Ekspert: 3.000 ansatte er ikke nok til at forhindre drab og voldtægt på Facebook

Dansk professor forudser flere og endnu mere ubehagelige eksempler på transmission af fx drab, selvmord og voldtægt.

Facebook vil med Mark Zuckerberg i spidsen ansætte flere medarbejdere, der kan overvåge indholdet. Det sker i forlængelse af en serie mord, selvmord og voldtægter på det sociale medie. (Foto: STEPHEN LAM © Scanpix)

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, meddelte i går, at det sociale medie vil ansætte 3000 yderligere medarbejdere for at overvåge brugernes indhold. Det skriver den engelske avis The Guardian.

Det sker i forlængelse af, at Facebook over de seneste måneder har været ramt af flere eksempler på mord, selvmord og voldtægt, som er blevet transmitteret via det sociale medie.

Men flere ansatte kan formodentlig ikke ændre på den ubehagelige udvikling, mener Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information and Bubble Studies på Københavns Universitet.

For folks jagt på opmærksomhed er svær at tæmme.

Opmærksomhed får folk til at streame mord

Facebooks meddelelse om at ansætte 3.000 yderligere medarbejdere, der kan overvåge brugerne, kommer som følge af en serie ubehagelige eksempler, hvor der er foregået mord, selvmord og voldtægter for åben skærm via Facebook Live eller delte brugervideoer.

Der har for nylig været sager i bl.a. Sverige, hvor unge mænd gruppevoldtog en kvinde live på Facebook, i USA, hvor en mand dræbte en ældre medborger og i Thailand, hvor en ung mand først dræbte sin 11 måneder gamle datter og derefter begik selvmord.

Vincent F. Hendricks mener, at opmærksomhed og følelsen af indflydelse får visse brugere til at flytte handlingerne over på de sociale medier.

- Det er fordi, at det giver opmærksomhed, genererer trafik og giver en følelse af indflydelse. Vi ved, at hvis man kan fodre folks vrede, så er det godt brændstof til viralitet på nettet. Der er meget trafik i at livestreame selvmord, mord, voldtægt og andre vederstyggeligheder, fortæller han.

Brugere fungerer som 1,8 mia. journalister

Vincent F. Hendricks fortæller, at problemet opstår, fordi Facebook på sin vis har udviklet sig til en massiv medievirksomhed eller “informationstransmissionsplatform” med 1,8 mia. brugere, der fungerer som “journalister”.

Brugerne kan publicere indhold hvor som helst og når som helst, og kun sjældent er der menneskelige redaktører imellem til at afgøre, om det er godt indhold, før det bliver publiceret.

De “redaktører” eller indholdsovervågere, som Facebook har ansat, kan ofte først reagere efter, at indholdet er publiceret. Og først der kan de f.eks. fjerne indhold, der ikke lever op til Facebooks standarder.

Annoncørers utilfredshed gør indtryk

Når Facebook giver brugerne så frie tøjler, er det fordi, at brugerne i virkeligheden er varen.

Brugerne er altså ikke kunderne, men produktet, fortæller Vincent Hendricks.

Brugernes opmærksomhed, øjne og likes, er det, som de virkelige kunder - annoncørerne - betaler for. Og det er det, der driver forretningen Facebook.

Når annoncørerne begynder at røre på sig og trække annoncer fra f.eks. Facebook og YouTube, fordi de ikke kan stå inde for det indhold, de bliver præsenteret i sammenhæng med, så er det noget, der gør indtryk, mener professoren.

Det rammer nemlig økonomien i de store virksomheder.

- Det er er ikke fordi, at virksomheden Facebook ikke ved, at de har et ansvar. Men de begynder at ansætte flere, fordi de ser slagsiderne af, hvordan det fungerer lige nu, forklarer han.

Konkurrence i verderstyggelighed

Måske er det også fordi, at Facebooks ledelse er klar over, at der er en fare for, at de ubehageligheder, der transmitteres på Facebook, er i fare for at eskalere.

For når nogle brugere først får øjnene op for den opmærksomhed, de voldsomme handlinger giver, kan det være inspiration for andre, der vil efterligne.

- Vi kan få et 'race to the bottom' (kapløb mod bunden red.). Er der nogen, der har et mord eller en voldtægt, der er værre end det, der allerede er set? Kan vi toppe det? Det bliver skruen uden ende. En stiltiende konkurrence i vederstyggelighed, afslutter Vincent F. Hendricks.