Mæslingeudbrud på Færøerne i 1846 kortlagde virussygdommens smittevej

Den danske læge Peter Panum tog i 1800-tallet kampen op mod 2000 års medicinsk tankegang og gjorde medicin til en moderne videnskab.

Lægen Peter Panum blev berømt for at stoppe et dødeligt udbrud af mæslinger på Færøerne. I DR K-serien 'Store Danske Videnskabsfolk' bliver han portrætteret af skuespilleren Nicolai Dahl Hamilton. (Foto: DR Videnskab © Type 2)

De fleste danskere over 30 år har haft mæslinger som børn. Siden 1987 har man vaccineret mod sygdommen, fordi den kan være livstruende - især for voksne. Og verden over er der jævnligt epidemier af mæslinger.

Tilbage i 1846 blev Færøerne ramt af mæslinger for første gang, og epidemien var så voldsom med mange døde, at man bad Danmark om hjælp.

Den danske læge Peter Panum blev sendt derop, og hans opdagelser i det isolerede ø-samfund blev hans gennembrud som læge, og han revolutionerede lægevidenskaben i Danmark.

STORE DANSKE VIDENSKABSFOLK

DR K hylder seks danske videnskabsfolk i anden sæson af serien med forsker og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen som vært.

Videnskabsfolkene er Ole Rømer, Peter W. Lund, Niels Finsen, Peter Panum, Ebba Lund og Willi Dansgaard.

De seks videnskabsfolk er kendt ude i verden og har hver især ændret verdens forståelse af fysikken, naturen og universets love.

Programmerne skal være en usædvanlig videnskabshistorisk rejse, der bevæger sig igennem tid og rum.

Johan Olsen får blandt andet mulighed for at møde alle seks hovedpersoner, i form af skuespillere, og stille dem nogle af de spørgsmål, som han - og sikkert mange andre - har drømt om at få svar på. Se programmerne her

DR K-serien 'Store Danske Videnskabsfolk' fortæller i aften historien om Peter Panum.

Sømand bragte smitten til ø-samfundet

Det var en sømand, som havde bragt smitten til Færøerne, og da Peter Panum ankom, var stort set alle indbyggere i Thorshavn smittet. Og sygdommen bredte sig også ude i de små bygder.

Så der var et stort behov for at finde ud af, hvordan man kunne undgå sygdommen.

Hidtil havde lægerne ment, at mæslinger ramte tilfældigt ned fra himlen. Men Peter Panum gik anderledes systematisk til værks.

Han indsamlede personnavne i alle færøske landsbyer, han noterede, hvornår de havde mødt andre smittede, og hvornår de første tegn på sygdommen havde vist sig.

Samtidig hjalp det, at landsbyerne lå så isoleret og der ikke var så megen kontakt landsbyerne imellem.

Kortlægning førte til isolation af landsbyer

Ud fra sin kortlægning af epidemien og kontakten mellem indbyggerne kunne Peter Panum sige meget præcist, hvornår folk ville blive syge - det vil sige inkubationstiden. Han fastslog, at der gik cirka 13 dage, fra man blev smittet til sygdommen var i udbrud.

Derefter indførte han en karantæne, så landsbyerne ikke måtte besøge hinanden.

På den måde skånede han formentlig op imod 1500 færinger for at blive smittet med mæslinger.

Mæslinger i Danmark

I Danmark indførte man MRF-vaccinen i 1987. Indtil da blev 98 procent af befolkningen smittet med mæslinger, inden de blev voksne.

Epidemierne kom typisk med 2-3 års mellemrum, og kunne ramme op til 70.000 mennesker ifølge Sundhedsstyrelsen. Omring 5-7 børn døde ved hver epidemi.

I dag bliver 70-80 procent af alle smittet med mæslinger indlagt på sygehuset.

Se grafik om mæslinger i Danmark

Svært at blive anerkendt af kolleger

Peter Panum estimerede efterfølgende, at mæslingeepidemien på Færøerne kostede mellem 78 og 164 mennesker livet - og flest voksne. Alligevel kiggede andre læger skævt til ham hjemme i København.

- En stor del af den københavnske lægeelite tænkte anderledes end Panum og mente, at epidemierne skyldtes atmosfæriske forhold, dunster i luften. Så der var Panum i opposition til en stor del af dem, siger Morten A. Skydsgaard, museumsinspektør på Steno Museet, i Store Danske Videnskabsfolk.

Selv om Peter Panum også fik stoppet en koleraepidemi på Lolland ved at indføre karantæneområder, blev hans tilgang til lægevidenskaben ikke anerkendt her og nu.

Først da Københavns Universitet bad ham vende hjem efter flere år i udlandet, accepterede man hans tankegang.

- Panums tilgang til at forstå, hvordan verden er, handler om at lave eksperimenter. Man er ikke tilfreds med bare passivt at sidde og glo på tingene. Man påvirker dem – man pirker til dem for at kunne måle, hvordan de reagerer, forklarer Albert Gjedde, læge og professor ved Københavns Universitet.

Se mere i Store Danske Videnskabsfolk på DR K klokken 20:30

Se et klip herunder: