Tema Ny regering

ANALYSE Hvad betyder det mærkelige ord disruption?

Regeringen nedsætter et disruptionråd. Hvad skal de mon lave?

Videoudlejningskæden Blockbuster er et klassisk eksempel på disruption. Kæden, der var verdens største, forstod ikke, hvor hurtigt streaming af film og serier ville overtage fra DVD, og gik konkurs. (Foto: AAron Ontiveroz © Getty Images)

Disruption.

Et underligt ord, der faldt ud af statsminister Lars Løkke Rasmussens mund.

Og så vil han også nedsætte et disruptionråd.

Hvad betyder det der ord egentlig?

Direkte oversat fra engelsk betyder disruption forstyrrelse eller afbrydelse.

Men disruption er også et modeord, som enhver konsulent, iværksætter og nu også politiker bruger i flæng. Oftest i den betydning, som professor Clayton M. Christensen fra Harvard University har opfundet:

Ny regering

Danmark har fået en ny regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede den 28. november 2016 firkløverregeringen med i alt 22 ministre.

Gå til tema

”En virksomhed, der gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder en eksisterende branches typiske forretningsmodeller.”

Disruption er altså rod i den eksisterende orden, men i munden på politikere og iværksættere bliver disruption derfor ofte ophøjet til noget nærmest revolutionært og samfundsomstyrtende.

Ny teknologi skaber disruption

Det skyldes, at vi ofte bliver overraskede over nye teknologier og muligheder - eller skal vi kalde det udfordringer?

Hele brancher og forretningsområder bliver undermineret eller forsvinder.

Mediebranchen, musikbranchen og filmbranchen har oplevet, at digitaliseringen af information har ødelagt deres forretningsmodeller. Det er kommet som en overraskelse for dem. Men det sker lige nu for mange andre brancher. Fx hotelbranchen, taxabranchen og den finansielle sektor. Og det vil ramme endnu flere inden for kort tid. Problemet er, at vi ikke er gode nok til at forudse, hvordan en ny teknologi vil forandre vores verden.

Den næste store ting sniger sig under radaren hos etablerede virksomheder, fordi den altid ligner legetøj i starten. Det påpeger Clayton Christensen, når han beskriver, hvordan ny teknologi laver uorden i den eksisterende orden.

Og legetøj truer jo ikke, så derfor bliver det ignoreret. Hvilket kan vise sig at være en katastrofal fejl for en virksomhed. Som den amerikanske iværksætter Peter Diamandis plejer at sige: “Det, der ligner en skør idé i dag, er den bedste forretning i morgen.“

Disruption både ødelægger og skaber arbejdspladser

Airbnb var en skør ide om at leje en luftmadras i stuen ud til rejsende. I dag er tjenesten den største “hotelkæde” i verden. Ideen om Uber opstod, fordi to fulde venner ikke kunne få en taxa i Paris.

Clayton Christensen skriver om produkter, der lægger ud med at være ringere men lige akkurat gode nok til at erobre markedsandele fra de eksisterende producenter. Med tiden æder det nye produkt sig ind på markedet.

Men ikke alle starter med et dårligt produkt. Fx producerede Tesla Motors ikke en Ellert. De lagde ud med en sportsvogn i luksusklassen.

Begrebet disruption er også en fortælling om en verden i forandring. En verden vi skal tilpasse os for at overleve.

Men det er også drømmen om, at vi selv kan skabe disruption. Produkter, som kan skabe forandring og arbejdspladser.

Det kan vi, for prisen på stadig mere avanceret teknologi falder konstant. Det demokratiserer adgangen til og brugen af teknologi. Alle får adgang til avanceret teknologi.

Det betyder, at truslen fra teenageren i garagen mod den etablerede virksomhed bliver mere og mere reel. Han eller hun har adgang til enorme mængder computerkraft i “skyen” og kan gå fra idé til virksomhed på meget kort tid.

Disse små opstartsvirksomheder skal ikke investere i et dyrt produktionsapparat. De lejer blot kapacitet i “skyen”. For eksempel hos Amazon, der af mange bliver opfattet som en boghandler, men firmaet er også en af verdens største udbydere af cloudtjenester. Dvs. at man kan leje lagerplads og regnekraft hos Amazon for et beskedent beløb. Og man løber aldrig tør.

Hypervækst forandrer vores arbejdsmarked

Det lukker op for såkaldt hypervækst. Virksomheder, der går fra to teenagere i en garage til i tusindvis af ansatte på meget kort tid.

Det tog Google otte år, Facebook fire år og Groupon blot 18 måneder at gå fra nul til en milliard dollar i omsætning. Firmaet Zynga - der laver spil til Facebook såsom Farmville og Mafiawars - gik fra nul til 240 millioner brugere på 18 måneder, fordi det brugte den virale netværkseffekt i Facebooks platform til at vokse.

Vi ser nu superhurtige små virksomheder som Airbnb og Uber slå hæderkronede gamle virksomheder.

Airbnb er på vej til at blive verdens største hotelkæde, men virksomheden ejer ikke hoteller og har kun få hundrede ansatte modsat de etablerede hotelkæder.

Uber er fra 2009 til nu gået fra idé til 1.300 ansatte og en markedsværdi på over 60 milliarder dollar. Firmaet har ingen chauffører ansat og ejer ingen biler. Der er ikke tale om en vognmand, men et selskab, der styrer transaktionen mellem kunde og chauffør via en app. Firmaet tager en procentdel af betalingen og analyserer hele forløbet for tusindvis af kunder ved at indsamle data og gøre virksomheden endnu mere effektiv.

Det er den udfordring, regeringens disruptionråd skal håndtere.

Digitalisering skaber disruption

Vores teknologi bliver i stand til at håndtere stadig større og mere komplekse opgaver i højere og højere hastighed med færre menneskehjerner og hænder involveret. Det giver en masse udfordringer til eksisterende virksomheder, der skal omstille sig og forflytte eller fyre ansatte, som der ikke længere er behov for.

Det store spørgsmål er, hvad store virksomheder gør, når konkurrencen ikke længere kommer fra de andre store virksomheder, men fra en håndfuld mennesker i en garage, der kan håndtere store mængder data og levere bedre service med næsten ingen ansatte.

Informationsteknologien sætter dem i stand til at gøre ting, som kun meget store virksomheder kunne før. Når noget bliver digitaliseret til information, så følger det Moores lov. Jo flere typer virksomheder, der oplever dette, desto mere innovation vil vi se. Man kan sige, at udviklingen ligner internettet, som vokser eksplosivt og kan fremvise ukontrollerede og meget nyskabende idéer, der kommer nærmest ud af det blå.

Denne forstyrrelse eller disruption af den gældende orden stiller store udfordringer til vores arbejdsmarked.

Fra rod til råd - det er udfordringen

De eksponentielle virksomheder har meget få fastansatte. Man hyrer folk i forhold til efterspørgsel, og ansætter eller hyrer freelancere efter behov.

Det betyder også, at virksomhedens aktiver følger efterspørgslen. Man køber ikke kontorer eller maskiner; man lejer efter behov.

Før i tiden ansatte man en flok mennesker og satte dem i samme rum, eller man anskaffede et aktiv, for eksempel et hotel på en strand, og solgte adgang til den begrænsede ressource.

I dag bruger man freelancere. Eller man gør som Airbnb, man organiserer private mennesker og deres boliger i stedet for at ansætte en masse mennesker og bygge hoteller.

Man organiserer et fællesskab af mennesker, som skaber produktet. Airbnb håndterer en overflod af tomme boliger. Og man bruger algoritmer til at gøre det. Produktet og arbejdsgangene er drevet af computere og databehandling.

Det er den udvikling regeringens nye disruptionråd skal håndtere. Destruktionen af eksisterende arbejdspladser, men også muligheden for at skabe nye arbejdspladser gennem nye, hurtige innovative virksomheder.

Man kan kun håbe, at medlemmerne af det nye disruptionråd ikke er dem, der er i farezonen for at blive disruptet selv, så de kun vil tænke på at beskytte deres eksisterende forretningsmodeller.

I stedet kan man håbe, at rådet bliver sat sammen af medlemmer, der er i stand til at se og bruge mulighederne i teknologisk forandring til samfundets fælles bedste, så vi ikke ender med et disruptionrod i stedet for et disruptionråd.