Sorte huller sender "spytklatter" afsted med 30 millioner km/t

Stjernerester som slynges væk fra det sorte hul i Mælkevejens galakse, samler sig i planetstore klatter, viser ny forskning.

Her har en kunstner forestillet sig, hvordan "spytklatterne" med planetmasse kan se ud. (Foto: Mark A. Garlick © © Mark A. Garlick / space-art.co.uk)

Når en stjerne er så uheldig at komme for tæt på det sorte hul i Mælkevejens centrum, flår den enorme tyngdekraft stjernen fra hinanden.

Det svirper en lang stribe af gas udad, som ny forskning viser, kan samle sig i planetstore objekter - som nogle gange slynges gennem galaksen.

- En enkelt iturevet stjerne kan danne hundredvis af de her objekter med planet-masse. Vi undrede os: Hvor ender de henne? Hvor tæt på os kommer de? Så vi udviklede noget computerkode, der kunne hjælpe os med at besvare de spørgsmål, siger Eden Girma fra Harvard University i en pressemeddelelse.

Forskningen blev præsenteret ved det nyligt overståede årlige møde i American Astronomical Society.

Bevæger sig med 10.000 km/s

Beregningerne viste, at den nærmeste af disse "spytklatter" i planetstørrelse, befinder sig kun få hundrede lysår fra Jorden. Og objektet har en masse et sted mellem vægten af Neptun og flere gange gaskæmpen Jupiters.

Ifølge forskerne gløder planetresterne også på grund af varmen fra deres dannelse - dog ikke nok til at kunne observeres direkte med nuværende instrumenter. Det bliver dog måske muligt med det kommende super-rumteleskop James Webb Space Telescope.

Eden Girma har også regnet sig frem til, at omkring 95 procent af disse objekter kommer til at forlade vores galakse helt på grund af deres enorme fart. De bevæger sig gennem rummet med omkring 10.000 kilometer i sekundet - hvilket svarer til 30 millioner kilometer i timen.

Sådan her foregår det, når et sort hul river en stjerne i småstykker:

NASA | Massive Black Hole Shreds Passing Star

Beskydes fra andre galakser

Da andre galakser også har et sort hul i deres centrum, regner forskerne med, at vi i princippet også bliver bombarderet med disse objekter udefra.

- Andre galakser som fx Andromeda, skyder de her spytklatter efter os hele tiden, siger James Guilochon fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics.

Selvom de store objekter af stjernemateriale minder om planeter i størrelse og vægt, stopper ligheden også her.

For objekterne er lavet af stjernemateriale og samtidigt dannet på meget kort tid. Det tager kun et sort hul et par dage at snitte en stjerne i småstykker ved hjælp af såkaldt tidal disruption. Og kun et år for resterne at samle sig igen. Det står i stærk kontrast til de millioner af år det tog fx Jupiter at dannes.

Det vil tage en af "spytklatterne" omkring en million år at nå Jordens nabolag, men de kan blive svære at spotte. For det er ikke umiddelbart let at kende forskel på dem og nogle af de andre "frie" planeter, der svæver gennem universet, som rester af mislykkede solsystemer fx.

- Kun omkring én ud af tusind fritsvævende planeter er en af disse sære anden-generations klatter af stjernerester, forklarer Eden Girma.