Rådgiver til Brinkmann: Vi bliver ikke ”ramt” af robotterne

Frygt for at blive udkonkurreret af robotter skaber bekymring i danske virksomheder. Men vi får det bedre, hvis vi fokuserer på alt dét, maskiner ikke kan, siger rådgiver fra Teknologisk Institut.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann sammenligner robotternes indtog med dengang, tekstilindustrien på hans hjemegn omkring Herning blev udkonkurreret af lavtlønnede østeuropæere.

Innovationschef Hanne Shapiro fra Teknologisk Institut rådgiver virksomheder, politikere og myndigheder om, hvad der er på vej. Men hun suser også rundt på arbejdspladser og i fagforeninger for at snakke om dét, mange oplever som en trussel.

De messer bare til os, at vi ikke skal være bange. Og så må jeg indrømme, at så bliver jeg faktisk bange.

Svend Brinkmann, Professor i psykologi

- Noget af det, der har slået mig, er hvordan tillidsrepræsentanter tit taler om teknologi som noget, man bliver ramt af. Hvis man bliver ”ramt” af teknologien, er det næsten som en gud, der sidder deroppe et sted, og kaster noget teknologi i nakken efter os. Og sådan er det ikke, understreger Hanne Shapiro i radioprogrammet "Brinkmann på P1" i en udsendelse om fremtidens automatiserede arbejdsmarked.

Mere bekymret af "bare rolig" forsikringer

Psykologiprofessor og radiovært Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet sammenligner formuleringen med dén, man typisk bruger, når man bliver ramt af depression eller sygdom. Han forstår godt, at det kan føles som noget, man bliver påført, når andre sender bolden afsted. Fx hvis ledelsen igen og igen kommer med nye tiltag.

Paradoksalt nok er Svend Brinkmann blevet mere bekymret, efter at medlemmer af statsminister Lars Løkke Rasmussens nye ”disruptionråd” i en stribe videoer har fortalt, at vi ikke skal være bange for fremtiden.

- Mange af dem taler om menneskers angst, frygt og bekymring. Og om hvordan skal vi forholde os og ruste os til udviklingen. Men de siger ikke noget om, hvordan vi skal klare den. De messer bare til os, at vi ikke skal være bange. Og så må jeg indrømme, at så bliver jeg faktisk bange, når så mange begavede mennesker, der ved noget om det, siger, at jeg ikke skal være det.

Tendens til at hype teknologi

Innovationschef Hanne Shapiro opfordrer til, at vi sætter os grundigere ind i teknologiens muligheder. Og måske især dens mangler.

- Den måde, vi implementerer teknologierne på, handler i høj grad om valg. Hvis man forstår, hvad teknologierne kan, og i høj grad ikke kan, så kan man også i langt større udstrækning forme sin arbejdsplads. Og forme, hvad det er for en udvikling, vi gerne vil hen imod, forklarer hun.

En del af bekymringen kan efter hendes mening bunde i, at teknologien bliver oversolgt.

- Vi har en tendens til at hype teknologien. Det er ikke første gang, vi ser det. Man tilskriver teknologien næsten menneskelige egenskaber. Men alle de facetter, der handler om menneskelig intelligens, intuition, empati og så videre, det er ikke egenskaber, teknologien har, siger Hanne Shapiro.

Ikke kun for industrien

Svend Brinkmann forestiller sig, at de nye teknologier især er relevante på områder, hvor der bliver produceret ting.

- Når vi har med menneskelige relationer at gøre, har jeg umiddelbart lidt svært ved at se, hvordan teknologien kan være behjælpelig, siger han.

Hvis man bliver ”ramt” af teknologien, er det næsten som en gud, der sidder deroppe et sted, og kaster noget i nakken efter os.

Hanne Shapiro, innovationschef

Men det beror på et for snævert syn, mener Hanne Shapiro:

- Det er fordi, du alene tænker i automatisering, i stedet for at tænke på eksempler hvor teknologien kan være komplementær til menneskelig ekspertise.

Socialrådgivere som eksempel

Hanne Shapiro ser netop interessante muligheder for at kombinere menneskelige færdigheder med computeres evne til at finde mønstre i ekstreme mængder data.

Hun nævner socialrådgivere som eksempel, hvor teknologien kan være med til at aflaste og give bedre rådgivning baseret på al tilgængelig viden på området.

- Hvis vi får teknologier, som kan tage sig af basal rådgivning om fx barsel og sygdom, så bliver der frigjort nogle ressourcer, som kan bruges, hvor der rigtig er brug for indsats og hjælp.

- Men det er også et politisk valg, om vi alene vil bruge teknologien til at effektivisere og skære ned, eller om vi vil bruge den til at give en bedre offentlig service.

Læren fra fortiden

Den aktuelle udfordring for arbejdsmarkedet handler især om teknik og automatisering. Men Svend Brinkmann prøver at drage paralleller til tidligere eksempler, hvor der er vendt op og ned på vilkårene. Fx da tekstilindustrien på hans hjemegn omkring Herning blev udkonkurreret af lavtlønnede østeuropæere.

- Det har jo vist sig, at byen, området og egnen sagtens har kunnet tilpasse sig. Kan man lære noget af den erfaring i forhold til, hvordan vi skal håndtere den situation, vi er i nu? spørger han.

Det mener innovationschef Hanne Shapiro bestemt, at vi kan, selv om den nuværende teknologiudfordring rammer bredt i alle brancher. En af hendes hovedpointer er, at vi er dårlige til at gætte, hvad der vil ske:

- Traditionelt har vi rigtig, rigtig svært ved at sætte billeder på, hvad der kan komme bagefter. Vi har ikke den forestillingsevne.