Smeltet Nordpol er ikke kun dårligt nyt: Kan give Danmark international magt

En del lande vil sandsynligvis gerne have et godt forhold til Danmark, hvis den historisk vigtige Nordvestpassage bliver isfri, mener historiker.

Nordvestpassagen er en rute mellem Atlanterhavet og Stillehavet, der går langs Nordamerikas og Grøndlands kyst, og som er åben for sejlads omkring fire måneder om året. (© Screenshot fra Google Maps)

Den årlige 'State of the Climate' rapport fra den amerikanske forskningsinstitution og vejrtjeneste, NOAA, er alvorlig læsning.

Aldrig før har der været så meget CO2 i atmosfæren, og kloden opvarmes langt hurtigere end forventet.

Men et varmere og dermed mere isfrit hav kan rumme fordele for et land som Danmark.

Det kan sandsynligvis blive en strategisk fordel, hvis Nordvestpassagen mellem Canada og Nordpolen bliver isfri hele året.

Det mener USA-ekspert og historiker Mads Fuglede, som forudser, at en større del af verdens skibstrafik skal passere Syd- og Vestgrønlands kyster og dermed dansk farvand.

Nordvestpassagen

Nordvestpassagen forbinder Stillehavet og Atlanterhavet, som ligger nordvest for Europa, deraf navnet.

Den første egentlige gennemsejling blev udført af Roald Amundsen i 1903-06.

I stedet for Nordvestpassagen blev Panamakanalen anlagt i 1913 som en søvej fra Atlanterhavet til Stillehavet.

Der har dog siden 1400-tallet eksisteret en drøm om muligheden for regelmæssig sejlads i passagen, da det kan spare skibstrafikken for tusindvis af kilometer på ruten mellem Asien og Europa.

Kilde: Gyldendals Store Danske.

- Hvis man har mulighed for at lukke eller holde en passage åben, så spiller man som nation en afgørende rolle for den frie bevægelighed, siger han.

- Opstår der eksempelvis konflikter i verden, så er man en nation, som andre gerne vil holde sig gode venner med.

Historisk har Nordvestpassagen været tilfrosset hele året, men på grund af klimaforandringer og varmere temperatur åbnede passagen ved Nordpolen i 2007.

I dag er den isfri omkring fire måneder om året, fra slutningen af juli til november.

Det betyder, at skibe, som skal fra Asien til Europa, kan benytte ruten og spare 4.000 - 7.000 kilometer eller 12-15 dage i forhold til ruter, der går gennem Panamakanalen eller Suezkanalen.

Den fordel fik i 2013 det kinesiske rederi Cosco til at åbne den første handelsrute mellem Kina og Holland via Nordvestpassagen.

Havene omkring Nordpolen er frosset størstedelen af året, men stigende temperaturer betyder, at den frosne periode bliver kortere og kortere. (Foto: MADS NISSEN © Scanpix)

Danmark kan blokere passagen

Skibe, som vil sejle gennem passagen, skal i dag have tilladelse fra de canadiske myndigheder, 'men handelsruten går også gennem Beringsstrædet og de dansk-grønlandske farvande.

Dét er et forhold, som giver Danmark et stærkt geostrategisk-kort på hånden i internationale sammenhænge, mener Mads Fuglede.

- Vi vil tale med en større stemme, end vi plejer at gøre.

- Vi vil kunne blokere for trafikken, og det vil derfor være meget vigtigt for en sikker og stabil trafik at have godt forhold til os, trods vores størrelse, siger Mads Fuglede.

Han forklarer, at det kan sammenlignes med den rolle, som Danmark spillede under den kolde krig.

- Det var vigtigt for USA at have godt forhold til Danmark på grund af vores placering ved ud- og indsejlingen til Østersøen.

I Østersøen havde Rusland en stor flåde, og militærskibene skulle gennem Lillebælt, Storebælt eller Øresund for at komme ud i Atlanterhavet og resten af verdenshavene.

I perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 sejlede 13.144 skibe gennem Panamakanalen. (Foto: Carlos Jasso © Scanpix)

Isfri om få år?

Rapporten fra NOAA, som blev offentligjort torsdag, viser, at 2015 var rekordvarm.

Sidste år var temperaturen i Arktis 2,8°C højere, end da man begyndte at registrere den i år 1900, og havisens udstrækning var den laveste, siden NASA begyndte at registrere isen via satellit for 37 år siden.

- Hvis nordvestpassagen åbner, vil det være hele verdens skibstrafik, vi kan blive indblandet i, siger Mads Fuglede.

- På ruten sejler der i dag skibe fra rederier fra hele verden, også danske, siger Mads Fuglede.

Bliver allerede diskuteret i dansk politik

Åbningen af Nordvestpassagen har allerede givet anledning til en uenighed mellem Canada og USA. USA ser passagen som et internationalt farvand, mens Canada mener, at det er canadisk område.

Herhjemme har Nordvestpassagen også fået politisk opmærksomhed, siden den åbnede i 2007.

I den daværende regeringens strategi for den maritime sektor i 2010 blev der sat fokus på skibstrafik i Arktis og Nordvestpassagen.

- Mindre is i de arktiske områder kan medføre ændrede sejladsmønstre. Det kan på den ene side spare brændstof og dermed mindske udledningen af drivhusgasser. På den anden side vil det give mere trafik i arktiske områder og dermed øge risikoen for uheld i Grønland, står der i strategien.

Der vil formentlig gå et stykke tid, før de geopolitiske effekter af en åbning af Nordvestpassagen for alvor kan mærkes.

I en rapport om 'Skibsfart og Klimaforandringer' skriver den grønlandske regering, at det forventes, at Nordvestpassagen ikke vil kunne besejles regelmæssigt før på et tidspunkt efter 2050.