3 eller 30 år: Hvornår kommer selvkørende biler på vejene?

Teknologien er begyndt at bane vejen for en førerløs fremtid. Her er en række eksempler.

Drømmen om den selvkørende bil lever i høj grad i disse år, men hvornår kan vi læne os tilbage og lade bilen gøre alt arbejdet med at transportere os? (Foto: Daniel Roland © Scanpix)

Der dør årligt omkring 1,2 millioner mennesker i trafikuheld, og langt størstedelen af uheldene sker på grund af menneskelige fejl.

Derudover bruger mange af os rigtig meget tid bag rattet i bilen. Tid som i stedet kunne bruges på at være produktiv eller at slappe af - alt efter behov.

De to grunde er klare årsager til, at drømmen om selvkørende biler vækker begejstring hos både bilindustri og nogle bilister. Og i disse år begynder de første teknologier at bane vejen for en førerløs fremtid.

Her er nogle af dem:

Biler kan reagere på omverdenen

I dag udstyres mange biler med forskellige sensorer og kameraer, som hjælper med f.eks at bakke og parallelparkere uden at lave buler.

En del biler kan allerede selv parkere, og med avanceret teknologi kan nogle biler endda også køre og standse selv. Alle biler fra Tesla leveres med den såkaldte Autopilot-funktion, der i nogen grad gør bilen selvkørende på motorveje.

Tesla-bilerne bruger kameraer, ultralydssensorer og radarsystemer til at fornemme omverdenen og navigere gennem trafikken, men teknologien kræver stadig, at der sidder et menneske i førersædet, da den kan tage fejl af, hvad den ser.

En Tesla er udstyret med adskillige sensorer og kameraer, som holder bedre øje med omgivelserne end selv den mest erfarne chauffør. Ifølge Tesla giver det biler, der er mindst dobbelt så sikre som manuelle. (Foto: DR Viden/Screengrab)

Automatisk kørsel og opbremsning

Sidste år omkom en mand, da autopiloten i hans Tesla overså en lastbil, der krydsede vejen foran ham. En undersøgelse af uheldet viste senere, at manden havde mindst syv sekunder til at reagere på lastbilen og tage kontrollen over bilen, men han havde været uopmærksom.

Konklusionen på undersøgelsen er dog også kritisk overfor Tesla. Bilen skulle have advaret føreren om, at den var i en situation, hvor autopiloten ikke fungerede optimalt, lyder det i rapporten fra The National Traffic Safety Board.

Svenske Volvo arbejder også på at bruge radarteknologi til automatiske nødbremser på lastbiler. Lige nu er der et EU-krav om, at nyproducerede lastbiler har en automatisk nødbremse, der sænker bilens hastighed med 10 km/t inden et uheld.

Lastbiler skal ifølge et EU-lovkrav være udstyret med automatiske nødbremser. (© © Bruksbild. All rights reserved)

Volvos system fungerer ved, at føreren får en advarsel, så snart bilens sensorer opfanger, at der er en risiko for kollision. Hvis føreren ikke reagerer på det, laver bilen automatisk en meget hård opbremsning. I tests har Volvo bragt deres lastbil fra 80 km/t til komplet standsning på omkring 40 meter.

En Volvo-lastbil laver en automatisk opbremsning, da den ser en bil foran sig, og chaufføren ikke reagerer på en advarsel, der bliver givet i kabinen.

Biler taler sammen

Det næste udviklingsskridt er at få bilerne på vejene til at kommunikere med hinanden. Hvis lastvognen, der kørte ind foran Teslaen, havde informeret autopiloten om sin rute, kunne autopiloten have sænket farten automatisk.

Og hvis biler, der bremser hårdt op på motorvejen, kan kommunikere det til bilerne bagved, behøver lastbiler som Volvos ikke at aktivere en automatisk nødbremse i sidste øjeblik.

Kommunikation mellem biler på verdens landeveje kan også hjælpe gevaldigt på blandt andet brændstofforbruget og flowet i trafikken.

Et vogntog af lastbiler kørte i 2016 gennem Europa for at teste platooning-teknologi. De to bagerste lastbiler følger den forreste bils acceleration og nedbremsning automatisk. (© European Truck Platooning Challenge)

Hvis biler kommunikerer, kan de køre i rækker, der er så tætte, at vindmodstanden mindskes dramatisk for alle biler - undtagen den forreste. Det betyder, at der skal bruges væsentligt mindre brændstof. Systemet kaldes trusck platooning, og det er allerede blevet afprøvet på de europæiske veje i European Truck Platooning Challenge.

Digitalt på P1
  • Hør mere om teknologi og vores digitale liv på P1 hver torsdag kl. 13.30 i programmet "Digitalt" på P1.
  • Programmet kan også hentes som podcast.

Teknologien betyder, at den forreste lastbil køres som normalt af en menneskelig fører. Men de bagvedliggende lastbiler kobler sig på den forreste og justerer automatisk hastighed.

Fordi kommunikationen sker med meget lille forsinkelse, kan bilerne således køre meget tættere, uden at det øger risikoen for en ulykke. Det eneste, chaufføren her skal gøre, er at styre lastbilens retning.

Mandag fremviste Volvo deres seneste udgave af teknologien til et event i Slovakiet. Her fik Digitalt på P1 en prøvetur - det kan du høre mere om i torsdagens udgave af programmet.

Den selvkørende drøm

Så hvornår ruller den selvkørende bil op til din hoveddør og kører dig på arbejde, uden du skal røre en finger? I sidste måned udtalte den tidligere tekniske direktør for Googles afdeling for selvkørende biler, Chris Urmson, til mediet Recode, at det nok vil tage 30 år eller mere.

Prototypen på Googles selvkørende biler havde hverken rat eller pedaler, da de blev testet i Silicon Valley i 2015. Siden har Google oprettet virksomheden Waymo til at bygge selvkørende teknologi ind i biler, der allerede er i produktion. (Foto: © Elijah Nouvelage / Reuters © Scanpix)

Han mener ikke, at vi får en pludselig revolution, hvor alle biler bliver selvkørende. I stedet kan vi se frem til en langsom, rodet omstilling, hvor teknologien kun forbedrer sig gradvist.

Omvendt mener Tesla-ejer Elon Musk, at teknologien til fuldt selvkørende Teslaer vil være på plads inden 2020. Inden udgangen af 2017 vil Tesla sende en bil tværs over USA, uden at føreren rører ved rattet en eneste gang, lover han.