Solstorme tænder røntgen-nordlys på Jupiter

De kraftige udladninger er 100 gange så kraftige som dem vi kan opleve på Jorden.

Når en solstorm rammer Jupiter (tv) går nordlyset på gaskæmpens poler amok i røntgenstråler. (Foto: Chandra X-ray Observatory Center)

NASA's Chandra X-ray Observatory har stillet søgeren ind på gaskæmpen Jupiters nordpol.

Her har forskerne set nordlys i en skala, der er svært at fatte.

Solstorme har nemlig sat gang i en slags nordlys i røntgenstråleform, som lyser otte gange kraftigere end normalt over store dele af planeten - på et område der er større end hele Jordens overflade.

Det er første gang at Jupiters "nordlys" er blevet studeret via røntgenstråler, mens en stor solstorm har raset.

Solen sender konstant en strøm af partikler ud i vores solsystem. Det betyder, at der altid er nordlys på Jupiter.

Men en gang imellem udbryder de såkaldte gigantiske soludbrud (CME), og solstormen bliver meget kraftigere - og nordlyset på vores solsystems største gaskæmpe stiger i intensitet.

Det sker, fordi Jupiters magnetosfæren, som styres af planetens magnetfelt, sammenpresses så grænsen hvor solstormen rammer bevæger sig næsten 2 millioner kilometer indad.

Solstorme aktiverer røntgenstråler

Den nye forskning viser, at interaktionen ved denne grænse sætter gang i røntgenstråler i Jupiters nordlys.

Forskerne observerede også, at nordlysene kom og gik i kraftige blink - hvert seksogtyvende minut. Normalt stiger og falder nordlysene på gaskæmpens poler med et mellemrum på 45 minutter.

Det var i forvejen et mysterium hvorfor nordlysene "blinker" på den måde - og hvorfor solstorme får intervallet til at blive halveret.

Forhåbentligt kan Juno-sonden, der ankommer til Jupiter-systemet i begyndelsen af juli i år, gøre forskerne klogere.

Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Geophysical Research.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve