Nye netværk skal skabe mere innovation

Nye innovationsnetværk er klar til at føre forskere og virksomheder sammen om udvikling af nye produkter.

Hængekøjen, der høster solenergi og kan oplade smartphones, er udviklet i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet (GTS-institut), solcellevirksomheden Gaia Solar, DTU og Skanderborg Festival i forbindelse med et innovationsnetværk. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Selvom solen bagede kraftigt onsdag eftermiddag, fandt folk alligevel skygge midt i solen i en noget aparte hængekøje på den nu overståede videnskabsfestival Science in the City i København.

Skyggen kom fra et stort 'sejl' af fleksible (letbøjelige) solceller, der hang hen over hængekøjen.

Udover behagelig skygge kunne man også lige lade sin altid strømfattige smartphone op ved hjælp af solcellerne.

Hængekøjen er et eksempel på en ting, der er udviklet gennem et innovationsnetværk inden for it, hvor man fører forskere og virksomheder sammen. Det vender vi tilbage til om lidt.

Innovationsnetværket inden for it
  • Der findes 22 innovationsnetværk, som staten støtter med penge. Målet med netværkene er, at den viden, der findes inden for forskningsverdenen, bliver anvendt i danske virksomheder til udvikling af nye produkter.
  • Inden for de forskellige netværk er der undergrupper, så folk bedre kan se, hvilken rolle de kan spille i forhold til de andre i netværket.
  • Alexandra Instituttet er sammen med Aalborg Universitet tovholder for innovationsnetværket inden for it, Infinit - Kbh.

Der er arbejdet delt op i otte undergrupper.

  • Big Data og Business Intelligence
  • Processer og it
  • Safety and security
  • Smart Society
  • Embedded Systems Engineering
  • Sporings- og positioneringstjenester
  • Usability og interaktionsdesign
  • Wearables

Almindelige solceller er dyre og holdbare

Hængekøjens solceller bygger på organisk energiteknologi og består af polymer - plastik.

De normale solceller er opbygget af grundstoffet silicium, som findes over hele Jorden. Men det kræver meget energi og forurener at producere solceller med silicium.

Det tæller dog på plussiden, at de holder i mange år, og er effektive til at bringe solens energi videre.

Fleksible solceller er billige og 'dårlige'

Organiske solceller er derimod smarte, fordi de flade og fleksible og kan trykkes ud som metervare. De kræver ikke megen energi at producere, og de er billige.

Til gengæld holder de ikke ret længe, måske to år. Og så har de en effektivitet på bare 4 procent: Hvis der kommer 100 watt ind fra solen, får man fire watt ud. Mod måske 20 watt fra almindelige solceller.

Men det kan være fint nok i nogle sammenhænge, fordi prisen er så lav.

Netværk fik solceller ind i hængekøjen

Solcellerne er opfundet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, af Frederik Krebs.

Og hans solceller har fundet vej til hængekøjen gennem et innovationsnetværk inden for it.

Målet for netværket er, at den viden, der findes inden for forskningsverdenen, bliver anvendt i danske virksomheder til udvikling af nye produkter.

GTS-instituttet (statsligt godkendt teknologisk serviceinstitut) Alexandra Instituttet i København har været med i netværket.

- Hængekøjen med solceller er et godt eksempel på, hvad vi laver i sådan et netværk, siger Rikke Koch, der er konceptudvikler hos Alexandra Instituttet, der arbejder med IT i vores omgivelser - pervasive computing.

Hvis man kigger meget nøje på billedet, kan man akkurat ane, at der i kanten af solcellerne løber nogle ledninger, der sørger for at transportere energihøsten fra Solen videre, så man kan oplade smartphonen. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Tæt samarbejde skabte hængekøjen

Hængekøjen var med på Skanderborg Festival i 2013.

- Skanderborg Festival ønskede en miljøvenlig løsning, der havde en attraktionsværdi i sig selv, så folk valgte at bruge den vedvarende energi frem for bare at bruge et sædvanligt opladningssted på festivalen med adgang til elnettet, siger Rikke Koch.

Alexandra Instituttet har designet hængekøjen og udviklet ideen sammen med Skanderborg Festival og den private solcellevirksomhed Gaia Solar, der har stået for elektronikken i hængekøjen.

Og de har så fået DTU på banen gennem netværket.

22 innovationsnetværk

Danmark har 22 innovationsnetværk, der skal hjælpe danske virksomheder til at blive bedre til at udvikle nye innovative produkter sammen med forskningsinstitutioner inden for forskellige områder.

Netværkerne får offentlig støtte og starter på en ny fireårig periode 1. juli.

Der mødes blandt andre forskere fra vidensinstitutioner som universiteter, virksomheder, organisationer som Dansk Industri og væksthuse, der skal hjælpe virksomheder i gang.

Netværkerne kan ikke stå alene, og de er ingen garanti for dansk innovation, men det er én af de måder, Danmark som videnssamfund forsøger at skubbe på for mere innovation.

Formidle viden og lave prototyper

Netværket skal formidle viden, sætte folk sammen - matchmaking - og hjælpe med projektetablering og med at søge midler udefra til projekterne fx fra EU.

De skal også lave prototyper som hængekøjen, og deres viden skal deles med andre.

- Inden for de forskellige netværk er der også en række grupper, så folk bedre kan se, at det er relevant for dem at være med og bidrage til innovative ideer, forklarer Rikke Koch.

Hvis man kigger meget nøje på billedet, kan man akkurat ane, at der i kanten af solcellerne løber nogle ledninger, der sørger for at transportere energihøsten fra Solen videre, så man kan oplade smartphonen. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)