Topforsker: Alzheimer skyldes måske en overreaktion i hjernen

Prisvindende forsker foreslår en ny teori om, hvorfor vi får Alzheimer. Danske eksperter finder teorien interessant.

Forskerne har brugt årtier på at finde en behandling for Alzheimer. Men måske har de ledt det forkerte sted? (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

50.000 danskere lider af Alzheimer, og forskere har i årtier forsøgt at finde en behandling.

Man kan i dag bremse sygdommen ved at behandle nogle af symptomerne, men det helt store gennembrud er endnu ikke kommet.

Vi skal nok tilbage til tegnebrættet. For den teori, der har været dominerende i 15-20 år, den er under angreb i disse år.

arne lund jørgensen, au

Nu foreslår Graham Collingridge, en internationalt anerkendt forsker, at sygdommen skyldes, at en mekanisme i hjernen, der normalt primært er aktiv i fostertilstanden og de første leveår, genaktiveres og overreagerer.

- Vi kender ikke sygdomsmekanismen i detaljer i dag, og det skal vi starte med, siger den danske Alzheimer-forsker Arne Lund Jørgensen, som derfor finder Collingridges tanker interessante.

Det handler om forbindelserne mellem hjernecellerne

Graham Collingridge vandt sidste år verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, for hans forskning inden for hukommelse.

Hvad er Alzheimer?

Alzheimer er den mest almindelige form for demens i Danmark, og omkring 50.000 lider af sygdommen herhjemme.

Det er en hjernesygdom, der forværres over en lang tidsperiode.

Faktorer som alder og genetik spiller ind for en persons risiko for at få sygdommen.

Blandt de typiske tidlige symptomer er hukommelsessvigt og manglende evne til at finde vej.

Kilde: Alzheimerforeningens hjemmeside

Han mener, at en af de mekanismer, der regulerer netop vores hukommelse, også kan være på spil hos mennesker med Alzheimer:

- Hjernen udvikler sig ved at vi først har alt for mange forbindelser mellem vores hjerneceller. Der er så nogle fysiologiske mekanismer, som herefter fjerner de forbindelser, som vi ikke har brug for, fortæller han om den helt normale hjerne.

Men måske aktiveres mekanismen igen senere i livet hos nogle mennesker:

- Jeg tror, at mekanismerne reaktiveres ved Alzheimers sygdom. Så de processer, som egentlig findes for at fjerne forbindelser, som ikke er nødvendige, nu også fjerner forbindelser, som er nødvendige for at hukommelsen virker normalt.

Han underbygger sin teori med, at den medicin, man har mest succes med i dag, netop går ind og påvirker de mekanismer, han peger på:

- Men hvis vi kendte flere detaljer om de her mekanismer, ville vi også kunne udvikle langt bedre medicin, forklarer han.

Vi skal nok tilbage til tegnebrættet

Arne Lund Jørgensen forsker i Alzheimer på Aarhus Universitet. Han finder Graham Collingridges tanker interessante. For forskerne er måske nødt til at ryste posen, hvis Alzheimer-gåden skal løses:

HYPOKONDER PÅ P1

Du tøver et øjeblik, før du klikker på linket fra Netdoktor.

Kort efter er dine bange anelser bekræftet. Du er syg. Muligvis - formentlig - dødeligt syg.

Hver fredag mellem 13.30-14.00 stiller Hypokonder på P1 skarpt på sundhed og sygdom.

Værter: Journalist Maja Hald og læge Peter Hjertholm.

Hør det live eller som podcast.

Besøg Hypokonder på Kulturnatten: Quiz - Lægen versus Internettet den 13.oktober i DR Byen.

- Vi skal nok tilbage til tegnebrættet. For den teori, der har været dominerende i 15-20 år, den er under angreb i disse år, siger han og forklarer, at selv om man har kunnet standse den ophobning af protein, som ifølge den dominerende teori er den primære grund til udviklingen af Alzheimer, så har det ikke ført til en bedring af sygdommen hos patienterne.

- Så der er helt klart brug for nye tanker. Vi skal gentænke hele sygdomsmekanismen, formentlig forfra, fortæller Arne Lund Jørgensen.

Mangler metoden

Ida Holm er patolog ved Randers Regionshospital. Hun har forsket i, hvad der sker i hjernen ved Alzheimer.

Hun finder også Graham Collingridges nye teori spændende. Men for at den kan blive mere end en teori, skal den afprøves. Og her mener hun, at forskerne kommer til kort:

- Det lyder sådan set meget rigtigt for mig, men jeg har svært ved at se, hvordan vi kan komme videre med det - for vi er nødt til at udvikle en metode til at undersøge det med, og det mangler vi endnu, siger Ida Holm.

Det ser altså ud til, at der endnu er et stykke vej, før man forstår de underliggende detaljer i Alzheimers sygdom.

Vil du høre mere om den nyeste forskning inden for Alzheimers demens, så lyt med i eftermiddag kl. 13.30, når P1’s sundhedsvidenskabelige magasin Hypokonder dykker ned i demenssygdommen. Du kan også finde programmet efterfølgende her.