile brændsler er da også hovedsynderen, men skovrydning udgør faktisk den tredjestørste kilde til global opvarmning.

Omkring 20 procent af den menneskeskabte CO2 stammer fra skovrydning.

- Og de 20 procent kan man jo trække ud af atmosfæren igen, hvis man genplanter de fældede træer, siger Thomas Nord-Larsen.

Med de resterende 80 procent af den menneskeskabte CO2 bliver det en anelse mere komplekst - men vi kan komme en del af vejen ved at plante træer, mener Thomas Nord-Larsen.

- Træer er enormt gode til at binde CO2, og vi kan sagtens plante skov til og dyrke flere træer pr. hektar for at suge mere CO2 ud af atmosfæren, siger han.

Når træerne fældes, kan de bruges til fx møbler eller i bygninger, hvor træ er meget mere klimavenligt end stål og beton, som kræver store mængder energi at fremstille.

Køb et skrivebord og få et kulstof-lager

Så længe træet ikke brændes af eller vælter og rådner i skovbunden, forbliver kulstoffet bundet i træet. Så køber man et stort, solidt egetræsbord eller anvender træ i bygningen af sit hus, medfølger også et kulstof-lager.

Træer er enormt gode til at binde CO2, og vi kan sagtens plante skov til og gro flere træer pr. hektar for at suge mere CO2 ud af atmosfæren.

Thomas nord-larsen, seniorforsker, Ku

- Og når bordet efter årtier har udtjent sin levetid, kan det genanvendes til spånplader eller brændes, så vi får energi ud af det. På den måde er træ et vidunderligt materiale, siger Thomas Nord-Larsen.

Når træet brændes, producerer det naturligvis CO2, men det er primært CO2, som allerede indgår i træernes kredsløb.

Og har træet tilmed været anvendt i ex. møbler eller bygninger, kan det have brugt årtier - eller århundreder - på først at binde CO2 og siden lagre det.

- Vi bør virkelige tænke over både, hvordan vi kan proppe træ ind i vores hverdag og produktion - og hvordan vi bedst udnytter det som biomasse til energi, siger Thomas Nord-Larsen.

De bedste CO2-bindere: Et kompliceret regnestykke

  • Mængden af CO2, et træ kan binde, afhænger af dets størrelse og rumtæthed.
  • En stor rødgran med en diameter på 50 cm og en højde på 26 m kan binde kulstof, der svarer til 2,19 tons CO2.
  • En tilsvarende bøg kan binde 4,30 tons, men bøg kan blive langt større end rødgran og derfor binde meget mere CO2.
  • Løvtræer (bøg, eg, ask etc.) lever længere end rødgran og binder derfor CO2 over en længere periode, hvorfor mere kulstof i Danmark er lagret i bøg end i rødgran.
  • MEN nåletræer (rødgran, sitkagran, kæmpegran etc.) vokser meget hurtigere end de oprindeligt danske løvtræer.
  • I sidste ende er det kompliceret at regne ud hvilke typer af træer, der er bedst til at suge CO2 ud af atmosfæren, men konklusionen er tydelig: Jo flere træer, des mindre CO2.

Træ er et ekstra energi-batteri

Biomasse - fx halm, træ og træpiller - er den største kilde til vedvarende energi i Danmark.

I 2015 bidrog biomasse fra 39 danske kraftvarmeværker til knap 14 procent af dansk elproduktion.

En stor del af biomassen kommer træpiller, som bl.a. er resttræ fra industrien, halm og skovflis, mens omkring syv procent udgøres af affaldstræ.

- Træ spiller sammen med sol og vind i i en fremtid, hvor dansk energi er fossilfri. Træet er det “batteri”, der kan forsyne os med energi, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, siger Thomas Nord-Larsen.

Træpiller udgjorde i 2015 mere end en tredjedel af den biomasse, der blev anvendt på danske kraftvarmeværker. (Arkivfoto) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Kan det gøres bæredygtigt?

Men for at biomasse skal være klimavenligt, skal man selvfølgelig sikre sig, at det træ, der anvendes på danske varmeværker, er bæredygtigt.

Det må være en forudsætning for at brænde træ af i Danmark, at vi kan dokumentere, at det gøres 100 procent bæredygtigt.

thomas nord-larsen, seniorforsker, ku

Det betyder b.la., at træet skal komme fra skove, der fortsat vokser, og hvor biodiversiteten opretholdes. Og så skal vi brænde rest- og affaldstræ, der ikke kan bruges til andet.

Hvorvidt det lader sig gøre i en fremtid, hvor Danmark - og det øvrige EU - i stadig højere grad omstiller til biomasse, stiller flere organisationer og eksperter spørgsmålstegn ved.

- Det må være en forudsætning for at brænde træ af i Danmark, at vi kan dokumentere, at det gøres 100 procent bæredygtigt, siger Thomas Nord-Larsen.

Og så skal det understreges, at træ ikke alene kan redde kloden fra klimaforandringer:

- Træ er ikke en hel løsning. Men det er et vigtigt element i en strategi, hvor der satses på mange heste: Sol, vind, eldreven transport, bæredygtige bygninger og så videre, siger Thomas Nord-Larsen.