Tankeeksperiment: Sådan ville berberaber klare sig i Danmark

Kom med på en naturhistorisk lynvisit blandt makakaberne, som på papiret ville (over)leve fint i det danske klima.

Berber makakabe fra Gibraltar. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

Du har nok passeret de trekantede advarselsskilte ude på landevejene, der minder trafikanterne om risikoen for overløbende dyrevildt, ryttere og kreaturer, uden at skænke det de helt store tanker. Men forestil dig et øjeblik at Trafikstyrelsen blev nødt til at udvide skiltesortimentet med et nyt motiv, af en flot halvstor berber makakabe i profil, måske suppleret af et ’fodring forbudt’ underskilt og en opfordring til at holde en passende afstand.

Et sådan skilt er måske meget godt at have i baghånden omkring Blåvand i disse dage, hvor en berber makakabe er stukket af fra sin lokale zoo.

Og skulle Trafikstyrelsen, mod forventning, føle trang til at anskaffe sig skiltningen, er det oplagt at henvende sig på Gibraltar. Her huser man, som det eneste sted i Europa, en større flok vildt levende berberaber. Det diskuteres i øvrigt flittigt, hvorvidt de er indført eller altid har haft deres naturlige tilhold på de stejle britiske klipper syd for Spanien.

- Vi har haft den slags aber på vore breddegrader i flere millioner år, så de hører til i vores natur,

Jens-christian svenning, professor

Uanset hvad, ser det fascinerende ud, når de i middagsheden dovent sidder og betragter turisternes nærgående kameraer. Eller en han med sin unge på ryggen pludseligt indtager køleren på udlejningsbilen, inden han på et splitsekund og i få ryk, kanoniserer sig selv op i toppen af et træ.

Har levet på vore breddegrader i millioner af år

Men berberaberne, der er den eneste makak-art udenfor Asien, har en lang europæisk historie bag sig.

Berberaber er faktisk hjemmehørende i klimaer som vores, fortæller professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning til DR Videnskab.

- Vi har haft den slags aber på vore breddegrader i flere millioner år, så de hører til i vores natur, fortæller han.

Japanske sneaber er nært beslægtede med berberaberne. Her fotograferet i januar i en varm kilde ved byen Yamanouchi. AFP PHOTO / YASUYOSHI CHIBA (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Scanpix)

Fra fossile fund ved man, at der har levet berberaber i både Tyskland og England indtil for omkring 100.000 år siden, hvor klimaet var nogenlunde som vi kender det i dag, fortæller professoren.

Sammen med de japanske sneaber, der også er i makakfamilen, og den efterhånden svært trængte stumpnæseabe, der lever i Kinas skove, er berberaben et eksempel på en art, som foretrækker et køligt tempereret klima, som vores hjemlige.

Makakaber er tilpasset et liv på jorden

Berberaberne lever naturligt i de nordafrikanske Atlasbjerge, hvor klimaet også ofte er køligt.

Og vores opfattelse af, at aber først og fremmest er tropiske dyr, der hører til i regnskovens top, er ikke den fulde historie om de, for mennesket, så nærtbeslægtede pattedyr.

Det fortæller zoolog ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, Mogens Trolle.

- Ligesom bavianer, er makakaber primært jordlevende og bruger kun træerne til at søge føde og trække sig væk i, forklarer han.

Ellers lever de på jorden, hvor de blandt andet søger efter insekter, orm og edderkopper, samt hvad de ellers kan få fat på af frugt og bær.

- Deres kroppe er slet ikke bygget til at leve i træerne, forklarer han.

Derimod kunne de sagtens klare sig i en gennemsnitsdansk vinter. Men næppe med menneskets accept, når den første fascination var ebbet ud.

Men giver vi, i vores yderst teoretiske tankeeksperiment, berberaberne en chance i den frie dansk natur, rummer det et par fordele.

De handler først og fremmest om abernes evne til at sprede bærplanternes gener, forklarer Jens-Christian Svenning.

- Mange steder i Afrika er aber generelt vigtige frøspredere. Særligt af bærplanter, forklarer Jens-Christian Svenning.

Det ville de også kunne bidrage med i Danmarks natur, mener professoren, der dog ikke kender til unikke eksempler på hvad netop aben kan bidrage med til den biologiske mangfoldighed.

Fædrene er de omsorgsfulde

Til gengæld kunne vi være vidner til abeflokke, der har vendt op og ned på vores klassiske opfattelse af patriarkalske flokdyr, hvor hannen altså er den dominerende.

For makakaberne har en meget spændende og anderledes social adfærd, fortæller zoolog Mogens Trolle.

De lever i blandede flokke på mellem 10 og 100 individer i et matriarkalsk samfund, hvor hierarkiet altså bygges op om slægtskabet til alfahunnen.

Stumpnæseaberne var tidligere meget udbredte i Kinas skove og tilhører endnu en abeart, som foretrækker at leve i tempererede egne. (Foto: Terry Whittaker © (c) Scanpix)

Det helt særlige er, at hannerne hjælper aktivt til med børneopdragelsen og pasningen. De bruger meget tid på at lege med ungerne og pleje deres pels.

- Det er en stor kibbutz, siger zoologen.

Man mener det kan hænge sammen med at hunnerne foretrækker hanner, der er særligt gode fædre. I parringstiden parrer berbermakakhunnerne sig med de fleste hanner i flokken, som efterfølgende ikke har den mindste anelse om hvilke unger de er fædre til.

A pain in the ass

Mogens Trolle har rejst i mange af verdens naturreservater og har både i Afrika og Sydamerika oplevet hvordan dagligdagen ændrer sig, når mennesker og aber kommer for tæt på hinanden.

- På de lodges hvor man aktivt fodrer fx bavianer, bliver de hurtigt en ’pain in the ass’, fortæller han.

Han har oplevet hvordan de intelligente dyr i Sydafrika kravlede helt ind i folks biler, på jagt efter det næste nemme måltid.

- De er på ingen måde som duer og egern, der primært går og passer sig selv, men i stedet ser aberne vi mennesker som en fødekilde siger han.

Og det er problematisk, forklarer han, da de kan bære sygdomme, som er nært beslægtet med menneskets.

- Derfor ser jeg heller ikke, at de har noget at gøre i vores natur overhovedet, slutter han.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve