SARS. Svineinfluenza. Ebola. Zika.

De seneste år har en række virussygdomme slået tusinder ihjel. Epidemierne har skabt frygt og kaos.

Og det er med god grund, mener den verdensberømte læge og professor Peter Piot. I disse dage besøger han København, og med sig har han et vigtigt budskab.

Vi er mere sårbare end nogensinde. Vi rejser rundt på planeten. Vi er så mange mennesker, og vi lever tæt i byerne. Det giver fantastiske muligheder for en virus: Den kan sprede sig til hundrede-og-tusinder på ingen tid

Peter piot

Globaliseringen har gjort os sårbare

Peter Piot mener, at det er afgørende, at vi begynder at tage såkaldt bio-sikkerhed mere alvorligt. Risikoen for globale pandemier er nemlig større end nogensinde, fortæller han til DR Videnskab:

- Vi er mere sårbare end nogensinde. Vi rejser rundt på planeten. Vi er så mange mennesker, og vi lever tæt i byerne. Det giver mange muligheder for en virus: Den kan sprede sig til hundredtusinder på ingen tid, siger han.

I aften har dokumentarfilmen Unseen Enemy (uset fjende) verdenspremiere på filmfestival CPH:DOX.

I filmen fortæller Peter Piot og en række andre fremtrædende eksperter, hvorfor de smitsomme virussygdomme er så stor en trussel.

Dødelighed på 90 procent

Peter Piot var 27 år, da han i 1976 meldte sig frivilligt til at undersøge en række dødsfald i det afrikanske land Zaire, idag Congo.

Han anede ikke, hvad han gik ind til. De syge havde først influenza-lignende symptomer. Efter 3 uger fik de diarré. Så begyndte de indre blødninger. Organerne stod til sidst af. Dødeligheden var på 90 procent.

Fra udbrud til pandemi

Et udbrud betyder, at nogle mennesker i et lokalt område bliver syge af en smitsom sygdom.

Hvis den smitsomme sygdom spreder sig hurtig i ét geografisk område, bliver det til en epidemi.

Hvis den spreder sig i store dele af verden, er det en pandemi.

Peter Piot fik sammen med et hold læger stoppet epidemien, der viste sig at skyldes en ny type virus, ebola. Lægerne isolerede de syge og satte alle, der havde været i kontakt med dem, i karantæne.

Alligevel nåede 400 at dø i løbet af to måneder.

Man smitter med ebola længe før man bliver syg

Men det var ingenting i forhold til det, der skete i 2014. Da et nyt ebola-udbrud ramte, var de fattige lande i vestafrika slet ikke forberedte. I Liberia alene døde over 3000 mennesker.

Mange frygtede en pandemi, hvor sygdommen spredes til hele verden.

For ebola har en relativ lang såkaldt inkubationstid. Det betyder, at der går mellem to dage og tre uger, fra man har vira i kroppen, til at man faktisk bliver syg.

I den tid kan én person potentielt nå at tage et fly til en anden verdensdel, hvor flere kan blive smittet.

Problemet er, at så længe man ikke er syg, er man ofte heller ikke klar over, at man smitter med ebola. Men det gør man.

Efter den første tid med kaos, blev midlertidige behandlings-centre bygget i Liberia i 2014. Her bliver de syge isoleret, så de ikke smitter endnu flere mennesker. (Foto: JAMES GIAHYUE © Scanpix)

Frygter en 'supervirus'

Peter Piot mener, at vi slet ikke var hurtige nok til at opdage og stoppe ebola-udbruddet i 2014 og isolere de syge:

- Det var Vestafrikanske lande med korruption og diktatur, ingen tillid til systemet og en dårlig infrastruktur. Epidemien var dog til at slå ned, fordi folket indså, at det handlede om deres egen overlevelse. Og fordi den fik stor international bevågenhed, siger han.

Heldigvis spredes ebola kun gennem direkte kontakt med syges kropsvæsker, hvilket vi ifølge Peter Piot kan være glade for.

Havde den været luftbåren, var langt flere døde.

Blandt eksperterne i dokumentarfilmen er den helt store frygt nemlig, at vira bytter egenskaber med hinanden, så der skabes en 'supervirus'. Det er en virus med samme dødelighed som ebola eller fugleinfluenza og som er lige så smitsom som fx svineinfluenza.

Den kan slå millioner ihjel, hvis ikke vi er forberedte, mener Peter Piot.

Vaccination og isolation er løsningen

Heldigvis er der meget, som moderne teknologi kan gøre. Først og fremmest kan vi vaccinere mod mange virus-sygdomme.

Men er man først smittet, er der ofte ikke så mange redskaber. Modsat ved bakterielle sygdomme, hvor antibiotika kan hjælpe, er vira svære at slå ned med medicin.

Ifølge Peter Piot er det derfor afgørende, at man stopper sygdommen fra at sprede sig. Den syge skal isoleres, og alle, der har været i kontakt med personen, skal i karantæne. Kan man vaccinere de raske i området, er det også effektivt.

Men hurtig reaktion kræver, at man kan få det lokale sygehusvæsen mobiliseret. Det kan man stadig ikke i mange af verdens fattigste lande, forklarer Peter Piot:

Et fransk barn vaccineres mod H1N1, også kendt som svineinfluenza. Vacciner er ifølge Peter Piot afgørende. (Foto: JEAN-PAUL PELISSIER © Scanpix)

- Det vigtigste er, at lokalområdet hurtigt opdager, at en epidemi er ved at udvikle sig. Hurtig reaktion er nøglen til at stoppe en epidemi. Dernæst skal landet have et stærkt informationsorgan, der kan fortolke og udbrede viden om epidemien. Og så skal der være ressourcer til at stoppe den, siger han.

Et global problem

- Epidemier spreder sig hurtigt. En dag er det i et fattigt udviklingsland. Den næste i et rigt i-land. Det er ikke kun udviklingslande, der skal styrke deres beredskab. Det gælder også lande som Danmark. Er Danmark klar til den næste store influenza epidemi? Det har jeg ingen grund til at tro

Peter piot

Selv om, at udbrud ofte opstår i fattige lande, hvor sygehusvæsenet ikke er gearet til det, er epidemierne et globalt problem, fastslår Peter Piot:

- Epidemier spreder sig hurtigt. En dag er det i et fattigt udviklingsland. Den næste i et rigt i-land. Det er ikke kun udviklingslande, der skal styrke deres beredskab. Det gælder også lande som Danmark. Er Danmark klar til den næste store influenza epidemi? Det har jeg ingen grund til at tro, siger han.

Epidemier er altså et internationalt problem, som kræver en international reaktion. Men i dokumentarfilmen 'Unseen Enemy' peger eksperterne på, at der i disse år er flere forhindringer.

Bl.a. er politisk samarbejde på tværs af nationer er udfordret. Samtidig har befolkningen i mange lande rekord-lav tillid til myndighederne.

Det ses fx ved, at mange vælger vacciner fra, selvom sundhedsmyndighederne anbefaler dem.

De globale omstændigheder gør på den måde en pandemi mere sandsynlig i de kommende år.

Peter Pier håber derfor, at man i fremtiden vil investere lige så meget i at forebygge og forberede sig på en pandemi, som man i dag bruger på krig.

Artiklen er blevet opdateret d. 20/3 for at specificere, at ebolas inkubationstid ikke er usædvanlig lang, men blot relativ lang nok til at en person kan nå geografisk langt væk, før man opdager, at de bærer virus i kroppen.