Hver tredje dansker er skeptisk overfor digitaliseringen

Hver tredje dansker er fortsat skeptisk overfor den digitalisering, der sker i den offentlige sektor i disse år. Men flere vælger digital selvbetjening, viser ny rapport.

Danskerne er fortsat skeptiske overfor digital kommunikation med den offentlige sektor. Men det bliver bedre og bedre (Foto: DR Bornholm)

Mens digitaliseringsbølgen i den offentlige sektor ruller med stadigt større kraft, er en trejdedel af danskerne fortsat skeptiske overfor den digitale virkelighed, de står overfor.

Sådan lyder et af hovedpunkterne i rapporten IT i Praksis, der udgives af Dansk IT og Rambøll Management, og som netop er udkommet.

Rapporten viser på den positive side, at stadigt flere danskere anser digital kommunikation med den offentlige sektor for at være acceptabel. I 2011 var det blot 42 procent der var positive overfor digital kommunikation med det offentlige, men nu er 51 procent positive overfor det.

Faldende skepsis

Antallet af danskere, der er negative overfor digitaliseringen er ligeledes faldende - fra 41 procent i 2011 til nu blot 35 procent. Men faldet sker langsomt - og især blandt de ældre danskere er der fortsat stor skepsis. Blandt de 65+ årige er 56 procent skeptiske overfor at skulle kommunikere digitalt med den offentlige sektor. kun 29 procent er positive.

Blandt de 18-25 årige, er 63 procent positive overfor digital kommunikation med den offentlige sektor, mens 24 procent er negative.

Samlet set foretrækker hver tredje borger digital selvbetjening, når de er i kontakt med den offentlige sektor. Der er dog stadig 22 procent, der foretrækker at møde op fysisk - men selv blandt dem, angiver hver femte at de betjente sig digitalt, sidste gang i de var i kontakt med den offentlige sektor.

Positive unge

- Vi hæfter os ved, at de unge i stigende grad er kommet med. I de sidste to års undersøgelser har vi været optaget af, at de unge så ud til at stige af på digital kommunikation med den offentlige sektor, siger Ejvind Jørgensen, direktør i Rambøl Managenement Consulting.

Den 1. november skal al kommunikation med den offentlige foregå digitalt - men det kommer, ifølge IT i Praksis-rapporten ikke til ske på hverken tablet eller mobil, selv om disse platforme bliver stadigt mere udbredte. Rapporten viser således, at blot fire procent af de offentlige institutioner i høj grad tænker smartphones og tablets ind i deres løsninger.

Ganske bemærkelsesværdigt viser rapporten dog, at danskere, der har smartphone eller tablet, alligevel vælger at sætte sig hen til computeren, når de skal kommunikere med den offentlige sektor.

Vigtige opgaver klares på PC

- En del af forklaringen er, at de oplevelser, man har haft med de mobile platforme, har været for dårlige - eller at løsningen slet ikke har været der. Men det kan også være, at kontakten med den offentlige sektor har en karakter, hvor man vælger PC. Det gælder fx tinglysning af hus eller indlevering af selvangivelse - det gør man sjældent på sin mobil, når man sidder i metroen.

Det offentliges efterslæb på de mobile platforme skyldes dog til dels, at NemID først for nylig blev opdateret, så det kan benyttes på mobile enheder. Opdateringen skete i sommer, og når alle, der benytter NemID som login har rullet den ud, kræver det ikke længere en PC med Java installeret, for at logge på digitale selvbejteningsløsninger.

Trods den hastige digitalisering af det offentlige Danmark, er der dog stadig langt igen. Knap en tredjedel af de offentlige institutioner tænker stadig indefra og ud, når de planlægger løsninger, som borgerne skal benytte. Det vil sige, at det ikke er borgerens behov, der sættes først.

Langt fremme i bussen

- Virksomheder i den private sektor ville ikke holde længe, hvis de havde en tilsvarende indstilling, siger Ejvind Jørgensen. Han vurderer dog, at flertallet af danskerne er klar til overgangen til digital kommunikation, men også, at bolden hos det offentlige ikke er kommet i mål endnu.

- Vi har været langt fremme i bussen med digitalisering herhjemme, og har været blandt de bedste i verden. Men det er faldet de senere år. Der er behov for at tænke mere udefra og ind - og have en mere modig tilgang, siger han, og bruger opskrivning til børnehaver som eksempel.

Her vil borgeren typisk være interesseret i at finde børnehaver i nærheden af, hvor de bor, se ventelister og følge processen undervejs - altså ting, som kommunen ikke selv efterspørger, og derfor ikke altid tænker ind i løsningen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve