Smagsløs sennep skal overtage rapsens plads på danske marker

Danske forskere har udviklet en sennepsplante uden smag, som er hårdfør overfor både klimaforandringer og sygdom. Den er en oplagt afløser til de skrøbelige rapsplanter.

Rapsolie er populært i det danske køkken. Men de skrøbelige planter, der også udnyttes til dyrefoder, kan formentlig ikke overleve fremtidens klimaændringer. Det kan til gengæld sennep, og nu hvor danske forskere har fjernet plantefrøenes forsvarsstoffer - og dermed senneps bitre smag - kan sennep overtage rapsens plads. De to planter har nemlig samme sunde egenskaber. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Antallet af blomstrende rapsmarker er eksploderet i Danmark de sidste år.

Lune sensomre har skabt optimale betingelser for de iøjnefaldende planter, som især bruges til madolie og foder til husdyr.

Men i fremtiden kommer den gule raps måske til at vige pladsen for sin nære - og ligeledes gule - slægtning, sennepsplanten.

Raps versus sennep
  • Begge planter er såkaldte olieafgrøder. De er begge fyldt med høje indhold af mono- og flerumættede fedtsyrer, bl.a. Omega 3 og 6, samt antioxidanter, vitaminer og lectin.
  • Rapsen er populær som olie i madlavningen herhjemme, men planten er ikke særlig hårdfør - og dermed ikke særlig modstandsdygtig overfor de klimaforandringer, som i fremtiden vil gøre Danmark varmere.
  • I modsætning til rasp, kan sennep dyrkes i tørre og varme områder i bl.a. Indien, Australien og Østeuropa.

For selvom rapsen nyder de kronede, lune dage lige nu er den ikke særlig modstandsdygtig overfor fremtidens klimaforandringer, som fører tørke og varme med sig - også mod Danmark i nord.

Nu tænker du måske: Sennep - jamen, det er da alt for kraftigt og bittert i smagen til at kunne bruges som olie i madlavningen.

Og ja, sennepsfrøene er ganske rigtigt smækfyldt med bitre forsvarsstoffer, som giver sennep dens karakteristiske smag, og de skal fjernes, før planten kan bruges til madolie og dyrefoder.

Det problem har forskere fra grundforskningscentret DynaMo på Københavns Universitet nu heldigvis fundet en løsning på.

De har nemlig udviklet en metode til at holde de bitre forsvarsstoffer væk fra sennepsplantens oliefrø samtidig med, at resten af planten stadig har sine forsvarsstoffer, fortæller Barbara Ann Halkier, der er professor og leder af DynaMo.

- Sennep har de samme gode egenskaber som raps. Planterne er fyldt med bl.a. Omega 3 og 6, antioxidanter, vitaminer og lectin, men sennep kan i modsætning til raps gro i tørre og varme områder, siger hun.

Kan dyrkes fra Australien til Canada om 2-3 år

Sennepsplanten kan dyrkes i områder, hvor olieafgrøder ikke kan vokse i dag. B.la. i det vestlige Canada, Australien, Indien og Østeuropa.

Københavns Universitet er allerede blevet kontaktet af en landmand fra Ukraine, der er interesseret i at dyrke de robuste sennepsafgrøder.

Men der går lige et par år endnu - 2-3 år for at være præcis. Til den tid er der ikke mere sennepssmag tilbage i sennepsfrøet, og så planterne er kommercielt interessante.

- Vi har allerede vist, at vores teknologi holder. Det er derfor, at vi så sikkert kan sige, at der ikke vil gå længere tid, siger Barbara Ann Halkier.

I dag er forskerne kommet et langt stykke af vejen mod et frø uden sennepssmag.

Det har de gjort ved at krydse sennepsplanter med mutationer i 4 ud af 12 forskellige transportproteiner. Transportproteinerne er ansvarlige for at fragte de bitre forsvarsstoffer fra plantens øvrige dele og ind i frøet.

Og det har reduceret forsvarsstofferne med tre fjerdedele.

De fire udvalgte transportproteiner bidrager ikke lige meget, og forskerne vil krydse videre med sennepsplanter med mutationer i andre af de 12 transportproteiner for at få indholdet af forsvarsstoffer endnu længere ned og dermed komme den sidste fjerdedel af vejen.

Kulmination på 20 års forskning

For Barbara Ann Halkier er dette projekt kulmination på 20 års forskning, som startede med, at hendes forskergruppe forsøgte at identificere de transportproteiner, som var ansvarlige for at fragte forsvarsstofferne op i frøet planten gåsemad, som er beslægtet med raps og sennep.

Siden 2012 har DynaMo med Bayer CropScience, en afdeling under den verdensomspændende tyske kemi- og farmaceutvirksomhed Bayer, om at overføre teknologien til sennepsplanter.

Bayer CropScience har faciliteret de enorme markforsøg, der har været nødvendige for projektet.

Idé opstod i 1970'erne

Hele ideen med at frembringe en sennepsplante uden forsvarsstoffer i frøet opstod tilbage i 1970’erne, da en polsk landmand ved et tilfælde fandt en rapsplante, der havde så få bitre stoffer, at den kunne bruges som afgrøde.

Inden da var rapsen ikke kommercielt interessant, fordi man ikke kunne bruge restproduktet, som er tilbage efter at olien er presset ud, til husdyrfoder.

Det er derfor lidt af et gennembrud, Københavns Universitet nu kan præsentere, og den videnskabelige artikel om emnet vil også være at finde på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature Biotechnology til april.

Allerede nu kan den læses online.

Erstatning for miljø-skadelig soja

I dag bruges bruges raps - foruden til madolie - i bl.a. biodiesel og dyrefoder. Raps, såvel som sennep, er proteinrige planter. Problemet er bare, at også raps stadig indeholder så store mængder bitre forsvarsstoffer, at den ikke kan bruges i store mængder til dyrefoder.

Derfor kan husdyr ikke leve alene af raps, og derfor importerer danske landmænd hvert år enorme mængder soja, hvorfra restproduktet, kaldet ‘“sojakage”, bruges som foder til deres dyr.

- Det er der ingen grund til, hvis de kan bruge afgrøder, som er dyrket langt mere bæredygtigt herhjemme, siger Barbara Ann Halkier.

Soja er ofte udskældt, fordi importen er årsag til udledning af store mængder CO2 samtidig med, at både regnskov og anden skov bliver ryddet for at gøre plads til sojaproduktionen.

Den teknologi, forskerne har brugt til at fjerne forsvarsstofferne, kan også overføres til andre planter. Fx lupin og “Afrikas kartoffel” Cassava-roden, som er så fyldt med forsvarsstoffer, at den er giftig i rå tilstand.

- Det bemærkelsesværdige ved vores forskning er, at der er tale om basal grundforskning. Fra start vidste vi ikke, hvordan forsvarsstofferne blev transporteret ind i frøet, men det ved vi nu - og den viden kan overføres til andre afgrøder, siger Barbara Ann Halkier.

Fremtidens planter designer vi selv

Det er 17 år siden, at gåsemad som den første plante blev genomsekventeret.

Siden er der sket en eksplosion i viden om planters gener, og hvilken rolle de spiller for planternes ve og vel. Barbara Ann Halkier øjner masser af muligheder i fremtiden:

- Jeg tror, at vores hastigt voksende viden om planters gener gør, at vi i fremtiden hurtigt kan screene efter bestemte mutationer i planterne og fremavle en plante med netop de egenskaber, vi gerne vil have.