Droner og robotter skal hjælpe redningsarbejdere

Der er både robotbåde, store Rullemarier og kameradroner i spil, når EU-projektet ICARUS laver øvelser med rednings-teknologi.

Der er blandt andet overbliksbilleder fra oversvømmelser, der giver droner stor nytteværdi i redningsarbejde. Her fra en flyvning i Kroatien. (Foto: ICARUS)

Kan droner, robotter og selvsejlende både hjælpe redningsarbejdere med at løse deres opgaver til lands, til vands og i luften?

Det er spørgsmålet, som EU-projektet ICARUS er igang med at undersøge.

For autonome fartøjer til lands, til vands og i luften kan måske være et værdifuldt værktøj, når det handler om at finde og redde mennesker, som er forsvundet til søs eller måske fanget under murbrokker efter et jordskælv.

- Det er dog ikke meningen at robotter og droner skal overtage redningsarbejdet, de skal "bare" være et værktøj, siger Kostas Alexis, der er robotforsker og har deltaget i projektet.

Harddisken på P1 talte med Kostas Alexis, da han præsenterede nogle af de foreløbige erfaringer på en robotkonference i Stockholm i juni.

Robotter og droner i samarbejde med mennesker

Ideen med ICARUS-projektet er at udforske mulighederne for at bruge en række forskellige teknologier i redningsarbejdet.

- Fra de højtflyvende droner eftersøger så man store områder som muligt så hurtigt som muligt, og så følger man op med mindre og mere manøvredygtige droner eller robotter, forklarer Kostas Alexis.

En af udfordringerne, at mange forskellige slags droner og robotter skal kunne arbejde sammen og helst integreres i kendte kommunikationsløsninger uden alt for mange knuder.

ICARUS står for Integrated Components for Assisted Rescue and Unmanned Search, og de involverede parter har fået 17.5 millioner Euro til arbejdet.

Projektet har stået på siden 2012, og nåede sin foreløbige kulmination sidste sommer, hvor de mange involverede afholdt to store øvelses-scenarier for at afprøve systemerne, siger Kostas Alexis.

Til lands, til vands og i luften

Det første scenarie forsøgte at tackle situationen efter et jordskælv i bylignende omgivelser, med en kombination af flyvende droner og robotter på jorden.

Man skal nemlig blandt andet bruge maskiner som kan bevæge sig ind i helt snævre omgivelser, i bygninger eller under nedfaldne konstruktioner, og her benytter sig man af både store og små selvkørende robotter.

Udover jordskælv forestiller folkene bag ICARUS sig at det også kan bruges i forbindelse med en lang række andre katastrofer og ulykker - fra orkaner og vulkanudbrud til mineeksplosioner og terroristangreb, og meget mere.

Scenarie nummer to fandt sted på havet og fokuserede på en situation hvor man søger efter overlevende fra fx kæntringer eller flyulykker.

- Når det gælder øvelsen til havs er setuppet i virkeligheden det samme. Her er det bare ikke kørende robotter, men selv-sejlende både, der fungerer som udsendte redningsarbejdere.

Kostas Alexis understreger dog, at øvelserne sidste sommer netop var øvelser, og at de ikke er parat til bare at sende droner i luften eller lade robotterne trille afsted, næste gang der er brug for indsats.

Robotter og droner må ikke skabe forvirring

Kostas Alexis' eget fokus i ICARUS-projektet har primært været udfordringen med at sikre en solid og pålidelig koordinering af de mange droner og robotter.

Hvis der både er overvågningsdroner, selvsejlende både, små tunnelrobotter og meget mere i spil, så er det vigtigt at de kan kommunikere, både med hinanden og med redningsarbejdere af kød og blod.

Det er både en teknisk og en designmæssig udfordring, siger Kostas - for dels skal der jo være styr på netværk og frekvenser og opdatering af data, dels skal det være supernemt at overskue, så man ikke risikerer at begå skæbnesvangre fejl.

I fremtiden vil robotterne klare sig selv

Samtidig vil folkene bag ICARUS også gerne designe et system, så man kan give droner og robotter enkle ordrer om fx at udforske et bestemt område, uden nødvendigvis at skulle guide dem selv eller holde øje med dem hele tiden.

Målet er, at man også med tiden vil kunne lade robotterne og dronerne selv koordinere og samarbejde, så de fordeler opgaverne imellem sig på den mest effektive og logiske måde.

Men indtil videre er det altså helt centralt, at redningsarbejderne nemt og intuitivt kan bruge dronerne og robotterne - for det er klart at i en redningssituation kan man ikke spilde tid med at læse manualer eller forsøge at afkode ikoner på en lille skærm.

- Faktisk, så er redningsarbejderne ret ligeglade med, at der overhovedet er droner eller robotter involveret - de vil bare kunne hjælpe folk så hurtigt og effektivt som muligt, slutter Kostas Alexis.