Nedtælling til historiens første komet-landing

Europæisk rumforskning når nye højder 12. november, hvis det lykkes at lande på en komet 400 millioner kilometer ude i rummet.

Billedet er sammensat af fire fotos, som navigationskameraet på rumsonden Rosetta har taget 31,8 km fra centrum af kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko den 4. november 2014. (Foto: European Space Agency ? ESA © ESA/Rosetta/NAVCAM / CC BY-SA IGO 3.0)

Der bliver bidt negle og tørret sved af panden hos Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, i disse dage.

For 10 år sendte man rumsonden Rosetta ud i rummet med kurs mod den stivfrosne komet 67P/Churyumov-Gerasimenko. Rosetta nåede frem planmæssigt den 6. august. Siden da har Rosetta fløjet i kredsløb om kometen med 55.000 km/t.

Onsdag formiddag skal Rosetta frigive et landingsmodul, Philae, som skal forsøge at lande på kometen. Hvis det lykkes, skriver ESA for alvor rumfartshistorie.

Rosettas komet-landing
  • Den 10. november 2014 klokken 19 dansk tid tænder man for landingsmodulet Philae på moderfartøjet, rumsonden Rosetta.
  • Den 11. november om aftenen justerer man de sidste detaljer omkring landingen på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.
  • Klokken 9:35 den 12. november frigiver Rosetta-rumsonden Philae-landeren. Først klokken 10:03 når signalerne fra Rosetta ned til Jorden.
  • Der går omkring to timer før, at Philae sender signaler tilbage til Rosetta.
  • Philae lander først på kometen ved 17-tiden dansk tid.
  • Philaes genopladelige batterier er ved landingen opladet til at foretage forsøg i fire dage.
  • Derefter vil Philae-batterierne skulle lade op ved hjælp af solpaneler, der opsamler sollyset.
  • Frem til marts vil forsøgene foregå hver 3. dag. Det tager to dage at oplade batterierne til en dags operation. Til marts kommer kometen så tæt på solen, at man ikke længere kan forske på grund af varmen.
  • Hundredvis af mennesker i Europa samarbejder om Rosetta-missionen.
  • Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet skal være med til at analysere de data, som bliver sendt hjem fra landingsmodulet.
  • Desuden har den højteknologiske danske virksomhed Terma blandt andet leveret strømforsyningen til Rosetta.

Kilder: ESA, AU og DR

En vild rummission

ESA har inviteret 500 gæster til stor fest i forbindelse med begivenheden, og danske forskere følger også missionen tæt.

- Rosetta-missionen er ret vild. Det er rumforskning, når det er bedst. Man tager til grænsen af det kendte og kan for alvor være med til at flytte vores forståelse af Solsystemets dannelse og udvikling, siger Kristoffer Leer, post.doc, på DTU Space.

- Hvis landingen lykkes, er det en kæmpe triumf for ESA. Hvis den ikke lykkes, skal man ikke glemme, at Rosetta i kredsløb om kometen stadig kan lave enestående resultater og i sig selv er en utrolig spændende mission, siger han til DR Viden.

Det perfekte landingssted

Rosetta har sendt mange billeder hjem af kometen, som ESA har offentliggjort løbende siden august.

Kometen består af to lapper (4,1 km x 3,2 km x 1,3 km / 2,5 km x 2,5 km x 2 km) og snævrer ind på midten, og der er mange klipper på kometen.

Ud fra billederne har man fundet det optimale landingssted for den 100 kg tunge Philae - et sted der er nogenlunde jævnt, så landingsmodulets tre ben forhåbentligt kan gribe fast i overfladen med deres kroge.

Og straks efter 'kontakt' fyrer Philae en harpun ned i overfladen for at tøjre sig fast på kometen, hvor der er lav tyngekraft.

Ny viden om kometer og liv på Jorden

Rosetta-missionen skal følge kometen, mens den cirkulerer rundt om Solen og efterhånden tør op.

Undervejs samler rumsonden data om partikler og gasser, som kometen udsender, mens Philae foretager prøveboringer ned til 20 cm dybde, for at man kan se, hvad kometen består af.

Mens Jorden har udviklet sig over milliarder af år, er tiden sat i stå på kometer.

Derfor kan kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko måske give forskerne svar på, om livet på Jorden opstod på grund af sammenstød med kometer, så der på den måde kom vand til vores planet.

Der vil forskere fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet i øvrigt være med til at analysere de data, som bliver sendt hjem fra landingsmodulet.

ESA er revnefærdig af spænding

Fredag eftermiddag holdt ESA en 1,5 time lang åben onlinepræsentation over Google Hangout, og der fortalte en række centrale personer om Rosetta-missionen.

Meget kan gå galt, fx skal Rosetta og landingsmodulet Philae være på det helt rette sted over kometens overflade, for at Philae kan lande, og før det skal selve separationen af moderfartøj og landingsmodul også gå godt.

- Foreløbigt er alt gået som planlagt. Vi har foretaget de nødvendige korrektioner og målt på tyngekraft og gas osv. Så vi føler, at vi er klar til at lande sikkert, siger Andrea Accomazzo, der er missionens flyveleder og tydeligt begejstret.

- Det er en fornøjelse at præsentere sådanne ting som Rosetta, siger han.

Succeskriterierne er opfyldt

Fred Jansen er chef for Rosetta-missionen. Han hæfter sig ved, at mange taler om, at der ikke skal meget til, før missionen fejler, hvis landingsmodulet kikser.

- Der vil jeg lige understrege, at 80 procent af missionens videnskabelige output kommer fra selve rumsonden Rosettas opsamling af data, og 20 procent fra Philae, siger Fred Janen.

- Og vi har allerede fået viden, der klart overstiger vores forventninger, siger han.

Følg Rosetta-missionen

ESA transmitterer direkte fra Rosetta-missionen, så man verden over kan følge med på nettet. Udover opdatering på ESA's hjemmeside, er der diverse Twitter-konti, hvor man også opdaterer løbende.

I dagene efter landingen vil ESA hver eftermiddag holde pressemøde om, hvad der sker, og hvad man har opdaget.

Videnskabens Verden på P1 handler på tirsdag klokken 13:03 også om Rosetta-missionen.

Billedet er sammensat af fire billeder, som Rosettas navigationskamera har taget den 28. oktober 2014 i en afstand af 9,7 km fra centrum af kometen, 67P/Churyumov-Gerasimenko, cirka 7,7 km fra overfladen. (© ESA/Rosetta/NavCam)

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve