Skjulte stjerner lever stærkt og dør unge

Såkaldte O-stjerner, der lyser stjernetågen RCW 106 op er fortsat et stort mysterium for forskerne.

Stjernetågen RCW 106 gemmer på en række meget sjældne unge stjerner, som forskerne endnu ikke forstår sig på. (Foto: EUROPEAN SOUTHERN OBSERVATORY / © Scanpix)

Billedet herover viser et netop offentliggjort udsnit af stjernebilledet Norma i den sydlige del af Mælkevejen. Her lyses striber af rødt gas og støv op af bagvedliggende unge og supertunge stjerner, godt skjult bag de tykke støvskyer.

Det sker blandt andet i stjernetågen RCW 106, hvor de meget varme og sjældne O-stjerner kun kan studeres på billeder optaget i længere bølgelængder end det, for vi mennesker, synlige lys.

O-stjernerne er sjældne af flere årsager. Dels er de oftest gemt i tykke stjernetåger og dels lever de i meget kort tid. Mens Solen har en levetid på omkring ti milliarder år, bliver de blot nogle få gange ti millioner år.

Der optræder blot en enkelt O-stjerner for hver tre millioner stjerner i Mælkevejen og astrofysikerne har endnu ikke forstået hvordan de dannes.

Til gengæld ved man at de bliver enorme og kan blive op til 50 gange tungere end Solen.

Billedet er optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST) på Paranalobservatoriet i Chile.

Kilde: ESO

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve