Lys kan genskabe tabte minder hos Alzheimers-ramte

Forskere ved MIT kan genskabe minder i mus med tidlig Alzheimers Sygdom ved hjælp af såkaldt optogenetik. Behandling af mennesker med teknikken har dog lange udsigter.

Ved at belyse celler i hjernen, hvor tabte minder er lagret, kan de genvindes. Det viser forskning på mus. (© Jose-Luis Olivares/MIT)

En af de hjerteskærende symptomer på Alzheimers sygdom er hukommelsestab. Minder om alt fra familiemedlemmers ansigter til navnet på ens elskede, kan pludselig forsvinde.

Men måske er hukommelsestabet ikke permanent. Noget tyder på, at patienterne blot mister forbindelsen til minderne - de bliver ikke slettet fra harddisken, om man vil.

Det viser ny forskning af den Nobelprisvindende MIT-professor Susumu Tonegawa, som blev publiceret i Nature i denne uge.

Bruger lys til at kontrollere celler

Det lykkedes forskerne at stimulere minderne ved hjælp af teknik, der kaldes optogenetik, hvor man kan kontrollere celler - og specielt neuroner i hjernen - ved hjælp af lys.

- Det er en vigtig pointe, at det her er et proof of concept. At selvom et minde ser ud til at være væk, er det der stadig. Det handler bare om hvordan man genfinder det, siger Susumu Tonegawa i en pressemeddelelse.

Tonegawas laboratorium har de senere år identificeret celler i hjernens hippocampus, der kan lagre specifikke minder. Forskerne har også vist, at de kan manipulere disse hukommelsesrester, kaldet engrams, til at plante falske minder, aktivere eksisterende minder eller ændre minders følelsesmæssige forankringer.

Mus kunne pludselig huske stød

Sidste år fandt forskerne så ud af, at mus med hukommelsestab godt kunne danne nye minder. Og det fik dem til at tænke på om det måske også var tilfældet ved de tidlige stadier af Alzheimers Sygdom - før hjernen bliver fyldt med plak.

Ved at udsætte mus for stød, dannedes minder, som ved senere tests var forsvundet fra musenes hukommelse.

Men selvom musene ikke selv kunne "huske" de dårlige minder om stødene, lykkedes det forskerne at få adgang til minderne igen, ved at belyse celler, som var markeret med lysfølsomme proteiner.

Hjerneceller i en mus med lagrede minder (grønne) markeret med et lysfølsomt protein. (© Dheeraj Roy/MIT)

Minderne er ikke væk - adgangen er

Så snart forskerne belyste de særlige hukommelsesceller, kaldet engrams, frygtede musene igen stød.

- Ved direkte at aktivere de celler vi mener indeholder minderne, kan de genvinde dem. Det tyder på, at det handler om et problem med at få adgang til informationerne og ikke at de er ude af stand til at danne og lagre minderne, siger Dheeraj Roy, der er hovedforfatter på den videnskabelige artikel.

Forskerne arbejder nu på at gendanne minderne på længere sigt, ved at stimulere nye forbindelser mellem hippocampus og det såkaldte entorhinale cortex - igen ved at belyse cellerne meget nøjagtigt.

Men der er lang vej, da de optogenetiske metoder let påvirker de forkerte steder i hjerne, hvis ikke behandlingen er præcis nok.

Forskerne tror dog på, at deres resultater kan være fundamentet for udviklingen af sådan en teknologi i fremtiden.

Se hvordan optogenetik virker i denne video:

Explained: Optogenetics

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve