FBI vs Apple endte med et nederlag til begge

ANALYSE: FBI trak i sidste øjeblik sagen mod Apple, fordi de med hjælp udefra fik låst en meget omtalt iPhone op. Men det var næppe det resultat, nogen af parterne havde håbet på.

Sagen mellem FBI og Apple er formelt slut. Men diskussionen om kryptering og privatliv er kun for alvor lige begyndt. (Foto: Justin lane © Scanpix)

Da FBI i forgårs valgte at trække søgsmålet mod Apple tilbage, stoppede den måske mest ophedede kamp om kryptering vi endnu har set mellem myndighederne og teknologibranchen brat...Og uden vinder.

FBI havde ellers oprindeligt krævet - og fået medhold i - at Apple skulle bryde krypteringen på en iPhone 5c, der tilhørte den ene af to terrorister, der sidste år skød og dræbte 14 mennesker i Californien. Ifølge FBI var Apple nemlig de eneste, der var i stand til dette.

Apple nægtede pure, da de mente, at man bad dem om at udvikle "teknologiens svar på cancer" - en såkaldt bagdør, der ville give myndigheder og kriminelle fri adgang til at bryde ind i alle lignende iPhones.

Inden sagen blev afgjort i retten, lykkedes det så alligevel FBI at få et privat firma til at låse telefonen op. Og med en oplåst telefon var FBIs argument, om at Apple var de eneste, der kunne åbne den, ikke længere tilstede.

Selvom sagen på papiret er slut, så tyder alt dog på, at det bare var opvarmningen til noget, der kan udvikle sig til en endnu mere konfrontatorisk kamp der - sat på spidsen - handler om vores allesammens ret til privatliv sat overfor statens mulighed for at kunne optrevle og opklare kriminalitet - herunder terror.

Selvom sagen i princippet sluttede som en succes for FBI (da de fik åbnet telefonen) så havde de nok håbet på et andet udfald - nemlig at retten havde tvunget Apple til at hacke sin egen telefon.

Var det sket, kunne der have været have dannet præcedens for lignende sager i fremtiden, og netop derfor var en sag om to terrorister, der havde skudt og dræbt 14 mennesker på amerikansk jord, særdeles velvalgt.

I stedet er diskussionen nu skudt til hjørne, mens både Apple, FBI, politikerne og privatlivsorganisationer slikker sårene og gør sig klar til næste runde.

Og der må nødvendigvis komme en næste runde. For alt denne sag har vist er, at der er stor uenighed om, hvordan man anskuer kryptering og privatliv.

Apple har - med støtte fra en perlerække af andre af de største teknologifirmaer - stået på, at brugernes ret til at kunne bevare data privat kommer før alt andet. Samtidig mener firmaet, at det er deres pligt at sikre, at data på vores allesammens favoritcomputer, smartphonen, er beskyttet bedst muligt. Blandt andet henviser Apple til de helt grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i den amerikanske forfatning.

På den anden side står FBI, der - med støtte fra en lang række politikere og præsident Obama - argumenterer for at statens - og dermed befolkningens - overordnede sikkerhed kommer forud for privatlivets fred.

FBI fik i første ombæring medhold i, at sidstnævnte var tilfældet, og udstyret med den over 200 år gamle lov All Writs Act i hånden, pålagde dommeren Sheri Pym altså Apple at gå imod firmaets egne interesser, da det lykkedes FBI at overbevise hende om, at kun Apple kunne låse telefonen op.

Men tiden arbejdede mod FBI.

Flere - heriblandt Edward Snowden - argumenterede for, at det simpelthen ikke var sandt, at det ikke kunne lade sig gøre at komme ind i telefonen uden Apples hjælp. Snowden linkede blandt andet til YouTube-videoer, der viste hvordan, det kunne lade sig gøre.

Også den tidligere Google og NSA-ansatte Susan Landau argumenterede for, at FBI har et kæmpe problem, hvis de ikke kan finde ud af at bryde krypteringen på en flere år gamme iPhone.

Det viste sig så, at Snowden havde ret.

Men hvem er så vindere og tabere i denne sag? Man kan argumentere for at alle parter - måske pånær dommeren - kom ud af sagen uden at tabe ansigt.

FBI, fordi de holdt deres løfte om at ville gøre alt for at komme ind i den omstridte iPhone. Apple, fordi de undgik at blive tvunget til at bryde deres egen kryptering, og skabe den famøse bagdør, som de for alt i verden ville undgå. Samtidig fik Apple sat sig selv i scene som privatlivets forsvarer.

Men det er nok mere rimeligt at se begge parter som tabere i sagen.

FBI måtte sande, at deres argument i retten, om at kun Apple kunne åbne telefonen, simpelthen ikke holder stik. Det gør, at de i den næste lignende sag, ikke kan spille det kort igen.

Desuden har FBI fået mange offentlige smæk, både for håndteringen af sagen, men ikke mindst fordi de har udstillet sig selv som en organisation, der ikke besidder de kompetencer, der er brug for, for at bekæmpe kriminalitet i en tiltagende digitaliseret verden.

For Apple har det på mange måder også været en tabersag. De har brugt rigtig meget tid og energi på at overbevise en amerikansk befolkning - hvor flertallet har været imod Apple - om hvorfor selskabet ikke har ønsket at hjælpe myndighederne, til at opklare en sag, der har kostet 14 af deres medborgere livet.

Og det har bestemt ikke været nemt at forklare til almindelige mennesker, at det er et helt validt argument, at åbningen af en enkelt telefon reelt betyder, at man har låst en dør op til alle andre lignende telefoner.

Når det så samtidig viste sig, at Apples iPhone-kryptering - som godt nok er flere år gammel og er blevet strammet alvorligt siden - var nem at bryde for de rigtige fagfolk, ja så er der ikke meget at juble over for Apple. Angiveligt tog det kun FBIs hjælpere 26 minutter at komme ind i telefonen

Hvad der er helt sikkert er, at diskussionen om kryptering kun lige er startet. Sagen nåede i høring i kongressen, og det er bestemt heller ikke for sjov, at den snart afgående præsident udtaler sig i sagen.

På den ene side står de, der mener, at bagdøre i software er lig med et totalt overvågningssamfund, hvor ingen af vores data kan forblive private. På den anden side står særligt politikere og efterretningstjenester, der mener, at man giver kriminelle og terrorister frit spil, hvis de kan kommunikere bag lukkede digitale døre.

Det eneste der står klart er, at der (i USA) ikke findes en lovgivning, der kan bruges til at afklare lignende situationer. Men noget kunne tyde på, at læren fra sagen er, at der er behov for en politisk løsning, så det ikke er en tilfældig dommer, der ender med at beslutte hvordan vi i det 21. århundrede skal forholde os til kryptering og privatlivets fred.

Særligt Apple - men faktisk også FBI - har netop argumenteret for, at der skal findes en politisk løsning på problemet. Spørgsmålet er så bare hvis fordel en eventuel lovgivning vil falde ud til.

Republikaneren James Sensenbrenner har i hvert fald advaret Apple om, at de "ikke kommer til at bryde sig om hvad kongressen beslutter".

Så en ting er helt sikker. Selvom FBI har trukket retssagen tilbage, så er det sidste kapitel i denne fortælling langt fra skrevet. Og mens vi venter på det næste, er Apple så gået i gang med at bygge endnu stærkere kryptering, som er endnu mere vanskelig at bryde.

Fortsættelse følger!

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve