Landbrug der modvirker klimaforandringer

Mira Illeris og Esben Schultz har sammen skabt en skovhave på 3000 m2 på Svanholm i Skibby. Og selvom skovhaven endnu er ganske ung, så vokser her i omegnen af 150 plantearter. Nogle af planterne gøder jorden og gavner klimaet ved at være kvælstoffikserende, men langt de fleste er faktisk spiselige. Skovhaven kan derfor give dig en væsentlig mere varieret kost, end den du kan skrabe sammen fra dit lokale supermarkeds frugt og grønt-afdeling. En skovhave er nemlig karakteriseret af dens diversitet, den lange dyrkningssæson og de mange lag, forklarer Mira Illeris.

- Vi har bundlaget af blandt andet flerårige grøntsager, som holder jorden dækket. Så har vi busklaget med bærbuske og eksempelvis sølvbladsarter, som også producerer frugt, men som er kvælstoffikserende. Vi har de små træer som frugttræerne, og vi har de store træer, som kastanje og valnød. Men det kan også være træer som elletræer, hvis funktion er at fiksere kvælstof fra luften til glæde for hele økosystemet.

Esben Schultz og Mira Illeris i deres permakulturskovhave på Svanholm (Foto: Dorte Dalgaard)

Så produktiv som konventionelle landbrug

Allerede da Mira Illeris og Esben Schultz uddannede sig til økologiske landmænd, begyndte de at interessere sig for permakultur, hvor blandt andet dyrkningen af fødevarer sker ved at tage udgangspunkt i naturens egne økosystemer. Og som Esben Schultz forklarer, så mener de godt, at de permakulturelle skovhaver og skovlandbrug kan hamle op med det konventionelle landbrugs massive fødevareproduktion.

- Hvis man designer skovhaven med maksimum produktion for øje, så kan vi måske komme ned i retning af at skulle bruge 400 m2 til at brødføde et menneske. Og det er cirka det samme tal, man siger man skal bruge ved intensiv produktion af etårige nytteplanter. Så vi regner med, at skovhavesystemerne kan være meget produktive.

Skovlandbrug kan modvirke klimaforandringer

Når en skovhave først er etableret, så kan den stort set passe sig selv i mange, mange år, fortæller Mira Illeris. Den skal eksempelvis ikke pløjes, gødes eller vandes. Men det er ikke den mindre arbejdsbyrde, der driver parret. Det er derimod den bæredygtige livsstil, som motiverer, siger Mira Illeris.

- Hver gang vi vender jorden, som man gør ved en pløjning, så kommer der ilt ned i jorden. Og ilten går i forbindelse med kulstoffet, som ligger nede i jorden, og så kommer det op i atmosfæren som CO2. Og lagt sammen med de maskiner vi bruger, som bruger fossile brændsler, så skønner man, at landbruget står for cirka halvdelen af verdens klimapåvirkning.

Ifølge Mira Illeris kan man så omvendt spørge, hvad der sker, hvis vi helt holdt op med at pløje markerne. Hun svarer med forklaringen om, hvordan kulstofindholdet i jorden så vil stige. Og det er her, hun mener, at det helt store potentiale ligger, hvis man trækker kulstof ud af atmosfæren og ned i jorden for på den måde at dæmpe klimaforandringerne.