Nudgings psykologiske skub kan påvirke os negativt

Den adfærdspåvirkende teknik "nudging" har længe været hypet. Men det kan også give os dårlig samvittighed, viser dansk projekt

Danskerne er generelt gode til at donere penge til nødhjælp. Men vi vil ikke have for mange påmindelser om at donere, viser ny forskning. (Foto: Morten Dueholm © Scanpix)

I dag samler Folkekirkens Nødhjælp ind over hele landet. Hvis du ikke er hjemme til at smide en mønt i bøssen, kan du i stedet støtte via organisationens hjemmeside eller sms.

Men modsat tidligere vil du ikke få en mail-påmindelse om at støtte. Nødhjælpsorganisationen har ændret praksis, så folk på maillisten kun bliver bedt om at støtte én gang.

Og det har ifølge Nina Halberstadt, leder af dialog-kommunikation hos Folkekirkens Nødhjælp en god forklaring:

Hvad er nudging?
  • Nudging betyder at skubbe eller puffe på engelsk
  • Nudge-teorien er, at vi primært er styret af vaner, som er svære at ændre på. Men et lille skub kan ændre vanen og gøre en forskel.
  • Et norsk forsøg illustrerer metoden: Man skiftede store tallerkener ud med mindre i hotelrestauranter, og fik reduceret madspild med 20 procent.

- I dag sender vi kun én mail ud, når vi har brug for ekstra støtte til folk i nød. Det gør vi, fordi at vi håber på, at færre så afmelder sig vores mailliste. På den måde kan listen vokse, og så kan vi bede flere folk om støtte igen i fremtiden.

Vi vil ikke skubbes for hårdt

Folkekirkens Nødhjælps strategi kan vise sig at være helt rigtig. I hvertfald hvis man skal tro et dansk studie, som adjunkt ved Aarhus Universitet Mette Trier Damgaard står i spidsen for. Hun er ekspert i nudging og har undersøgt 17.391 danskeres reaktion på at blive bedt om at bidrage til velgørenhed:

- Det viser sig, at én påmindelse er effektiv for at få folk til at donere. Det er den positive effekt ved nudging. Den, der har gjort metoden så interessant. Men vi ser også, at hvis du påminder folk mange gange, afmelder de sig tjenesten, forklarer hun.

Faktisk viste undersøgelsen, at hele 76 procent flere meldte fra, når de fik en ekstra påmindelse om at donere. Og så kan den mistede indtægt ved fremtidige donationer faktisk blive større end fordelen ved, at flere donerer denne gang, forklarer Mette Trier Damgaard.

Påmindelserne giver dårlige samvittighed

Forskningen er særligt interessant, fordi den peger på, at nudging kan have en negativ effekt på den lange bane:

- Når man afmelder mailservicen, er det fordi, at den har en psykologisk omkostning, der faktisk er større end glæden ved at donere. Man kan altså ved nudging komme til at skubbe så meget til folk, at det bliver kontra-produktivt, siger Mette Trier Damgaard.

Hvad den psykologiske omkostning egentlig består af, har Mette Trier Damgaard endnu ikke undersøgt videnskabeligt. Men et bud er, at skyld spiller en rolle:

- Man afmelder sig måske, fordi man ikke vil føle skyld over ikke at gøre det lige så godt som andre. Det ligger faktisk meget godt op af den kritik, nudging nogle gange møder: at metoden kontrollerer eller endda manipulerer folks adfærd. Det kan godt være det, man reagerer imod, siger hun.

Der skal mere forskning til, før vi ved, om andre nudging-redskaber også har en psykologisk omkostning. Men Mette Trier Damgaard er overbevist om, at forskning om nudging vil blive mere nuanceret i fremtiden.