VOXPOP: Hvem var det nu, Inge Lehmann var?

Detaljerne kan være svære at huske, men et monument har vores mest berømte kvindelige forsker absolut fortjent, mener danskerne.

Inge Lehmann er Danmarks (måske) største videnskabskvinde gennem tiderne. Set med internationale øjne er hun i hvert fald den mest berømte.

Og mandag fik seismologen Inge Lehmann så sin egen statue på Frue Plads midt i København - side om side med de buster af prominente videnskabmænd, der har stået her i årtier.

Og selvom det kniber lidt med at huske detaljerne omkring det der med seismologiske bølger og Jordens indre kerne, som Inge Lehmann inden for videnskabens verden er blevet så berømt for, er det ikke et sekund for tidligt, at hun bliver hædret.

Det mener i hvert fald de mennesker, som DR Viden mødte på Frue Plads i timerne efter, at statuen var blevet afsløret.

Se reaktionerne i videoen øverst i artiklen.