Danskere tror ikke, at robotter stjæler deres jobs

En ny undersøgelse viser, at kun 18 procent af danskerne tror, at deres job bliver erstattet af ny teknologi

Allerede nu ser vi, at højtuddannet arbejdskraft som journalister og advokater bliver erstattet af maskinlæring, så ingen skal føle sig for sikre, siger forfatter Martin Ford (Foto: Anders Høeg Nissen © dr)

Danskerne undervurderer, hvordan teknologi kommer til at påvirke deres arbejde

En ny undersøgelse viser, at kun 18 procent af danskerne tror, at deres job bliver erstattet af ny teknologi som f.eks. robotter eller kunstig intelligens. Det står i kontrast til bl.a. USA og Storbritannien, hvor tallene er helt oppe omkring 30 procent.

- Tallene viser, at der er langt fra danskernes opfattelse til den sandsynlige fremtid. Mange jobs vil blive erstattet af robotter og systemer, der baserer sig på kunstig intelligens – og det vil ske meget hurtigere end vi forestiller os, siger Kris Østergaard, Chief Innovation Officer og medstifter af DARE2, der står bag undersøgelsen.

Han henviser til et studie fra tænketanken Cevea, der estimerer, at ca. 30 procent af alle danske jobs står til at blive automatiseret i løbet af de kommende 10-20 år.

- Kunstig intelligens er en bred teknologi, som invaderer alle sektorer af arbejdsmarkedet. I første omgang går de ud over jobs, som ikke kræver en høj uddannelse som f.eks. arbejde i fastfoodrestauranter, men allerede nu ser vi, at højtuddannet arbejdskraft som journalister og advokater bliver erstattet af maskinlæring, så ingen skal føle sig for sikre. Ikke mindst fordi udviklingen af kunstig intelligens accelererer i fremtiden, siger Martin Ford, forfatter til bogen “Robotterne Kommer”.

Fra muskelkraft til hjernekraft

Tidligere erstattede maskiner menneskelig muskelkraft, men nu erstatter de hjerner, fordi de allerede tænker selv - dog i begrænset omfang.

- Vi kommer stadig til både at afskaffe og skabe arbejdspladser, men udfordringen bliver, at destruktionen af jobs bliver større end jobskabelsen. De nye jobs kommer måske ikke til at være tilgængelige for store dele af befolkningen, fordi de kræver de nye lange og tekniske uddannelser, som er svære at få, påpeger Martin Ford.

Alligevel tror kun 18 procent af danskerne, at de kan erstattes af maskiner. Stiller man det samme spørgsmål i USA og Storbritannien, tror ca. 30 procent at deres jobfunktion bliver ramt. Ser man på andelen af danskere, som erklærer sig direkte uenige i, at deres jobområde bliver ramt af forandringerne, er tallet hele 63 procent.

- Vi er nødt til at skabe bevidsthed omkring den teknologiske udvikling for at sikre vores fremadrettede konkurrenceevne, uddannelse af arbejdsstyrken og for at sikre, at det politiske system kan følge med ift. rammebetingelser og regulering, siger Kris Østergaard fra DARE2.

Middelklassens jobs forsvinder

- Mange af de solide middelklassejob, som man kan betjene uden at være professor i raketvidenskab, er på vej væk, siger Martin Ford.

Tilbage er de ikke særligt ønskværdige arbejdspladser i servicesektoren på en burgerbar eller et supermarked. Man kan måske også finde en plads i den nye deleøkonomi som f.eks. chauffør for Uber. Problemet er, at den type arbejde ikke kan understøtte den livsstil i middelklassen, som folk forventer.

- Og der er god grund til at være bekymret for, at også disse jobs forsvinder. F.eks. er Uber er i fuld gang med at teste selvkørende biler, så de er kun ude på at slippe af med levende chauffører så hurtigt, som de kan. Der er ngen garanti for, at disse ikke særligt ønskværdige jobs, som folk tager nu, vil være der i det lange løb, siger Martin Ford.

Som man måske kan fornemme, så mener han, at vi er på vej til helvede i en håndtaske. Robotter og kunstig intelligens vil overtage det meste af vores arbejde, og når man læser hans bog “Robotterne Kommer”, så skal man gennem et par hundrede siders nedtur indenfor en lang række sektorer, før han byder på noget, der kunne være en løsning.

Borgerløn er løsningen

Hans løsning er borgerløn. Alle får en får en basisindkomst, så de kan overleve økonomisk - og deltage som forbrugere i samfundet, fordi vi også har brug for kunder til de produkter som maskinerne producerer ellers kollapser økonomien.

- Det er vigtigt, at folk vil supplere deres borgerløn med noget andet - måske et deltidsjob så de kan tjene lidt mere og stadig være en del af samfundet. Eller muligheden for at starte deres egen virksomhed, hvor de ikke bliver brandbeskattet af ekstra indtægter på dette ret lave niveau. Hvis vi gør det ordentligt, så kan det blive et system, der ikke gør alle til dovendyr som ikke vil arbejde, siger Martin Ford.

Han forestiller sig at borgerlønnen skal finansieres gennem et progressivt skattesystem a la det danske.

Men for at bevare motivation til stadig at supplere med lønarbejde, så mener Martin Ford, at beløbet skal være lavt. Omkring 7.500 kr. om måneden.

Kommer folk på borgerløn til at bo i ghettoer?

Med det beløb er det åbenlyst, at de ikke kan bo i de attraktive storbyer som København, London, San Francisco eller New York - så spørgsmålet er, om man ikke bare skaber en underklasse udenfor samfundets økonomiske knudepunkter, som bare går rundt og piller sig i navlen eller måske gør politisk oprør mod den teknologiske og økonomiske elite?

- Folk bor i storbyer i dag, fordi det er dér arbejdet er, men hvis man ikke behøver søge den type jobs, så kan man bo mange andre steder, hvor de ikke er så dyrt, fordi plads ikke er en sparsom ressource, lyder Martin Fords modargument.

Men han indrømmer at nogle sikkert vil spille computerspil dagen lang eller tage stoffer.

- Det er en risiko, som vi må leve med, siger han.

Hør mere om kunstig intelligens på arbejdsmarkedet i denne uges udgave af Harddisken på P1 søndag eftermiddag klokken 16.03 på FM eller nu på dr.dk.

Den danske undersøgelse er en online-baseret analyse med i alt 15 spørgsmål omkring åbenheden ift. introduktion af "objektive computerprogrammer" på arbejdspladsen til varetagelsen af forskellige typer opgaver.

Undersøgelsen er gennemført i august 2016 med 3x300 repræsentativt udvalgte respondenter i hhv. Danmark, England og USA.

Dele af undersøgelsen er en videreudvikling af en analyse foretaget i Canada af Intensions.co og futurist Nicolas Badminton (http://www.intensions.co/news/2016/3/29/intensions-future-of-work)

Se mere om analysen her: http://dare2.dk/Future-Of-Work/#1478597881048-7835780c-137d