Nej tak til stenalderkost: Vores gener er til korn og grøntsager

Vi er ikke indrettet til at leve af stenalderkost. Ny forskning viser, at europæernes gener ændrede sig, da vi begyndte at dyrke landbrug.

Da vi begyndte at dyrke afgrøder og spise store mængder korn og grøntsager, ændrede vores gener sig langsomt til bedre at kunne udnytte den nye kost. (Foto: Axel Schütt © Scanpix)

Kød, fisk, vilde nødder og bær.

Det er nogle af de ting, som man mener, de danske jægere og samlere spiste meget af for tusinder af år siden.

Men for omkring 6000 år siden begyndte vi at dyrke jorden. Pludselig blev grøntsager og korn dominerende i vores kost.

Nu viser ny forskning, at kostændringerne førte til, at vores gener over generationer også ændrede sig.

Nutidens europæere får mere ud af korn og grønt

Forskerne fandt nemlig genetiske forskelle mellem nutidens europæere og de mennesker, der levede her for 3-5000 år siden.

Særligt to genområder er forandret. Ændringerne gør, at vi i dag er specialister i at leve af en kost, der er domineret af korn og grønt.

To gener gav os smarte enzymer

De to gener FADS1 og FADS2 koder for enzymer, der kan omdanne såkaldte kortkædede poly-umættede fedtsyrer (PUFE'er) til langkædede PUFE'er.

Hos nutidens europæere er de to enzymer i stand til at lave flere langkædede PUFE'er i forhold til fx inuitter.

I grøntsager og korn er der især kortkædede PUFE'er, mens de lange især findes i kød.

Derfor tyder det på, at europæerne blev specialiseret i at leve af korn og grønt, da vi gik fra at jage til at dyrke jorden.

For selv om at vi med den kost får færre af de langkædede fedtsyrer fra maden, er vores krop i stand til mere effektivt selv at danne dem i forhold til for 5000 år siden.

Vi kommer på den måde ikke til at mangle fedtsyrerne, som er vigtige for bl.a. muskel- og hjerneceller.

Grønlændernes gener ændrede sig ikke

Inuitterne, der bl.a består af den oprindelige befolkning på Grønland, oplevede ikke samme genetiske selektion i de to gener.

I stedet blev deres gener specialiseret til at få mest muligt ud af en kost domineret af kød- og fisk med et højt fedtindhold.

Det mener forskerne at kunne forklare ved, at de aldrig gik fra at være jægere til at være landmænd, da klimaet på Grønland ikke just lagde op til landbrug. De havde altså andre såkaldte selektionsvilkår; det var en fordel at kunne leve af bl.a. hvalkød og fisk.

Grønland egner sig ikke til landbrug. Derfor forblev den oprindelige befolkning jægere, og deres gener gør, at de i dag stadig er specialiseret i at overleve på fedtholdig kød og fisk. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix)

Vi er ikke indrettet til at leve af stenalderkost

Tilhængere af paleo, også kaldt 'stenalderkost', har argumenteret for, at vores gener ikke har ændret sig væsentligt de sidste tusinder af år, hvorimod kosten er totalt forandret.

Men den nye forskning viser altså, at det ikke nødvendigvis er helt rigtigt.

For de to gener ændrede sig på få tusinder år gennem naturlig selektion og som en respons på vores ændrede kostvaner.

Forskningen peger således på, at mennesker af europæisk oprindelse ikke længere er indrettet til at leve, som vi gjorde i stenalderen.

Forskningsresultaterne er netop udkommet i sidste uge, og den danske professor Rasmus Nielsen, der arbejder på Berkeley Universitetet i Californien og er tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum på KU er blandt forfatterne.