Her sætter du digitale fodspor

Hver dag efterlader vi et spor af data bag os. Det stammer fra vores smartphones, computere og vores færden i det overvågede offentlige rum. Men hvad sætter hvilke spor, og er det noget vi skal bekymre os om?

(Foto: Esben Hardenberg)

I sidste uge crashede et program på en reklameskærm tilhørende et norsk pizzeria. På computerskærmen kunne man pludselig se et vindue med information om, hvem der stod foran skiltet, i stedet for billeder med salat og pizza.

Programmet registrerede bl.a. køn og alder på de besøgende, og tilpassede billederne på skærmen afhængig af, hvem der stod foran den.

Et kamera over skærmen filmer de besøgende og analyserer deres ansigter.

Selv om det kan diskuteres, hvorvidt hændelsen er overvågning, er det en reminder om, hvordan vi i stigende grad får taget vores billede og bliver analyseret, når vi færdes ude i verden.

Men de digitale fodspor, vi sætter, kommer ikke kun, fordi vi bliver filmet. De skabes i lige så høj grad af os selv via de elektroniske dimser, vi bærer rundt på eller omgiver os med i hjemmet.

Vores smartphones

Telefonens styresystem og apps kan løbende registrere GPS-koordinater, der sammen med et tidsstempel kan placere dig på et bestemt sted på et givet tidspunkt.

Faktisk logges populære steder automatisk på Apples iOS-styresystem, med mindre man aktivt slår det fra.

Apples styresystem gemmer GPS-lokationer løbende (Foto: Esben Hardenberg)

Ud over GPS-teknologien er telefonens mikrofon og kamera oplagte muligheder for at finde ud, af hvad der foregår omkring telefonen. De indbyggede sensorer, der måler telefonens bevægelse, retning og hastighed, er yderligere kilder til data.

Sidst men bestemt ikke mindst er mange smartphones fyldt med personlig information som SMS-beskeder og emails samt billeder med metadata om, hvor og hvornår de er blevet taget.

Det offentlige rum

Overvågningen i det norske pizzeria var en del af et forsøg med at målrette reklamer, og den slags skilte findes endnu ikke på ethvert gadehjørne.

Det gør til gengæld de overvågningskameraer, der sættes op af virksomheder, myndigheder og private, og som konstant har linsen rettet mod forbipasserende på gaden eller butikskunder.

Billederne havner ikke nødvendigvis bare på en harddisk et sted: Programmer som Facewatch kan analysere butikskunder og i realtid sammenholde dem med et register af tidligere registrerede butiks- eller tasketyve.

Facewatch salgsvideo

En anden kilde til overvågning i det offentlige rum er andre menneskers kameraer, der tilfældigt eller med forsæt kan placere dig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Fordi kameraernes kvalitet i dag er så høj, kan mennesker udenfor kameraets fokus genkendes i langt højere grad, end det tidligere var tilfældet.

Endelig er der eksempler på, at vores smartphones WiFi-chip kan bruges til at registrere, hvordan vi bevæger os. Også selv om vi ikke er forbundet til et offentligt WiFi-netværk.

De sociale netværk

Sociale netværk og andre webservices har i vid udstrækning baseret deres forretningsmodel på at registrere og analysere vores færden på nettet. Analyseresultaterne bruges som lokkemad for annoncører, der kan målrette deres reklamer ned til mindste detalje.

De helt store spillere på denne bane er naturligvis Google og Facebook.

Google, fordi de har en unik indsigt i vores søgninger og generelle færden på Internettet. Og Facebook, fordi de kender til vores sociale relationer og opførsel. Det gælder også på Facebooks andre services Instagram og WhatsApp.

Plastikkortene

Hver gang et Dankort køres igennem betalingsterminalen, gemmes information om betalingens tid, sted og beløb på en central server.

Denne information er anonymiseret, men på trods af det, er det faktisk muligt at følge datafodsporene tilbage til ejermanden.

I 2015 foretog forskere fra MIT en undersøgelse med kreditkortinformationer fra 1,1 millioner anonyme mennesker. De fandt, at i mere end 90 procent af tilfældene var de i stand til koble disse data til de "anonymiserede" ejermænd, hvis det blev sammenkørt med en smule andet data.

Et andet eksempel på at Dankort har været brugt til overvågning, er den såkaldte Nets-skandale, hvor en IBM-ansat lækkede data om kendtes brug af kreditkort til Se og Hør.

Bladet kunne bl.a. bruge informationerne til at opsøge kendissernepå deres ferierejsemål.

På arbejdspladsen

Overvågning på arbejdspladsen er langt fra normal praksis, men der findes adskillige løsninger med hver deres unikke tilgang.

Et særligt tankevækkende eksempel er firmaet Humanyze, der tilbyder et navneskilt, som er i stand til at analysere toneleje og den hastighed, der snakkes med.

De data kan derefter analyseres og afsløre, om personen er nervøs på arbejdet eller går ofte på toilettet - tegn på at medarbejderen ikke trives eller gør sit job godt nok.

Grund til bekymring?

Der er altså ingen tvivl om, at vi efterlader datafodspor og får taget vores billeder på daglig basis, men hvad er egentlig problemet med det?

Om det overhovedet er et problem, er der meget delte meninger om.

Online-aktivister mener fx, at overvågningen allerede har skabt en verden, hvor de multinationale virksomheder som Facebook og Google ved alt om os og udnytter den viden til deres egen fordel og vores ulykke.

Omvendt protesterer professor Thomas Moeslund fra Aalborg Universitet mod, at teknologifrygt og europæisk lovgivning i øjeblikket spænder ben for fornuftig brug af videoovervågning til trafiksikkerhedsprojekter. Hans argument: Vi er alligevel allerede under massiv overvågning.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve