Møgbiller afslører elefanter og næsehorns dominans i Europas natur

Ny dansk analyse skubber til vores forestilling om Europas dyre- og planteliv i forrige mellemistid.

Rekonstruktion af europæisk landskab fra sidste mellemistid med typiske store planteædere som den nu uddøde europæiske skovelefant (Elephas antiquus), en uddød næsehornsart (Stephanorhinus kirchbergensis) og i baggrunden det stadig meget almindelige rådyr (Capreolus capreolus). (Foto: Illustration: Elke Gröning © Aarhus Universitet)

I en netop offentliggjort analyse, viser et dansk forskningshold hvordan økosystemerne på vores breddegrader, var langt mere varierede og komplekse, inden det moderne menneskes ankomst.

Landskaberne var prægede af store græsædende pattedyr som fx elefanter, næsehorn og urokser. En udvikling, der ændrede sig i takt med menneskets fremkomst.

Landskabet i forrige mellemistid var mere afvekslende end hidtil antaget

Ved at studere fossile aftryk fra biller, har forskere fra forskere fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Århus påvist, at økosystemerne i forrige mellemistid - for ml 132.000 - 110.000 år siden - formede et langt mere afvekslende landskab, end man hidtil har troet.

Det fortæller den ene af hovedkræfterne bag analysen professor på Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning til dr.dk/viden.

- Man har normalt betragtet tidligere mellemistider som meget skovdækkede, siger han.

Og sammensætningen af billernes udbredelse er kommet bag på ham. Det viser sig, at der var langt flere af de biller, som levede af møg fra store pattedyr, mens skovbiller var langt mindre hyppige, end han havde regnet med.

Det moderne menneskes mellemkomst ændrede balancen

- Der har været en høj tæthed af store planteædende pattedyr. Det betyder meget for græsningspåvirkningen og dermed vil du i nogle områder få enge og overdrev, mens skoven får svært ved at få fat, fortæller Jens-Christian Svenning. Derved får man en mosaik af forskellige hel- og halvåbne naturtyper og skov. Netop den type landskab, skovbillernes moderate hyppighed peger på.

I takt med at det moderne menneske kom til, ændredes sammensætningen af naturen. Antallet af de store dyr gik på retur, givetvist på grund af jagt-trykket Og mere eller mindre tæt skov tog mere over.

Ifølge professoren, er det et godt eksempel på, at selv et mindre antal mennesker kan have enorm effekt på naturens udvikling.

Store græsædende dyr kan skabe mere varieret natur

Og hvis vi ønsker at genskabe en varieret natur, er det værd at have analysen om fortidens natursammensætning med i baghovedet, mener seniorforsker og medforfatter Rasmus Ejrnæs.

- En vigtig vej til mere selvforvaltende økosystemer med høj biodiversitet er, at give plads til og eventuelt genudsætte store planteædere som hjorte, vildtkvæg, bisonokser og elefanter i den europæiske natur, siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med analysen.

- De vil skabe og vedligeholde en varieret sammensætning af planter og dermed sikre grundlaget for en øget biodiversitet, siger han.

Studiet offentliggøres mandag 3. marts i det amerikanske videnskabstidsskrift PNAS

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve