GUIDE Her er værktøjerne der beskytter dig mod afluring

Kampen mod virksomhedernes snagen i dit digitale liv er svær, men ikke umulig. Flere værktøjer hjælper dig på vej.

Det er en svær kamp at få de snagende virksomheder ud af ens liv. Men der er ting, man kan gøre. (Foto: SCANPIX © SCANPIX)

'Hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte'

Sådan lyder et hyppigt hørt udsagn, når snakken falder på overvågning. Men kampen mod snageriet handler slet ikke om at skjule sig. Den handler om at sikre sig retten til selv at bestemme, hvornår man vil dele sit liv - og hvornår man hellere vil være privat.

Heldigvis er der efterhånden ganske mange værktøjer, der på let vis kan hjælpe til et bedre privatliv på nettet. Ingen af dem er perfekte - og listen, du finder her, er slet ikke nok. Det er nemlig også en forudsætning, at man bruger nettets tjenester med omtanke - især de gratis tjenester, for her betaler man ofte med sit privatliv. Denne liste dækker kun værktøjer til din computer, du kan bruge til at beskytte dig mod kommerciel overvågning.

Mads Allingstrup

Mads Allingstrup er journalist og har siden 2004 skrevet om teknologi, new media og business for bl.a. Computerworld og Berlingske og nu på dr.dk/viden.

Se profil

Cookies og tracking

Cookies er ikke i sig selv farlige og bruges til mange nyttige ting. Men trackingcookies kan være uønskede - det er dem, der holder øje med hvad du laver og sørger for, at du ser reklamer for sko allevegne på nettet, hvis du har købt et par sko i en netshop.

De er dog lette at slippe af med. Det kan du gøre på flere måder.

- Slå dem fra

Under indstillingerne i din browser, kan du slå tredjepartscookies fra. Disse cookies (små tekststumper, der kan samle data om dig), stammer ofte fra annoncenetværk på de sider, du besøger - altså fra 'fremmede', du ikke ved, hvem er, og som du ikke nødvendigvis har lyst til at invitere ind i dit liv. Dette er dog ofte en hårdhåndet metode, der betyder, at fx. borger.dk ikke virker nær så godt som tiltænkt.

Nogle browsere kan, også under indstillingerne, sættes til at kun at beholde cookies, indtil du afslutter programmet. Vælger du denne mulighed, bliver der ryddet lidt op, hver gang du lukker ned.

- Brug et plugin

Der findes flere plugins, der hjælper dig med at fjerne tracking. Ghostery er et godt eksempel - men Ghostery er ikke for begyndere. Et anden god udvidelse er disconnect.me, der er open source og skabt af en tidligere Google-ansat. Disconnect.me blokerer for mange trackeres muligheder for at hente data om dig. Begge er gratis.

- Pas på de sociale knapper

Hver gang du ser en 'like'-knap et sted på nettet, kan Facebook registrere hvor du er, også selv om du ikke trykker på den. Dermed er du reelt overvåget stort set hele tiden. Facebooks knapper kan dog let fjernes med udvidelsen Privacy Badger, der findes til både Firefox og Chrome. Udvidelsen udvikles af privatlivsorganisationen Electronic Frontier Foundation, der også står bag den umådeligt anbefalelsesværdige udvidelse, 'https everywhere'.

- Stol ikke på spor-mig-ikke

I USA forsøgte man for et par år siden at lade internetindustrien selv finde en løsning på problemerne i stedet for at lovgive. Løsningen blev Do Not Track-knappen (spor mig ikke), der findes i mange browseres indstillinger. Ordningen er frivillig, overtrædelse er straffri, og derfor er der selvfølgelig ingen, der respekterer den.

Du skal som udgangspunkt regne med, at det overhovedet ikke beskytter dig, selv om det selvfølgelig ikke skader at sætte flueben i feltet. Det hedder ofte noget i stil med: 'fortæl websites at jeg ikke vil spores' eller noget tilsvarende.

- Firefox har det indbygget.

Browseren Firefox kommer med indbygget trackingbeskyttelse, omend funktionen fortsat er ret ny og ubeskrevet og derfor nok ikke bør stå alene. Skriv about:config i adresselinjen, klik ja til at være forsigtig, scroll ned til 'privacy.trackingprotection.enabled' og skift værdien til højre fra 'false' til 'true'. Luk herefter vinduet.

Din browser

Safari laves af Apple. Chrome laves af Google. Internet Explorer laves af Microsoft. Så vil du virkelig lægge afstand til kommercielle interesser i dit netsurferi, er der en nem vej udenom: Den frie open source-browser Firefox, der ikke ejes af nogen, men udvikles af private og udgives af en fond. Firefox rummer en række funktioner, der gør det lettere at beskytte sit privatliv, herunder en stor samling af smarte plugins (se ovenfor)

Sociale medier

Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat og alle de andre er ofte rene mareridt privatlivsmæssigt, endda selv om du ikke bruger dem så meget.

Facebook giver dig fx gode muligheder for at styre, hvad andre kan se på din profil - men du har ingen beskyttelse mod virksomheden bag Facebook, og du aner heller ikke, hvor dine oplysninger reelt havner, hvis først de ligger ude på et socialt medie.

Samtidig har du ved oprettelsen af profilen afskrevet dig store dele af din ret til at være privat. Det gjorde du, da du accepterede brugerbetingelserne, som ofte er helt umulige at læse og forstå, og som ofte ændres uden at man opdager det.

Flere sociale medier arbejder sammen med såkaldte databrokere, hvor adgang til data om dig udveksles med andre, så du kan få ekstra mange reklamer. Facebook er for nylig blevet sagsøgt i et historisk stort gruppesøgsmål i Østrig for at overvåge folk via 'like'-knapperne, du ser rundt omkring på nettet - et fænomen, Facebook selv har anerkendt, omend nedtonet.

Mange har gennem tiden anbefalet, at man bruger falsk navn og identitet på sociale medier, men det er tvivlsomt, om det virker. Fordi de sociale medier hele tiden kan kigge med i dit liv, dine venners liv, dine chats og dine private beskeder og en masse anden data om dig, er det med stor sandsynlighed en illusion at tro, at man kan beskytte sit privatliv herinde, uanset om man vælger et falsk navn.

Vil du beskytte dig mod overvågning fra sociale medier, er der kun en medicin, der virker: Slet profilen og se dig ikke tilbage.

Husk i øvrigt på, at sociale medier er meget andet end Facebook. Også løbe-apps og dating-apps samler bunkevis af data om dig. Et enkelt alternativ er netværket Diaspora, der ikke lurer på dig, men som til gengæld heller ikke har så mange brugere.

Google - og din søgemaskine

Google er kongen af nettet og næsten alle benytter selskabets tjenester på en eller anden måde. Derfor ved Google ufatteligt meget om dig - data, der er samlet ind fra alle selskabets mange tjenester som YouTube, Android-telefoner, Chromebooks, Google Maps, Gmail og mange, mange andre. Google giver selv brugerne mulighed for at tjekke, hvor meget data, selskabet gemmer om dem. Det kan man se på Googles Dashboard, men det er tvivlsomt, om dashboard viser alt, Google ved om dig.

Hvis du er logget ind på din Google-konto, kan du se mange af de data, Google har samlet ind om dig. For eksempel hvor du har været eller hvad du har søgt på.

Google har også selv udgivet en privacy-guide, der kan findes her

Vil du helt ud af Google, har selskabet lavet en tjeneste, kaldet Takeout, hvor du kan få alle dine data ud og derefter lukke din konto.

Hvis du har en Chromebook, er du så at sige spærret inde i Googles univers, og så er der ikke meget andet at gøre end at acceptere det - eller købe en anden PC.

- Alternativ søgemaskine

Vil man beskytte sig mod dataindsamling hos Google, er man kommet på noget en opgave, og der er nok ikke nogen vej uden om, at stoppe med at bruge selskabets mange tjenester. Her er søgemaskinen blandt de letteste at skifte ud, for både Duckduckgo.com og Startpage.com markedsfører sig som mere privatlivs-orienterede alternativer til Google, der ikke samler data om dine søgninger.

Søgeresultaterne hos Startpage minder mest om dem, Google finder frem.

- Alternativ korttjenste

Google Maps er en solid tjeneste - men der findes alternativer. Nokias Here Maps er blandt de bedste, der også giver stemmestyret navigation til Android og iPhone. Ellers er openstreetmaps.org god, og den kan du bruge anonymt.

- Alternativ mail

Nettet bugner af mailtjenester, og det er umuligt at sige noget generelt om dem. Hos Googles Gmail er det velkendt, at ens mail blive autoscannet for nøgleord, der benyttes til at vise annoncer - og generelt gælder det, at ingenting er gratis, heller ikke mailtjenester.

Hvis du er bekymret for, hvad dine mails og data bliver brugt til, koster det heldigvis ikke mange kroner at få en dansk betalings-mail, typisk omkring 10-15 kroner om måneden. Her er du ofte bedre sikret mod kommerciel datafangst - omend det ikke er garanteret.

Din identitet

Hver gang du opretter dig, registrerer dig, svinger kreditkortet eller på anden vis idenficerer dig på nettet, afgiver du data, der kan bruges til at genkende dig. Det er der heldigvis råd for. Du kan få hjælp til at lave en solid falsk profil på nettet på sites som fakenamegenerator.com, men du kan også komme langt med et plugin som Blur.

Blur hjælper dig med at maskere dine mailadresser, så du aldrig behøver opgive din rigtige mail til nogen. I stedet får du en engangs-mailadresse, som Blur holder styr på. Mails, der sendes hertil, videresendes så automatisk til din rigtige emailadresse. Får du spam, kan du bare blokere den berørte engangsadresse. Blur indeholder også en premium-version, hvor du kan skjule dit kreditkortnummer, hvilket dog er mest relevant for amerikanske brugere.

Det er generelt en god vane at være hygiejnisk med hvor ens data ligger. Over tid opretter man sig ofte vidt og bredt - og glemmer at lukke kontoen igen, når man ikke bruger den længere. Men på nettet købes og handles virksomheder hele tiden, og pludselig kan der være nye ejere af ens gamle profiler, der ikke har samme moral som dem der var der., da man oprettede sin konto. En rigtig god oversigt over hvordan man sletter sin konto forskellige steder på nettet, kan findes her.

For de avancerede


- Device Fingerprinting

Dette er en af de mest infame metoder til at samle data ind om dig, fordi det er meget svært at beskytte sig imod. Netop derfor er metoden i vækst. Device Fingerprinting er et teknisk trick, hvor man afkoder din computer og browsers opsætning, hvilke skrifttyper du har installeret og meget andet. Ud fra din unikke kombination af installerede ting, er det muligt at genkende dig på tværs af nettet uden at bruge cookies.

Et lille ninjatrick er at benytte udvidelsen Random Agent Spoofer, der snyder websiderne til at tro, at du har en helt anden slags computer og browser, end du reelt har. Udvidelsen skifter hele tiden mellem forskellige profiler, men kan til tider få nettet til at se lidt mærkeligt ud, eller give mærkelige fejlmeddelelser om, at din browser er forældet.

- VPN

Når du surfer rundt, afslører du din IP-adresse, og det kan du komme udenom ved at bruge en VPN-forbindelse. Her foregår din dataudveksling via en krypteret tunnel, så modtagerne kun kan se enden af tunnelen - som fx. kan være baseret i Schweiz, London eller Stockholm. Mange VPN-tjenester er lette at bruge og virker sågar på mobilen. Blandt de mere kendte er Private Internet Access, PureVPN eller Hidemyass.com. Nogle er gratis, men betalingsversionen er som regel at foretrække.

En god VPN-forbindelse giver dig også bedre sikkerhed, når du bruger fremmede wifi-forbindelser, og sætter dig i stand til at se ud som om, du er amerikaner, hvilket giver adgang til andre priser på mange nettjenester.

- Tor

Denne browser er mest kendt for narkohandel, børneporno og andet kriminalitet, men Tor-browseren er faktisk skabt til et ædelt formål: Nemlig at beskytte de forfulgte i lande uden ytrings- eller religionsfrihed. Tor-nettet er langsomt, men effektivt, og gør det umuligt at gætte ret meget om dig. Det består af en særlig browser og et mylder af knudepunkter, hvor din trafik sendes rundt, indtil det er umuligt at regne ud, hvem du er.

- NoScript

Mange af nettets ubehageligheder, malware, flash-cookies og andet snask kan undgås, hvis man virkelig går til stålet med udvidelsen NoScript. Den forhindrer Javascript, Flash og andre ting i at køre i din browser - og banditterne får derfor sværere ved at afvikle kode på din maskine, der kan bruges til overvågning eller andre suspekte formål. NoScript fjerner desværre også layout, videoer, NemID og meget andet, og vil derfor være for stor en mundfuld for mange mennesker. Kan dog slås til og fra efter behov.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve