Tema Ulve i Danmark

VIDEO: Ta' med frivillige på lortejagt i ulveland

Trofæet er varme efterladenskaber, der afslører, hvor ulven kommer fra.

I regn, slud, sne og og otte graders nattefrost er frivillige ulve-entusiaster på jagt efter spor fra de ulve, som er flyttet ind i Vestjylland.

Thomas Boesdal er en af dem, og han har absolut intet imod at bruge timevis på at spore ulvene og kontrollere de vildtkameraer, som han i samarbejde med andre frivillige, Naturhistirisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet har sat op.

Belønning kommer, når ulven går i fotofælden eller som her løber bort, men efterlader en fin, lun lort, som de frivillige kan indsamle.

Lorten sendes senere til DNA-analyse i Tyskland, hvor den kan bruges til at fastslå ulvens køn, og hvis den er af frisk kvalitet: Ulvens identitet, og hvor den kommer fra.

Det er afføringsprøver indsamlet af frivillige, der netop har dokumenteret, at en tysk hunulv er flyttet permanent til Vestjylland, hvor hun nu danner par med en han.