Kvantespring: Dansk forskning med i kapløbet om at skabe fremtidens computere

Kommercielle kræfter sætter kraftigt skub i udviklingen af kvantecomputeren. Dansk grundforskning er blevet til en virksomhed.

Virksomheden Sparrow Quantum har kommercialiserer en en-fonton chip, der er en helt grundlæggende komponent til fremtidens kvanteteknologi. Det fortæller professor i kvanteoptik på Niels Bohr Institutet, Peter Lodahl. (Foto: Maja Hald)

Ny medicin, nye energiformer og nye planeter.

Den kraftige kvantecomputer-teknologi vil kunne hjælpe os med at nå længere i udviklingen af nye teknologier, end vi kan forestille os.

Derfor er udviklingen af kvantecomputerteknologier et varmt emne for tech-giganter som Google, IBM og Microsoft.

Man vil kunne lave en kvantecomputer, der har mere beregningskraft end alle almindelige computere i verden tilsammen, og så er det klart, at det har interesse for virksomhederne.

Peter Lodahl., Niels bohr institutet

De bruger i stigende grad milliarder på at udvikle teknologierne i samarbejde med forskere.

Og det sætter skub i forskningen.

- Nu er det langt mere sandsynligt, at vi snart får kvanteteknologi ind i almindelige menneskers hverdag. Det kommer til at ske meget hurtigere, end vi havde troet for fem-ti år siden, siger professor i kvanteoptik på Niels Bohr Institutet, Peter Lodahl i Harddisken på P1.

Hør programmet om kommercialiseringen af kvantecomputere her.

Fra grundforskning til business

For 12 år siden besluttede Peter Lodahl sig for at studere - hold nu fast - kvantepunkter i fotoniske nanopunkter.

Kvantecomputeren

Hvad en almindelige computer i dag bruger uger på at udregne, vil en kvantecomputer kunne gøre på få sekunder.

For kvantecomputeren arbejder nemlig med kvante-bits, der er langt mere effektive end almindelige computerbits.

- Det lyder meget nørdet. Det er det måske også, siger Peter Lodahl og griner, da DR Viden møder ham i hans laboratorium under Niels Bohr Institutet i København.

Men sådan er det med grundforskning. Det er nørdet, og det er ikke en nødvendighed, at der er anden mening med forskningen end at blive klogere på området.

I Peter Lodahls tilfælde er hans forskergruppe dog kommet frem til noget, der ikke bare er interessant grundforskningsmateriale.

Du har nok hørt det her med, at din laptop arbejder med etter og nuller. En computer-bit har enten værdien et eller nul. Sådan er det ikke med en kvantebit - se næste grafik.

Virksomhederne kommer til

Lars Seiers investeringsfirma Seier Capital har investeret et to-ciferet millionbeløb i virksomheden Sparrow Quantum, som er navnet på den virksomhed, der er kommet ud af Peter Lodahls forskning.

Sparrow Quantum kommercialiserer en en-fonton chip. Det er en helt grundlæggende komponent til fremtidens kvanteteknologi. Fx til kvantenetværk og kvantecomputerteknologi.

Peter Lodahl,niels bohr institutet

Sparrow Quantum kommercialiserer en såkaldt en-fonton chip. Det er en helt grundlæggende komponent til fremtidens kvanteteknologi. Fx til kvantenetværk og kvantecomputerteknologi, siger Peter Lodahl.

Virksomheden er netop kommet op at køre, og formålet er at sælge til andre forskergrupper, der arbejder med kvanteteknologi.

De kommercielle kræfter spiller også ind andre steder på Københavns Universitet.

Microsoft har teamet op med universitetet, og i spidsen står en af verdens førende forskere inden for kvanteelektronik, Charles M. Marcus.

Og det er ikke underligt, at både internationale og danske virksomheder er interesseret i kvantecomputerteknologien, mener Peter Lodahl:

- Man vil kunne lave en kvantecomputer, der har mere beregningskraft end alle almindelige computere i verden tilsammen. Og så er det klart, at det har interesse for virksomhederne, siger Peter Lodahl.

Superkraften bag kvantecomputeren er, at kvantebits kan være 0 og 1 på samme tid. Den er i en såkaldt superposition af de to tilstande. Kvantecomputeren udnytter altså kvantefysikken, der tillader dette, og på den måde vil en computer blive mange gange kraftigere end en almindelig computer.

Bedst til big data

Det er ikke nødvendigvis at kunne lave ny medicin eller fuldstændig vedvarende, grøn energi, der er Google, Microsoft og IBM’s mål med udvikling kvantecomputerteknologier.

Hvis du har en computer, som har en meget bedre computerberegningskraft, end der er til rådighed i dag, så kan man lave nogle af de ting, som de kommercielle virksomheder er interesseret i: Nemlig databehandling.

Jacob Sherson, Aarhus universitet

En kvantecomputer vil kunne bruges til databehandling, og det er et stort marked i verden, som tech-giganterne gerne vil byde ind på.

Det vurderer lektor ved institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Jacob Sherson ud fra techvirksomhedernes oplæg rundt om på konferencer:

- Hvis du har en computer, som har en meget bedre computerberegningskraft, end der er til rådighed i dag, så kan man lave nogle af de ting, som de kommercielle virksomheder er interesseret i: Nemlig databehandling, siger han.

Og inden for den slags teknologier er der en “winner takes it all”-mentalitet, mener han:

- Hvis en virksomhed kan udvikle et produkt, der er bare 10 procent bedre end alle konkurrenterne, så får de ikke bare 10 procent flere ordre, så får de alle ordene. Og det er fx netop Googles forhåbning, siger Jacob Sherson.