Nylonfiltre og pesticid-ædende bakterier kan sikre drikkevand i fremtiden

Vores drikkevand bliver langt fra testet for alle pesticider. Derfor sætter en hold danske forskere deres lid til metode, der kan rense vandet i stedet.

Det er ikke kun pesticider fra fortiden, der med jævne mellemrum finder vej til vores drikkevandsforsyning. Også nogle af de pesticider, der i dag er tilladt, siver ned til grundvandet og ender senere i hanen. (Foto: Dmitry Naumov © Dmitry Naumov - Fotolia)

99 procent af det vand, vi drikker i Danmark, stammer fra vores grundvand. Når vandet hentes op gennem boringer, gennemgår det som regel ikke andet end en beluftning og sandfiltrering, inden det sendes ud til forbrugerne som drikkevand.

Sådan virker filteret
  • Membranen, der renser drikkevandet for både pesticider såvel som bakterier og vira, er udviklet af Aalborg Universitet. Den består af et finmasket nylonfilter med huller, der kun er en nanometer i diameter - dvs. at kun vand kan trænge igennem. Den renser 90 procent af vandet, men pesticiderne tilbageholdes i de sidste 10 procent.
  • Membranen placeres i cylindre, hvor grundvandet presses ind. I den ende af cylinderen er to udgange: En til renset vand og en til det forurenede vand, som udgør ca. 10 procent.
  • Når det forurenede vand har passeret cylinderen løber det igennem et lille filter fyldt med små sandkorn. På kornene sidder nogle helt særlige bakterier, som spiser pesticiderne og renser vandet.

Kilder: GEUS, Henrik Tækker Madsen.

Sommetider skal der dog en lidt skrappere kulfiltrering til. Og andre gange skal vand fra en boring, hvor pesticid-indholdet er for højt, fortyndes med vand fra en anden boring, før det er rent nok.

Men grundlæggende er vores grundvand så rent, at vi kan drikke det, nærmest direkte fra kilden. Eller hvad?

Pesticider overvåges ikke

Den seneste uge er det kommet frem, at vandet fra to vandværker i Odense og flere drikkevandsboringer i Slagelse og Esbjerg er forurenet med nedbrydningsstoffer fra ukrudtsmidlet Chloridazon i mængder, som overstiger de tilladte grænseværdier.

Og ifølge Henrik Tækker Madsen, der er adjunkt på Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, er det næppe sidste gang, vi ser et lignende tilfælde:

- Pesticidovervågning af drikkevandet er koncentreret omkring stoffer, der blev brugt i 1990’erne, men som er forbudte i dag. Vi tester slet ikke for mange af de stoffer, som anvendes i dag, og derfor kan der sagtens dukke flere af de her sager op.

Fra strøm til bakterier

Men i fremtiden kan det måske undgås. For på Aalborg Universitet står Henrik Tækker Madsen bag et projekt, som kan rense drikkevandet ved hjælp af en membran - en slags nylonfilter - som opsamler pesticiderne.

I dag foregår det ofte sådan, at en drikkevandsboring lukkes, hvis pesticid-indholdet er for højt. Så borer man en ny måske 30-40-50 kilometer derfra. Men den løsning er dyr, og der er ingen garanti for, at den nye boring ikke også forurenes.

DR Viden skrev allerede om forskningen fra Aalborg Universitet tilbage i 2014. Dengang eksperimenterede Henrik Tækker Madsen og hans hold med at “brænde” det pesticid-fyldte restvand, som membranen opsamler.

Drikkevand testes kun for få stoffer
  • I Slagelse, som er et af de steder, hvor der er fundet pesticidrester, tester man drikkevandet for 33 stoffer. Slagelse Kommune fortæller, at de troede, at de 33 repræsenterede alle de stoffer, man kan finde.
  • Det gør de langt fra. Drikkevandet testes stort set kun for stoffer, som for længst er gjort forbudte. Kun ganske få af de mere end 150 pesticider, som er lovlige i dag, overvåges.
  • Et af dem, der testes for er glyphosat, som findes i verdens mest solgte ukrudtsmiddel: Roundup.
  • Der testes ikke rutinemæssigt for det stof, man netop har fundet: Desphenyl-chloridazon. Et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet chloridazon, der i dag er forbudt i Danmark og har været det siden 1996.

Kilder: Henrik Tækker Madsen, EU's pesticid-database

Det foregik ved at sætte strøm til vandet, så pesticiderne blev nedbrudt. En manøvre som også kan foretages direkte på drikkevandet, men i så fald kræver store mængder energi.

Den store udfordring ved at brænde pesticiderne er, at man ofte står tilbage med nogle uønskede restprodukter, som er uanvendelige.

Derfor er Aalborg Universitet gået sammen med GEUS og Aarhus Universitet om at udvikle en metode, hvor særlige pesticid-spisende bakterier nedbryder giftstofferne til naturlige stoffer, som ikke er giftige, fortæller Henrik Tækker Madsen.

- Forskere fra Aarhus og GEUS har fundet flere bakterier i forurenet landbrugsjord, hvor bakterierne har udviklet en evne til at spise pesticider.

Bakterier elsker forurenet vand

Udfordringen har været, at de pesticid-spisende mikroorganisme ikke har kunnet overleve i almindeligt grundvand, fordi koncentration af pesticider er for lav. De sulter simpelthen.

- Til gengæld har vi fundet ud af, at bakterierne klarer sig godt, når de får det her restvand, som er blevet opsamlet af vores membran, fordi forureningen er så koncentreret, siger Henrik Tækker Madsen.

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet og testet en bakterie, som spiser stoffet BAM. Det er et nedbrydningsstof fra sprøjtemidler, som i dag er forbudte.

Når en vandboring i dag rammes af pesticidforurening, er det oftest BAM, der er synderen.

Henrik Tækker Madsen ved ikke, om den samme bakterie vil kunne spise stoffet desphenyl-chloridazon, som den seneste uge er fundet i flere drikkevandsforsyninger.

I øjeblikket er forskerne ved at teste, hvordan den kombinerede membran- og bakteriemetode virker i laboratoriet.

Indtil videre er resultaterne positive, og Henrik Tækker Madsen håber, at metoden på sigt vil kunne benyttes til at rense drikkevandet i Danmark såvel som i andre lande:

- Når vi har fået metoden til at virke med den her bakterie, skal vi have fundet frem til bakterier, som er mere altædende, siger han.