OMBOLD håber fodboldforskning skaffer tilbud til hjemløse

Hjemløse-organisation krydser fingre for, at nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet hjælper socialt udsatte kvinder.

Hjemløseorganisationen OMBOLD arrangerer fodbold for socialt udsatte kvinder og mænd i flere byer i Danmark. (Foto: OMBOLD © OMBOLD)

Gavner fodboldtræning hjemløse og andre socialt udsatte kvinder fysiologisk og psykologisk? Det går forskere fra Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet i gang med at undersøge om kort tid.

Forventningen er, at træningen booster kvindernes sundhed og gør dem gladere.

Hjemløseorganisationen OMBOLD arrangerer fodbold rundt i landet i flere byer. Og i organisationen glæder man sig til forskningen, siger projektleder Lene Knudtzen.

Hjemløseforskning med fodbold
  • Kvindernes hjemløselandshold bliver udtaget i april
  • Spillerne kommer normalt fra hele landet
  • Der bliver fire træningssamlinger
  • Der er VM i september i Amsterdam i Holland
  • Københavns Universitets Center for Holdspil og Sundheds (CHS) projekt løber i seks måneder.
  • Kvinderne bliver testet før træningen for alvor går i gang, midtvejs og til slut fysiologisk og psykologisk.
  • Forskningsprojektet skal følges op af et større projekt med utrænede unge og midaldrende kvinder fra Kofoeds Skole på Amager.
  • Spillerne får målt puls og bevægelseshastighed under træning ved hjælp af GPS, hvor man hele tiden kan registrere hastighed og acceleration. Man videofilmer dem, så man kan se vendinger, tacklinger, skud og hop.
  • Man undersøger også, om spillerne får en bedre trivsel og livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.
  • Erfaringerne med socialt udsatte mænd er, at fodbold forbedrer hjertekredsløb, muskler, knogler og balanceevne og gør dem gladere.
  • Kilde: CHS og OMBOLD

Udvikler kvinderne socialt

- OMBOLD er, udover den fysiologiske dimension, også meget optaget af de sociale effekter kvinderne får ved at spille gadefodbold, siger projektleder Lene Knudtzen.

Udsatte kvinder er ofte socialt isolerede og har tit svært ved at indgå i og fastholde sociale relationer. Nogle lider af angst og lavt selvværd, og mange har også misbrugsproblemer.

- Vores erfaring er, at når kvinderne bliver udvalgt til at blive en del af et hold af ligesindede, udvikler de også evnen til at mestre det forpligtende fællesskab, der stiller krav og udfordrer, men som også styrker og udvikler deres måde at kommunikere, at samarbejde og indgå relationer på, siger Lene Knudtzen.

- Kvinderne oplever for en gangs skyld at blive valgt til, fordi nogen (OMBOLD) tror på dem. Og dette har en mærkbar effekt på kvindernes selvtillid og tro på, at også de kan bidrage til noget i fællesskabet, siger hun.

Måske større potentiale end hos andre

OMBOLD håber også, at kvinderne forbedrer sig og får større muskelmasse.

- Måske er fodboldens sundhedsmæssige effekter hurtigere at påvise hos hjemløse og misbrugere end andre, fordi deres sundhedstilstand som udgangspunkt er så markant ringere end resten af befolkningens, siger Lene Knudtzen.

Hun henviser til de seneste tal fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Tallene viser, at hjemløse og socialt udsatte har udsigt til 57 leveår, mens gennemsnitslevealderen for resten af befolkningen er 79 år.

Kvinderne oplever også forbedringerne

Kvinderne på OMBOLD’s fodboldhold er normalt ikke selv optaget af den fysiologiske udvikling, som træningen giver.

- Men når vi snakker med dem, kan de godt mærke forbedringerne. De siger: Jeg har mere overskud og kan lege med mit barn igen. Eller at de nu godt kan tage trapperne frem for elevatoren. Så det løfter både mobiliteten og livskvaliteten at træne, siger Lene Knudtzen.

Forskning kan måske skaffe nye tilbud

OMBOLD regner med gennem projektet at få så god dokumentation for de sundhedsmæssige og psykosociale effekter af træningen, at resultaterne kan bruges til at skabe flere tilbud til den udsatte målgruppe.

- OMBOLD kæmper for at udjævne uligheden i menneskers mulighed for at leve et sundt liv. Vi har ingen reelle idrætstilbud til hjemløse og særligt socialt udsatte, fordi de ikke passer ind i den traditionelle foreningsidræt, siger Lene Knudtzen.

- Men gevinsterne ved sådanne idrætstilbud er for store, både på individ såvel som på samfundsmæssigt plan, til ikke at have et tilbud, siger hun.