Brinkmann: Hvorfor tager folk sig ikke sammen på sociale medier?

Selv om psykolog Svend Brinkmann selv er et hit på sociale medier, er han bekymret for deres effekt på vores kommunikation. Men sprogforsker tager de nye medier i forsvar.

- Jeg deltager selv på de sociale medier. Og jeg synes også, jeg en gang imellem lærer noget. Men hold fast, der er meget støj. Og der er meget, jeg gerne ville have været foruden, siger Svend Brinkmann i radioprogrammet ”Brinkmann på P1”, hvor han diskuterer sociale medier med sprog- og internetforsker Tina Thode Hougaard fra Aarhus Universitet.

Sur gammel mand

Brinkmann ved godt, at han risikerer at komme til at lyde som ”en sur gammel mand”:

Vi har gang i et kæmpestort socialpsykologisk eksperiment.

Psykolog svend brinkmann

- Men hvorfor tager folk sig ikke mere sammen på de sociale medier, når nu den teknologi faktisk levner mulighed for, at man lige kan trække vejret og planlægge et høfligt og ordentligt svar, før man sender det af sted?

Lektor Tina Thode Hougaard har fulgt udviklingen, siden hun i starten af nullerne stod bag den første danske ph.d.-afhandling om webchat. Hun giver Svend Brinkmann ret i, at sociale medier støjer og er fulde af ”smart i en fart”.

- Når jeg snakker med skolelærere, siger jeg også, at vi har en forpligtelse i vores opdragelse og i vores uddannelse til at sige, at det er vigtigt, man også lige tænker.

Demokratisk og nærværende

Til gengæld scorer de sociale medier efter hendes mening point på at gøre kommunikationen til et fælles og mere nærværende anliggende:

Tina Thode Hougaard
  • Lektor Tina Thode Hougaard fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet forsker i sproget i sociale medier. Hun er også tilknyttet Center for Internetforskning (CFI).
  • Hun skrev den første danske ph.d.-afhandling om chat: ”Nærmest en leg. En undersøgelse af sprog og interaktion i dansk webchat” (pdf). Forinden blev hun cand.mag. i dansk og tysk med et speciale om ungdomssprog.

- Derfor har vi måske i dag en højere grad af demokratisk kommunikationskultur, end man har haft tidligere. Fordi det er de færreste, der kan kommunikere og få lov til at være enebestemmere på, hvad det betyder, siger Tina Thode Hougaard.

I stedet for ”monologiske” udtryksformer som breve og artikler er det meste af vores skriftlige kommunikation nu dialog og konstant interaktion.

- Indlæg kører frem og tilbage, og vi skal hele tiden være opmærksomme på, at lige om lidt kommer der et svar. Så mens jeg selv skriver, skal jeg også tænke i, hvilket svar jeg gerne vil have, og hvad der rent faktisk kommer.

- Jeg kan oven i købet se, at der bliver skrevet noget i den anden ende. Det gør det intenst og nærværende, forklarer hun.

Nusseværktøj med humørikoner

Derfor handler meget af kommunikationen på sociale medier efter hendes opfattelse lige så meget om relationer som om indhold.

- Vi ser en tendens til, at vi folder kroppens mimik og gestik ind i skriftsproget. Det er relativt nyt. Tidligere har vi ikke haft brug for det på samme måde, men nu gør vi det med emojis, smileys og ”humørikoner”, som understreger nærværet ved at fortælle, hvad min krop gør nu, mens jeg skriver.

Svend Brinkmann sammenligner med teenagere, der hele tiden skal røre ved hinanden.

- Jeg kan godt se pointen med, at sociale medier også er en form for samværsformidler. Et ”nusseværktøj” kunne man næsten kalde det. Vi klør hinanden som i en abeflok. Vi gør det bare formidlet gennem de sociale medier, konstaterer Svend Brinkmann.

Sprækker i pænheden

Emojis peger i retning af mere visuel kommunikation. En anden tendens er, at vi betragter os selv gennem andres øjne. Konsekvensen er flatterende selfie-fotos og ytringer, som fisker efter anerkendelse.

Vi har måske en højere grad af demokratisk kommunikationskultur, end man har haft tidligere.

Sprogforsker tina thode hougaard

- I det lys er det måske meget godt, at der stadig er nogle fora, hvor man går lidt amok og siger grimme ting. Ellers kan det blive helt lullet ind i en enorm pænhed, hvis vi hele tiden har gennemtænkt alt det, vi skal sige, og ikke tør springe ud i at sige noget vovet, argumenterer Tina Thode Hougaard.

Sprogforskerens beskrivelse af de sociale medier er anderledes positiv end den, Svend Brinkmann oftest bliver præsenteret for i kritiske analyser af teknologien.

- Den siger, at vi har en kloak på Facebook og Twitter. Man hører om en debatkultur, der er stukket fuldstændig af, og hvor folk kalder hinanden de forfærdeligste ting. Jeg synes, det er de historier, der dominerer fremstillingen af de sociale medier i de her år, siger Svend Brinkmann.

Sociale medier er et globalt eksperiment

Selv betragter han vores liv på de sociale medier som et eksperiment i enorm skala.

- Hvis jeg ser på det som psykolog, har vi gang i et kæmpestort socialpsykologisk eksperiment. Næsten på globalt plan. Der er steder i verden, hvor man måske ikke er så meget på de sociale medier. Men rigtig mange milliarder mennesker er det og interagerer på den måde med hinanden.

Konsekvensen kan blive historiske forandringer i stil med dem, der fulgte i kølvandet på udviklingen af skriftsproget og bogtrykkerkunsten, vurderer Svend Brinkmann.

- Det giver en helt ny måde at tænke på og nogle helt andre muligheder for at organisere samfundet. Vi har en tilsvarende revolution nu, når dét, der tidligere var mundtlig hurtig kommunikation, bliver skriftligt medieret i grupper og i alle mulige netværk.