Amerikansk gadget-brag tyvstarter i dag

Den store gadget-messe i Las Vegas begynder officielt først onsdag - men allerede nu er massevis af gadget-nyheder dukket op. Messen er et trækplaster fra producenter fra hele verden og har over 170.000 besøgende.

Når den store gadget-messe, Consumer Electronics Show i Las Vegas onsdag slår dørene op, vil 170.000 gæster - mindst - kunne kaste blikket på alverdens både kendte og ukendte gadgets.

I år ventes fænomener som internetforbundne biler, 2-i-1-computere, der smarte hjem og 4K-skærme at være dominerende tendenser - selv om Virtual Reality-briller nok vil være blandt de produkter, der trækker lange køer.

Apple er ikke med på messen - men det er flere af de store andre producenter, og i dagene op til åbningen mylder det vanen tro frem med nyheder, videoer og sjovt grej. Vi har samlet et udpluk af dem, der er dukket op indtil videre.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve