Ny test kan vise om immunterapi virker

Danske læger kan med en ny test bedre vurdere, hvilke kræftpatienter der vil have gavn af immunterapi.

Lægerne har fået endnu et redskab til at tilpasse behandlingen til den individuelle kræftpatient. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Hver tredje dansker vil i løbet af sit liv få kræft. De mest almindelige former for behandling har alle alvorlige bivirkninger.

Kemoterapi kan fx give kvalme og hårtab.

I de senere år er et nyt alternativ dog kommet til. Det går under betegnelsen immunterapi. Tanken er, at man booster kroppens immunsystem, så det bedre selv kan bekæmpe kræftcellerne.

Et af de store problemer med den type behandling er, at mens den virker meget effektivt hos nogle patienter, har den ingen effekt hos andre.

Men danske patologer har været med til at forske i og afprøve en helt ny test, der kan løse det problem.

Sådan snyder kræftceller immunsystemet

Kræftceller kan udvikle en evne til at gemme sig for immunsystemet, som ellers ville slå dem ihjel.

Det gør de ved at lave en bestemt type protein, som de placerer på deres overflade.

Proteinet fungerer som en slags ’kontakt’, der kan binde sig til andre ’kontakter’ på immunsystemets celler.

Bindingen mellem kontakterne på kræftcellen og immuncellen gør, at immuncellen ikke opfatter kræftcellen som farlig.

I hvert fald for én bestemt type immunterapi, såkaldt immun check-punkt blokader, også kaldt immunblokader.

Tid er vigtigt

Der er tale om alvorligt syge mennesker. Tid er vigtigt for dem

torben Steiniche

Torben Steiniche er patolog og overlæge ved Aarhus Universitetshospital. Han har været med til at forske i og afprøve den nye test.

Han siger, at det er et stort problem, at immunblokader kun virker hos nogle patienter:

-Der er tale om alvorligt syge mennesker. Tid er vigtigt for dem : Hvis de fx bruger tre måneder på en behandling, som ikke virker, kan kræften have udviklet sig, inden de kommer i gang med en anden behandling, der virker, siger han til DR Viden.

Immunblokader gør kræftcellen synlig

Nogle kræftceller kan gemme sig for immunsystemet ved at 'lyve' for det. Ved at udtrykke bestemte proteiner 'fortæller' de immunsystemet, at de ikke er farlige. Men det er de.

Immunblokaderne gør, at immunsystemet ikke 'hører' kræftcellernes løgn. På den måde opdager immunsystemet kræftcellerne, som det derefter kan slå ihjel.

Man kan lidt forenklet sige, at den nye test kan vise, om netop den patients kræftceller 'lyver' for immunsystemet.

Immunblokader

Immun check-punkt blokader slukker den 'kontakt', der gør, at kræftceller kan binde sig til immunceller.

Kræftcellerne bliver så synlige for immunsystemet, som slår dem ihjel.

Den nye test kan vise, om en specifik patients kræftceller og immunceller har 'kontakten'.

Findes 'kontakten' ikke, virker immun check-punkt blokader ikke.

Ved bl.a. lungekræft er et positivt test-resultat krav for at få behandlingen med immun check-punkt blokader i Danmark.

Tager ikke hensyn til cellernes dynamik

På Herlev Hospital arbejder Inge Marie Svane, der er en af Danmarks førende forskere i immunterapi.

Hun anvender også testen når hun finder den bedste behandling for bl.a. patienter med modermærke- og lungekræft.

Hun oplever, at den kan være en stor hjælp til at vælge den individuelle patients behandling.

Men hun understreger samtidig, at et negativt testresultat ikke kan udelukke, at man har gavn af immunblokader:

Testen tager et øjebliksbillede, men udtrykket af proteiner på celleoverfladen er dynamisk.

inge marie svane

- Testen tager et øjebliksbillede, men udtrykket af proteiner på celleoverfladen er dynamisk. Derfor kan nogle patienter med for eksempel modermærkekræft have gavn af immun-check-punkt blokader, selv om deres test ikke viser det, siger hun.

Testen kan blive endnu bedre

Inge Marie Svane mener, at testen især god til at vurdere, om en immunblokade eller en såkaldt kombinationsbehandling er det bedste for den individuelle patient med modermærkekræft:

- Testen siger noget om, hvor stor effekt du får af immunterapien. I det tilfælde at testen viser lille effekt, vil vi typisk give flere typer af behandling på samme tid, siger Inge Marie Svane.

Hun håber, at man i fremtiden kan udvikle en test, der kan give endnu mere information, så lægerne har mere viden at basere behandlingsvalget på.

  • Immun check-punkt-blokader er for de fleste patienter en skånsom behandling, men kan have en række bivirkninger. Det skyldes, at det overaktiverede immunsystem kan angribe sunde celler og organer.
  • Især kombinationsbehandlinger med flere typer immunterapi kan have voldsomme bivirkninger.
  • For både modermærke- og lungekræft gælder det derfor, at det kun er patienter med en fremskreden kræftsygdom, som lægerne ikke kan behandle kirurgisk, der tilbydes behandlingen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve