Nye undersøgelser: Jupiter er langt mere mystisk end først antaget

Forskerne bliver nu nødt til at ændre på deres modeller for gigantiske gasplaneter.

Billeder fra planeten Jupiter taget fra rumsonden Juno. På billedet kan man se "Den lille røde plet". En gigantisk storm på størrelse med Jorden. På Jupiter finder man også "Den røde plet", der er dobbelt så bred som "den lille røde plet". (Foto: handout © Scanpix)

Hidtil troede forskerne, at Jupiters magnetfelt var ligesom Jordens, men nye undersøgelser fra rumsonden Juno - der lige nu kredser om planeten - viser, at det langt fra er tilfældet.

Det viser sig nemlig, at Jupiters magnetfelt opfører sig markant anderledes end forventet. Magnetfeltet er nemlig både langt kraftigere og langt mere ujævnt end forskerne troede.

Det fortæller professor og afdelingsleder John Leif Jørgensen fra DTU Space, der er ansvarlig for den del af missionen, som DTU deltager i.

Jupiter

Jupiter er Solsystemets største planet. Den er af typen gaskæmpe eller gasgigant. Planeten har 63 kendte måner i kredsløbet om sig og har et magnetfelt, der er 20 gange kraftigere og 18.000 større end det, der omgiver Jorden.

På planetens overflade raser en gigantisk storm over et område, der er tre gange større end Jorden. Stormen er kendt som “den røde plet” og vi mennesker har kunnet observere den i mindst 350 år.

Kilde: DTU

Et usædvanligt magnetfelt

Blandt andet viser Jupiters magnetfelt at være markant anderledes, end de teoretiske modeller hidtil har forudsagt i forhold til fysikken

PRofessor John Leif Jørgensen, DTU

De nye undersøgelser af Jupiter viser bl.a., at planetens magnetfeltet er dobbelt så kraftigt, som ventet. Desuden er magnetfeltet meget uregelmæssigt fordelt, så det nærmest kan måles “kratere” i magnetfeltet.

- Blandt andet viser Jupiters magnetfelt at være markant anderledes, end de teoretiske modeller hidtil har forudsagt i forhold til fysikken, fortæller professoren og uddyber:

- Det har en meget varierende struktur, som ikke helt passer med den grove model, der hidtil har været for magnetfelter på planeten. Det minder langt mindre om Jordens magnetfelt, end vi troede, og ligner faktisk ikke noget, vi har set før.

En af teorierne om det usædvanlige magnetfelt er, at magnetfeltet skabes af brint, der er trykket meget hårdt sammen. Det har omdannet det til metallisk form, som muligvis er superledende.

Årsagen er usikker

Yderligere kan årsagen til, at magnetfeltet opfører sig besynderligt være, at meteorer, der er i tidernes morgen, er slået ned på planetens overflade, har påvirket magnetfeltet:

- Måske er det vi ser, i virkeligheden effekten af meteorer, der i fortiden er slået ned i Jupiters overflade og har modificeret dens magnetfelt, der så er frosset i en superledende kerne, fortæller John Leif Jørgensen og fortsætter:

- Vi ser store variationer i form af koncentrationer og svækkelser af magnetfeltet. Nærmest som kratere i magnetfeltet.

Juno

Den amerikanske rumsonde Juno blev opsendt med en Atlas V-raket fra Cape Canaveral i Florida den 15. august 2011.

Efter at have rejst gennem solsystemet nåede Juno Jupiters tyngdefelt i juli 2016. Mens Juno er i kredsløb undersøger sonden bl.a. magnetfelter, kernen og vand- og ammoniak-forholdene i den dybe kerne.

Missionen forventes oprindeligt afsluttet i oktober i år, men professor John Leif Jørgensen mener nu, at det først bliver engang i 2021.

Juno er opkaldt efter den romerske gudinde Juno, der var gift med guden Jupiter. I græsk mytologi er de kendt som Hera og Zeus.

Kilde: Den Store Danske

Store storme, lille kerne

Juno har dog ikke blot undersøgt magnetfeltet. Mange af de andre sider af solsystemets kæmpe, viser sig at være meget anderledes, end forventet, bl.a. har sonden vist de kraftige storme, der raser på planeten.

- Jupiter er langt fra at være en homogen klump gas, som alle modeller gik på før Juno. I stedet har en planeten en kompleks indre struktur med store massestrømme og en skæv fordeling mellem nord og syd, fortæller John Leif Jørgensen.

Der er samtidig tegn på, at kernen på Jupiter er meget lille - eller måske ligefrem i opløsning.

- For eksempel er der tegn på, at den kerne, der burde findes i dens centrum, er diffus eller opløst, og det er meget sært. Så modellerne for gasplaneter som Jupiter skal formentlig laves om, fortæller professoren.

Når vi er færdige med Juno, skal den sendes ind i Jupiter, da vi under ingen omstændigheder må ramme månen Europa

PROFESSOR JOhn LEIF JØRGENSEN, DTU

En stor indsats

DTU har haft en stor indflydelse på NASAs Juno-missionen og har bl.a. leveret fire stjernekameraer, som man har brugt til at navigere med samt tage billeder af planeten.

- Vi er stolte af at være med i missionen og især nu, hvor de store spændende forskningsresultater begynder at komme frem. Det viser, at DTU og DTU Space er med helt i front på den internationale forskningsscene indenfor dette område, fortæller John Leif Jørgensen.

Juno-missionen skulle oprindeligt være afsluttet i oktober i år, men undervejs har der været ændringer i missionen, hvilket har betydet, at Junos kredsløb om Jupiter tager længere tid, fortæller professoren. Missionen er derfor sat til at blive forlænget til 2021, så alle målinger kan foretages korrekt.

- Når vi er færdige med Juno, skal den sendes ind i Jupiter, da vi under ingen omstændigheder må ramme månen Europa, som jo har et ocean, der er større end Jordens, og hvor der sandsynligvis kan findes liv, afslutter professoren.

Det liv kan eventuelle mikrober fra Jorden, som har overlevet rejsen gennem rummet, nemlig smitte. Og det ville være katastrofalt.

Resultaterne fra undersøgelsen kan læses i de ansete tidsskrifter Science og Geophysical Research.