Otte unge forskere gør svær forskning let at forstå

Banebrydende forskningsresultater, akademisk fix og begejstring lyser ud af finalisterne i konkurrencen Ph.d. Cup 2015

Kompliceret stof - opsamlet gennem tre års studier - og kogt ned til få sider. Teksterne stammer fra de otte finalister i Ph.d. Cup 2015 (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

Tre års forskning forklaret på en let måde på bare få minutter. Det lyder umuligt og nok også lidt overfladisk. Men det er faktisk muligt, når man fokuserer på det væsentligste. Det vidner konkurrencen Ph.d. Cup 2015 om.

Hvert år inviterer DR, Dagbladet Information og Lundbeckfonden i samarbejde med de danske universiteter forskere til at deltage i konkurrencen.

Ph.d. Cup 2015
  • 18. april klokken 20 sender DR2 et show med de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, hvor de dyster om at fortælle om deres forskning på en letforståelig måde.
  • Ph.d. Cup er et samarbejde mellem DR, Information, de danske universiteter og Lundbeckfonden.
  • Ph.d. Cup skal sætte ekstra fokus på forskning, forskningsformidling og på forskernes samarbejde med medierne.
  • Hvis forskerne bliver bedre til at fortælle om deres forskning og gode til at gribe fat i medierne, kan langt mere forskning komme i spil ude i samfundet.
  • Ekstra opmærksomhed på forskning kan også øge interessen for selve det at forske. Det er vigtigt for Danmark i dag og i fremtiden.
  • Ud over selve konkurrencen har forskere kunnet deltage i en medieskole.
  • Der har de fået træning i, hvordan de formidler deres forskning til folk, der ikke kender til emnet på forhånd.

Den skal minde forskere om, at det er vigtigt, at de kan forklare deres forskning, så vi andre uden viden om emnet forstår, hvad det handler om, og hvorfor forskningen er vigtig for os.

Tekst har overbevist dommerne

Otte forskere fra Aalborg, Aarhus, Syddansk og Københavns Universiteter samt Arkitektskolen i Aarhus er kommet gennem nåleøjet i konkurrencen – så de er klar til finalen.

De har hver især skrevet en tekst, der har overbevist dommerkomiteen om, at de har X-factor.

I den afsluttende dyst får de en aften på scenen i DR Koncerthuset foran et stort publikum tre minutter til at gøre os andre klogere på vigtigheden af deres forskning. Og én af dem kan gå hjem som samlet vinder.

Fra biodiversitet til blodpropper

I år dækker de otte finalister en bred vifte af emner. Morten Würtz har kigget på optimal medicinering mod blodpropper, Martin Odgaard på hvor lidt naturen fylder i byplanlægning, mens Morten Kyed kommer med et bud på, hvordan en ny form for maskulinitet beskytter mod ulykker på jobbet.

Johan Andersen Ranberg har set på, hvordan man på en bæredygtig måde kan gøre brug af medicinske stoffer fra naturen, mens Asger Moll Wingender har studeret, hvordan videregående uddannelser kan kurere fattigdom.

Mia Beck Lichtenstein har som den første forsker i Danmark fordybet sig i træningsafhængighed, Anne Mørk har forsket i frivillighed i USA, mens Naia Morueta-Holme har kigget på nutidens og fremtidens natur.

Banebrydende forskning i hjertemedicin

Én af de otte forskere har opdaget noget, der må kaldes banebrydende. Ifølge læge Morten Würtz’ forskning tyder alt på, at man i dag ikke medicinerer mennesker optimalt, når de har risiko for blodprop i hjertet.

De otte finalister til Ph.d. Cup 2015

Morten Würtz, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

Martin Odgaard, Arkitektskolen Aarhus

Anne Mørk, Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet

Naia Morueta-Holme, Bioscience ved Aarhus Universitet

Johan Andersen-Ranberg, Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet

Morten Kyed, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet

Mia Beck Lichtenstein, Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet

Asger Moll Wingender, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet

Mange får nemlig en blodprop, selv om de spiser verdens meste udbredte lægemiddel aspirin, der skal fortynde blodet, så det netop ikke danner blodpropper. Morten Würtz og hans kolleger mener, at de har fundet en mulig forklaring.

Folk får aspirin for sjældent, og hvis de samtidig får mavesårsmedicin, nedsættes virkningen af aspirin.

Samfundsrelevans fodrer drivkraften

Morten Würtz husker stadig øjeblikket, da det gik op for ham, hvad forskningsresultatet betød.

- Jeg havde den der fornemmelse, som vi forskere går og hungrer efter, men som vi desværre oplever for sjældent: At vi efter flere års forskning gør vores resultater op og ser det, vi havde håbet på, men som vi ikke helt havde troet på, siger Morten Würtz til DR Viden.

- Og jeg blev samtidig videnskabeligt opstemt af resultaterne, fordi jeg ved, hvor mange patienter, det her drejer sig om. Hvor vigtigt det potentielt er. Og netop vigtigheden for de mange hjertesyge patienter er en enorm drivkraft for mig, siger han.

Akademisk fix af opdagelsen

Morten Würtz forklarer, at man som forsker kan leve længe på sådanne oplevelser.

For det kommer ikke nødvendigvis særligt mange af dem. Der kan komme årevis af tørke, hvor man arbejder hårdt, men ikke finder det, man håber på

- Så jeg er helt fortrolig med, at jeg potentielt skal leve temmelig længe på det akademiske fix, jeg fik på det tidspunkt. Og det gør jeg sådan set stadigvæk, siger han.

Du kan opleve Morten Würtz og de syv andre finalister i et show på DR2 lørdag den 18. april 2015. Og inden da kan du møde alle forskerne her på DR Viden og høre om deres forskning.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve