Ekspert: Kunstig intelligens vil ikke gøre mennesket overflødigt

Kunstig intelligens fungerer på andre præmisser end den menneskelige. Det får førende forsker til at slå koldt vand i blodet.

Ved Internertdagen holdt lektor ved DTU Compute, Thomas Bolander, det afsluttende foredrag, om kunstig intelligens. (Foto: Esben Hardenberg © Esben Hardenberg)

I tirsdags blev éndagskonferencen Internetdagen afholdt i København med fokus på, hvad de kommende års digitale udviklinger vil bringe.

Det afsluttende foredrag stod Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute, for, og han stillede spørgsmålet: Bliver mennesket overflødigt, når kunstig intelligens (AI) bliver kraftig nok?

Det korte svar er, at det mener Bolander ikke. I hvert fald ikke foreløbig. Det skyldes, at nogle af de typer intelligens, som vi mennesker har, særligt den sproglige og den sociale, er uhyre kompleks - vi ved simpelthen ikke nok om dem til at kunne kopiere dem.

På andre områder er kunstig intelligens imidlertid langt fremme - den kan lynhurtigt opsamle og analysere en hel masse data og præsentere os for resultatet af analysen. Og kan det så ikke true mange af de job, der i dag varetages af mennesker? Svaret på dette spørgsmål kræver en forklaring af visse aspekter ved AI.

Den kunstige intelligens kommer til at være alle steder

AI kommer til at være overalt, og mange af os bruger det allerede i dag, hvad enten vi ved det eller ej.

Det gør vi for eksempel, når vi bruger digitale assistenter såsom Siri (fra Apple) eller Cortana (fra Microsoft) på vores smartphones og computere eller foretager en Google-søgning.

Kunstig og menneskelig intelligens fungerer på forskellige præmisser og udvikler sig ud af forskellige akser.

Thomas Bolander, lektor dtu compute

Denne type AI, som er god til at give meget konkrete svar på meget konkrete spørgsmål eller scenarier, kaldes symbolsk AI.

- Det er specialiserede systemer, der løser veldefinerede og velafgrænsede problemer. Jo mere veldefineret og afgrænset problemet er, des nemmere er det at lave AI, der kan løse det. Derfor er det relativt nemt at lave en skakcomputer.

Nogle gange - som i eksemplerne ovenfor - virker denne type kunstige intelligenser ikke så intelligente, men nærmere som en maskine med et meget stort leksikon, som den slår op i. Men den symbolske AI er meget attraktiv, fordi den både er robust og forudsigelig, hvilket er vigtigt, når der skal designes digitale systemer.

Den symbolske AI kommer dog nogle gange til kort, netop fordi den er firkantet og regelret. Når der er behov for en mere frit tænkende kunstig intelligens, bruger man i stedet subsymbolsk AI.

AI med kunstneriske ambitioner

Den subsymbolske AI lærer på en mere menneskelignende måde, end den symbolske. Den kan for eksempel lære at kende forskel på hunde og katte ved at blive vist en masse billeder af de to slags dyr, mens man fortæller den, hvem der er hvem. Efterhånden vil den selv kunne skelne.

Den subsymbolske AI virker ofte mere intelligent, fordi den ligesom mennesket kan lære af sine erfaringer. Til gengæld kan den kan være nem at narre, hvis man ændrer en smule på de billeder, man viser den.

Et stopskilt kan aflæses af kameraer på selvkørende biler, der så ved at de skal stoppe. Men hvis man ændrer lidt på det, bliver det ikke længere opfattet rigtigt af den kunstige intelligens. (Foto: Esben Hardenberg © Esben Hardenberg)

Subsymbolsk AI er aldrig 100% forudsigelig, men til gengæld kan den være langt mere kreativ. For eksempel kan en subsymbolsk AI komponere musikstykker, hvis man giver den materiale, den kan blive 'inspireret' af. Det er forsøget Flow Machines et eksempel på.

Her sørger subsymbolske teknikker for at skabe meningsfulde mønstre i musikkens enkelte fraser, mens symbolske teknikker giver musikstykket i sin helhed et naturligt flow.


Dette stykke musik i Bach-stil er komponeret af en kunstig intelligens fra projektet Flow Machines

Uforudsigeligheden i denne type kunstig intelligens også resultere i særdeles uhensigtsmæssige resultater, som det var tilfældet med Microsofts Tay-chatbot. På grund af den inspiration, den fik på Twitter, udviklede den sig til en racistisk holocaustbenægter.

Fremtiden AI vil sameksistere med mennesker

Thomas Bolander mener, at både den symbolske og subsymbolske AI i fremtiden vil sameksistere med os. De kunstige intelligenser udvikler sig rigtignok hurtigt, men ikke på en måde der kan gøre mennesket overflødigt.

- AI og menneskelig intelligens fungerer på forskellige præmisser og udvikler sig ud af forskellige akser. Mennesket har en fleksibel intelligens og er gode til at lære og tage noget, vi har lært i ét domæne, og overføre det på et andet. Maskinen er primært god til afgrænsede og velstrukturerede problemer og har en enorm databehandlingskapacitet.

Og sameksistensen har ifølge Bolander et stort potentiale, der på nogle områder kan sammenlignes med de industrielle revolutioner.

- De første industrielle revolutioner handlede om at erstatte de mest rutineprægede arbejdsopgaver. AI gør det samme, men med de ting, vi gør med vores hjerne. Den revolution, den kunstige intelligens bringer med sig, vil erstatte de mest rutineprægede jobfunktioner, vores hjerner beskæftiger sig med. Men der vil stadig være masser af arbejde tilbage til vores menneskelige hjerne, fortæller han.

Dermed er der plads til både kunstig symbolsk og subsymbolsk, samt naturlig menneskelig intelligens i fremtiden.