Merkur er farvet mørk af blyantstøv fra planetens fortid

Grafitrester fra Merkurs tidligste overflade kan forklare hvorfor den inderste planet reflekterer så lidt lys.

Oprindeligt var teorien omkring Merkurs mørke pletter, at kometer havde bragt kulstof til planeten. Nu tyder alt på, at grafitresterne stammer fra planetens smeltede fortid.

Forskere har længe undret sig over hvorfor solsystemets inderste planet Merkur, har så mørk en overflade.

Den reflekterer langt mindre lys end Månen, som har en mørk overflade på grund af jernrige mineraler i dens overflade. Mineraler, der ikke er at finde på overfladen af planeten tæt på Solen.

Den mørke kulør stammer sandsynligvis fra kulstof i form af grafit, som de fleste kender fra blyanter. Teorien blev fremsat for et års tid siden, og tesen var, at kometer havde bragt kulstofstøvet til planeten.

Nu har forskere fra John Hopkins University's Applied Physics Laboratory og Carnegie Institution brugt data fra MESSENGER-sonden til at bevise grafit-teorien. MESSENGER kredsede om Merkur i fire år, hvorefter den bevidst styrtede ned på Merkurs overflade sidste år.

Og den er god nok. Der findes store mængder kulstof i Merkurs overflade.

Alt tyder på at teorien var korrekt - bortset lige fra det med kometerne.

Grafitrester var planetens første overflade

For undersøgelserne tyder nemlig på, at grafitresterne stammer fra lag dybt under planetens overflade, hvor en gammel grafitrig skorpe gemmer sig.

Skorpen er blevet punkteret og dele af den bragt op til overfladen af meteorer, som er slået ned lang tid efter dannelsen af den nuværende overflade.

- Selvom vi havde tidligere forslag om at kulstof måske farvede planeten mørk, havde vi ingen direkte beviser, siger Larry Nittler fra Carnegie i en pressemeddelelse.

De brugte MESSENGER-sondens såkaldte neutron-spektrometer til at fastslå fordelingen af kulstof, og fandt ud af, at den passede med Merkurs mørke pletter - og at kulstoffet nok stammede fra planetens indre.

Ved at undersøge pletterne med både neutroner og røntgenstråler, kunne de afvise, at der var tale om jernholdigt materiale som på Månen.

Overflade var dækket af lava

Forskernen mener, at Merkur i sin spæde barndom havde en overflade, der var dækket af et hav af flydende lava.

Forsøg i laboratoriet har vist, at de fleste mineraler synker i takt med at lava bliver afkølet. Men ikke grafit, det flyder ovenpå.

Kulstoffet har på den måde dannet Merkurs meget tidlige og første faste overflade. Senere blev den mørke overflade dækket af utallige vulkanudbrud. Indtil meteornedslag bragte de grafitrige lag op til overfladen igen.

Blandingen af den næste rene grafit med materialet fra de senere vulkanudbrud, giver planeten sin mørke farve.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve