DRONEVIDEO Flyv med på en tur over de vilde Exmoor ponyer ved Dovns Klint på Langeland.

I jægerstenalderen var vilde heste ganske almindelige i Danmark. Fra knoglefund ved man at de har levet her både i perioden for 11.500-10.000 år siden og i den sene stenalder for mellem 7000 og 5000 år siden.

Og i begyndelsen af 2000 tallet genintroducerede man så den britiske race Exmoor i Danmarks natur - nærmere bestemt på Sydlangeland, hvor omkring 50 heste i dag holder et 110 hektar stort areal fri for bevoksning og plejer overdrevet ved Dovns Klint. Siden har flere jyske naturområder udsat dyr fra den stadigt voksende langelandske flok.

Heste er fremragende til at sikre varierede økosystemer og på de blot 15 år de har været på Sydlangeland, er der dukket en række sjældne blomsterarter op.

De kunne ikke ses på den kolde decemberdag, vi lod dronen flyve over Dovns Klint, men fascinerende ser det stadig ud.

Fakta

  • De første vilde heste kom til Sydlangeland i 2003 for at afgræsse strandengene omkring område Klise Nor.
  • I 2006 kom flere til og blev flyttet ud til det tidligere landbrugsareal ved Dovns Klint.
  • Hestene spiller en væsentlig rolle i skal pleje det 110 hektar store areal, der består af mose, skov og overdrev.
  • De næringsfattige overdrev er en naturtype der uden afgræsning fra store dyr, ville gro til i krat.
  • Men med hestenes (og et par håndfulde skotsk højlandskvæg) hjælp er der dukket en række sjældne planter op på området.
  • Blandt andet en række sjældne orkideer, mens kurveblomsten Smalfliget brandbæger der i Danmark kun vokser på Sydlangeland.
  • Flokken tæller mellem 40 og 60 heste af racen Exmoor. Under optagelserne var de 48.
  • Exmoor racen har samme karakteristika som de vildheste, der levede i Danmark i stenalderen.
  • Blandt andet store kraftige kæber, korte kraftfulde ben og en tyk pels, der beskytter effektivt mod kulde og regn.
  • Flokken på Sydlangeland producere så mange føl, at Naturstyrelsen er begyndt at sælge dem til andre dele af landet. Blandt andet græsser der Exmoor heste på naturområder i både Vest- og Østjylland.
  • I sommer påviste et dansk forskningsprojekt hvordan vilde heste på verdensplan vil kunne forbedre naturen.

Nyd lige denne dronevideo af vilde ponyer ved Dovns Klint på Langeland. I jægerstenalderen var vilde heste ganske...

Opslået af DR Nyheder på 9. januar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve