Ridley Scott’s dystre science fiction-opus, 'Blade Runner', havde premiere i 1982, og blev allerede dengang betragtet som et visuelt banebrydende mesterværk.

Men det var ikke kun på den visuelle front, at 'Blade Runner' ramte plet. Også med sine teknologiske forudsigelser var den visionær.

Filmen er baseret på Philip K. Dicks bog 'Do Androids Dream of Electric Sheep?', og selvom filmen kun løst er baseret på romanen, er der et fællesskab i den dystopiske udgave af fremtiden, der bliver tegnet.

I filmen følger man den tidligere betjent og nuværende 'Blade Runner', Rick Deckard - spillet af Harrison Ford. Blade Runners er særlige agenter, der jager androider - såkaldte 'replikanter' - og 'pensionerer' dem med sin pistol i et forurenet, neonbelyst Los Angeles i år 2019.

De mest avancerede replikanter - Nexus 6 - er fuldt sansende androider, bygget af kunstigt kød og blod, med en programmeret levetid på fire år. Replikanterne arbejder som slaver, og ikke alle er interesserede i at blive 'pensionerede'.

Det er i den sammenhæng, vi møder Deckard, der jager fire undslupne replikanter, som bare gerne vil leve lidt længere.

Seks teknologier er næsten virkelighed:

Selvom vi endnu ikke i 2017 har kunnet udvikle fuldt sansende kunstige mennesker, så er mange af de andre teknologiske forudsigelser, som Ridley Scott lavede i sidste årtusind, faktisk i større eller mindre grad blevet til virkelighed nu.

Filmen 'The Imitation Game' fra 2014 fortæller historien om, hvordan blandt andre Alan Turing, som spilles af Benedict Cumberbatch, knækkede Enigmaens krypterede meddelelser. Turing opfandt i processen verdens første elektromekaniske computer. (© PR-Foto)

Voight-Kampff tester intelligensen

I 'Blade Runner' bruger Rick Deckard en såkaldt 'Voight-Kampff'-test til at undersøge, om et væsen er menneske eller replikant. Den fiktive metode analyserer den følelsesmæssige respons på en serie spørgsmål - en metode, der knapt viser sig at fungere på de avancerede Nexus 6-replikanter.

Metoden er som beskrevet fiktiv. Men fiktionen er baseret på virkelighedens såkaldte Turing-test, der blev udviklet af det engelske geni Alan Turing. Han bliver kaldt faderen til kunstig intelligens og var vigtig i kampen for at knække den tyske Enigma-kodemaskine under Anden Verdenskrig.

Turing-testen er sidenhen blevet metoden (omend kontroversiel), som man bruger til at afdække kunstig intelligens. Grundlæggende går den ud på, at man kan betegne en computer som tænkende, hvis et menneske ved at udspørge maskinen ikke kan gennemskue, om det er en maskine eller ej.

I 2014 bestod en computer, der simulerede en 13-årig dreng, som den første nogensinde en version af Turing-testen.

Du kan læse mere om det her.

Skulespiller Rutger Hauer spiller det kunstige menneske Roy Batty i filmen 'Blade Runner' fra 1982. (Foto: Stanley Bielecki Movie Collection © 2014 Getty Images)

Kunstige mennesker af kød og blod?

Det kunstige menneske anno 2017 har ikke brug for en Voight-Kampff-test for, at man kan gennemskue, om de er ægte eller ej. Det er meget let at gennemskue - og i modsætning til 'Blade Runner's replikanter, så er vores kunstige mennesker baseret på elektronik og mekanik og ikke kunstige biologiske organismer. Endnu.

- Man kan godt lave noget der i visse situationer og i korte tidsrum kan være overbevisende, men vi skal ikke tilbringe ret lang tid med en robot før vi kan se at det ikke er et menneske.

Men der er folk der arbejder hårdt på at lave noget der ligner mennesker, i hvert fald udadtil, med hud, hår og øjne, fortæller PhD i robotteknologi Søren Tranberg Hansen til Digitalt på P1

Realistisk set, så giver det dog kun i sjældne tilfælde mening at bygge menneskelignende væsner til at løse de fleste praktiske opgaver. Det kan bedre betale sig at bygge specialiserede maskiner, der er bedre end os til at løse de opgaver, som de er bygget til.

Og den slags maskiner er vi mennesker blevet gode til at bygge over de sidste årtier - særligt i industrien.

- Robotterne bliver enormt gode til for eksempel at forstå tale, men en generel intelligens hvor du både kan tage din robot med på bar fredag aften og med ud og sejle kajak søndag eftermiddag, det er vi langt fra, vurderer Tranberg Hansen.

Det forhindrer os dog ikke at eksperimentere med kunstige mennesker, og f.eks. investerede Aalborg Universitet 600.000 kroner på en kopi af en af deres forskere i 2010.

Du kan læse mere om det her.

Kunstige dyr i et dystopisk klima

I 'Blade Runner's univers er dyr så godt som uddøde. Det forklares ikke hvordan, men klimaet i filmens univers er domineret af regn fra et tykt skydække, smog og et næsten konstant tusmørke.

Måske derfor er naturlige dyr i filmuniverset erstattet af kunstige versioner. Blandt andet en kunstig slange og en kunstig ugle vækker opsigt.

I 1982, da filmen blev lavet, var kunstige dyr ren science fiction. Men her i 2017 er vi faktisk begyndt at kunne producere kunstige dyr - fra kloner af fx får til robot/dyr-hybrider som kunstige bier.

Vi er dog langt fra kommet så langt, at vi producerer kunstige dyr som andet end interessante eksperimenter - for heldigvis har vi stadig både domesticerede og vilde dyr på kloden.

Men særligt klodens vilde dyr er under pres af os mennesker. Vi er måske nået til et punkt, hvor 'Blade Runner's dystopi er ved at blive til virkelighed, efterhånden som dyrenes leveområder bliver mindre og mindre.

(Foto: Esben Hardenberg © Esben Hardenberg)

Billedforbedring på et højere plan

Som led i sin efterforskning foretager Deckard en billedanalyse, hvor et papirfotografi scannes og kvaliteten forbedres, så hidtil usete detaljer træder frem. Om end vores digitale billeder efterhånden har høj opløsning og detaljerigdom, så er dette scenarie langt fra realistisk i dag eller i tænkelig fremtid.

- Google lancerede tidligere på året et Google Brain-projekt, hvor man på baggrund af et grynet billede kan komme med et kvalificeret gæt på, hvad det forestiller. Men det de gør er at de søger i en kæmpe database og søger på billeder af kendte mennesker, og dem er der forbløffende mange billeder af, siger Hans Hüttel, lektor i datalogi ved Aalborg Universitet.

Fordi Googles 'hjerne' fungerer ved at sammenligne billeder med dem den allerede kender, er der altså ikke tale om egentlig billedforbedring, men i stedet en slags genvej, der er muliggjort at det allestedsnærværende internet.

Der er dog stadig sket mange teknologiske fremskridt siden 1982, der gør at et billede ikke længere blot er et billede. Vigtigst af alt er måske de digitale billeders metadata, der for eksempel indeholder information om, hvor og hvornår billedet er taget.

En anden teknologi er den såkaldte light field-teknologi, der gør det muligt at indstille billedets fokus efter det er taget.

Du kan læse mere om Google Brain her og om light field-teknologien her.

Flyvende biler er ikke bare en science fiction ting på film - udviklingen er i fuld gang. Terrafugia's første flyvende bil, 'the Transition', under en af de første testflyvninger. (Foto: Barcroft Media © Terrafugia / Barcroft Cars)

Flyvende biler uden propeller

I 'Blade Runner' bruger Deckard og hans kollega Gaff en såkaldt "spinner", som er en slags flyvende bil, til at rejse rundt i storbyen med.

I den virkelige verden må ordensmagten indtil nøjes med larmende helikoptere eller med fødderne og dækkene solidt plantet på landjorden. Flyvende biler, som de ser ud i Blade Runner, er nok meget langt væk.

Men flere firmaer arbejder på at sammensmelte bilen og flyvemaskinen.

Der har været mange eksperimenter med flyvende biler gennem årene. I løbet af det seneste årti endda nogle enkelte, der fungerer - dog uden, at nogen er blevet decideret masseproduceret.

Men arbejdet er godt i gang, og i fremtiden kan det måske være navne som Aeromobil, Airbus: Pop.Up, Kitty Hawk, Terrafugia, Lilium eller sågar Uber, der bliver fremtidens store producenter af flyvende biler.

Rumfærgen Columbia under afgang fra Kennedy Space Center i Cape Canaveral i Florida tilbage i januar 2003. (Foto: KARL RONSTROM © Scanpix)

Med private raketter til Mars?

Da 'Blade Runner' havde premiere i 1982, var rumfart forbeholdt en eksklusiv klub af supermagter som USA og Sovjetunionen, men i filmens fiktive fremtid har det ændret sig.

Rumfart er blevet privatiseret og store firmaer konkurrerer om at kolonisere og knægte rummet - blandt andet med hjælp af replikanter som lederen Roy Batty spillet af Rutger Hauer.

I vores 2017 er rumnationerne, som USA og Rusland, stadig aktive, og langt flere har meldt sig - ikke mindst i Europa, Kina og Indien.

Men rumfart er også blevet privatiseret - dog i en noget mindre skala end i filmens univers.

Firmaer som Elon Musks SpaceX sender jævnligt forsyninger med raketter til den internationale rumstation ISS, mens Interorbital Systems og Rocket Lab - og mange andre - bygger flere og flere raketter.

Vi venter dog stadig på koloniseringen af Mars - og på rumkrig med C-stråler ved Tannhaüser Gate.