Dansk iværksætter: Derfor bliver du fyret af en computer

Dansk regnskabs-app bruger kunstig intelligens til at erstatte bogholderen. Mange flere højtuddannede vil blive erstattet af kloge computere, mener ophavsmanden.

Computerens algoritmer skelner ikke mellem lavt og højtuddannede, når det drejer sig om at erstatte menneskelig arbejdskraft, advarer internet-iværksætteren Martin Thorborg.

Hvis du går og tror, at det kun er fabriksarbejdere, der kommer til at miste jobbet til en robot eller kunstig intelligens, så tager du fejl.

Sådan lyder opråbet fra internet-iværksætteren Martin Thorborg, der gæster DR's teknologiprogram So ein Ding.

- Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der sidder derude og føler, de har et job, der er svært at bestride i forhold til, at en computer kan overtage det, siger han.

Thorborg er overbevist om, at kunstig intelligens også i stigende grad vil overtage jobs fra folk med lange uddannelser og mange års erfaring.

Har arbejdsløse bogholdere på samvittigheden

Den danske iværksætters seneste projekt er rengskabs-appen Dinero, som ifølge ham selv vil få flere og flere arbejdsløse bogholdere på samvittigheden.

Jeg synes det er vigtigt, at folk forstår, at næsten ligegyldigt hvilken type job de har, så er det i fare.

MArtin Thorborg, Iværksætter

- Vi har erstattet bogholderen med kunstig intelligens. I stedet for at du giver dit bilag til din revisor eller bogholder, så tager du et billede af den med vores app. Den kommer ind i vores system. Via kunstig intelligens bliver det beregnet, hvad du skal betale i skat og i moms og hvornår, fortæller Thorborg.

Det fungerer ved, at dataene fra bilagene bliver holdt op mod millioner af andre kvitteringer i systemet, som oprindeligt er blevet indplaceret af en ‘rigtig’ bogholder. Ved hjælp af disse data kan maskinen selv finde ud af, hvilken kategori nye udgiftsposter hører ind under.

Med andre ord udfører appen en opgave, som indtil nu har været et job for et menneske. Ifølge Martin Thorborg repræsenterer hans app en udvikling, der vil ramme os alle, og er et eksempel på, hvor vores samfund er på vej hen.

Maskinlæring er en del af din hverdag

Bag udtrykket kunstig intelligens gemmer sig flere forskellige computer-discipliner. Ofte bliver det brugt om det, der i virkeligheden hedder machine learning - eller på dansk maskinlæring.

Som det næsten kan høres, så lærer maskinen ved at analysere data. Og jo flere data den har analyseret, jo bedre bliver den til at træffe en korrekt beslutning på egen hånd. Et simpelt eksempel kunne være spamfilteret i din email-indbakke.

Men computernes evner rækker langt videre end til at bestyre junkmail. Faktisk vokser den kunstige intelligens med så hastig fart, at den nu begynder at tage jobs fra folk, der førhen krævede lang uddannelse og specialisering.

Her er regnskabsmedarbejdere blot en af mange professioner, der i fremtiden vil se skarp konkurrence fra de kloge computere.

Din jobansøgning bliver sorteret af en computer

Fx er maskinlæring allerede godt i gang med at fjerne mandetimer inden for job-rekruttering.

- Allerede nu kan du købe en machine learning-algoritme, der går ind og kigger på jobansøgninger og automatisk sender afslag til folk baseret på nogle særlige kriterier. Det er skræmmende.

Martin Thorborg, Iværksætter

Her bliver computerens evner i stigende grad brugt til at udvælge kandidater og kortlægge deres profil. Processen med at hyre nye medarbejdere kan på den måde speedes op og (i hvert fald i teorien) indkredse bedre kandidater.

Teknologien betyder samtidig, at du risikerer at blive siet fra, uden der nogensinde er et menneske, der har læst din ansøgning.

- Allerede nu kan du købe en machine learning-algoritme, der går ind og kigger på jobansøgninger og automatisk sender afslag til folk baseret på nogle særlige kriterier. Det er skræmmende, siger Thorborg.

Processen er dog ikke nødvendigvis kun negativ. Computeren kan muligvis også finde et job, som bedre matcher dine kompetencer, end det du rent faktisk har søgt, ligesom den kan holde øje med potentielt interessante kandidater, der slet ikke har søgt.

I fremtiden risikerer du altså både at få afslag og blive headhuntet af en computer.

Computere skriver allerede sportsnyheder

Journalister kan også begynde at føle robotternes ånde i nakken.

Washington Post, som er ejet af Amazon-milliardæren Jeff Bezos, har sin egen robotjournalist, kendt under navnet Heliograf. Under OL i Rio i 2016 sprøjtede robotten omkring 300 sportsartikler og korte nyheder ud.

I det seneste års tid har Heliograf skrevet 850 artikler for den velestimerede avis, hvor størstedelen af artiklerne har omhandlet det amerikanske præsidentvalg.

For begge typer artikler drejer det sig særligt om nyheder, der har fokus på resultater og fakta, som fx en målscorer eller navnet på en politiker, der har vundet et lokalt valg, og hvordan stemmerne har fordelt sig.

En tredje type artikel, som er guf for robot-journalister, er artikler om virksomheders kvartals- og årsregnskaber, som ligeledes er stærkt talbaserede. Ikke desto mindre er det arbejde, der førhen er blevet varetaget af en ‘rigtig’ journalist.

Jurister klarer heller ikke frisag

Man hvad så med juristerne, de må da klare frisag? Men… nej.

På det mest lavpraktiske niveau har en såkaldt chatbot allerede ‘forsvaret’ 160.000 mennesker, som med succes har anket parkeringsbøder. Alt, de mange mennesker har gjort, var at udfylde en helt enkel formular på nettet med svar på, hvorfor bøden var givet forkert - fx dårlig skiltning.

Computeren genererer så automatisk et dokument skrevet med formfuldendte juridiske formuleringer og henvisning til en lignende sag, hvor en bøde netop blev annulleret på grund af mangelfuld skiltning. Det har altså givet pote i både USA og England, hvor man i en lind strøm har opgivet at inddrive parkeringsbøder på grund af en anke fra en robot.

Chatbot sparer bilister for 160.000 parkeringsbøder | Viden | DR

I den anden ende af spektret har forskere udviklet en algoritme, der har analyseret 584 tidligere sager fra EU's menneskerettighedsdomstol. I 79 procent af tilfældene vurderede computeren korrekt, hvordan dommen i virkelighedens verden var faldet ud.

Selvom det er et godt stykke fra 100 procent, så kan en del af den bagvedliggende teknologi anvendes nu og her:

- Vi forestiller os ikke, at kunstig intelligens vil erstatte dommere eller advokater, men vi tror, at den vil være nyttig til hurtigt at identificere mønstre i sager, der leder til bestemte resultater, sagde Dr. Nikolaos Aletras fra UCL Computer Science, der stod i spidsen for forskningen i 2016.

Kloge computere knækker koden til domme | Viden | DR

Et af de firmaer, der allerede tilbyder denne type services, er IBM. Firmaets kunstige intelligens-platform Watson kan netop gennemgå tusindvis af dokumenter og tidligere sager på ultra kort tid - et arbejde jurister indtil nu har taget sig af langt mere manuelt.

Machine Learning i det offentlige

Også i det offentlige vil en række kontorjobs, der pt. bliver udført af mennesker af kød og blod - ofte med videregående uddannelser - også snart mærke maskinernes indtog.

Man skal ikke længere væk end Finansministeriets hjemmeside under overskriften “En mere tidssvarende offentlig sektor” for at finde formuleringer, der klart sigter efter at erstatte mennesker med computere:

“Digitale velfærdsløsninger kan bidrage til en forbedret service med borgeren i centrum, økonomiske besparelser samt øget produktivitet.”

“Mere digitaliseringsklar lovgivning, bedre dataanvendelse og nye teknologier skal give hurtigere afgørelser til borgerne, større gennemsigtighed og mere effektiv sagsbehanding.”

Oversætter man regnestykket “ny teknologi + mere effektiv sagsbehandling + hurtigere afgørelser = økonomiske besparelser” betyder det ganske enkelt, at færre mennesker og flere intelligente computere, som fx IBM's Watson, skal udføre opgaverne i staten og kommunernes kontorer.

Dit job er - også - i fare

Det er netop den udvikling, Martin Thorborg mener, det er helt centralt, at vi alle indser, vi vil komme til at opleve helt tæt på.

- Jeg synes det er vigtigt, at folk forstår, at næsten ligegyldigt hvilken type job de har, så er det i fare.

- Det kører nedefra og stille og roligt op. Men hvor stopper det? Højst sandsynligt ingen vegne, siger den danske iværksætter.

En kort version af interviewet med Martin Thorborg kan ses øverst i artiklen. Hele indslaget og resten af ugens So ein Ding kan ses på DR TV eller på DR2 mandag d. 2 oktober kl. 22.15.