Robotforsker til Brinkmann: Teknologien kan gå amok, hvis ikke vi passer på

Psykolog Svend Brinkmanns otteårige datter er bange for, at robotter overtager verden. Kendt robotforsker erkender, at der er en risiko.

Få en smagsprøve på Henrik Iskov Christensens samtale med psykologiprofessor Svend Brinkmann i radioprogrammet "Brinkmann på P1".

Automatisering med brug af stadig mere sofistikeret og intelligent teknologi betyder, at robotter er i fuld gang med at overtage opgaver både på arbejdsmarkedet og i privaten. For psykolog Svend Brinkmann ledsages håndsrækningen fra maskinerne af bekymring over de langsigtede konsekvenser.

I radioprogrammet ”Brinkmann på P1” konfronterer han den internationalt kendte danskfødte robotforsker Henrik Iskov Christensen fra University of California med forbeholdene.

- Robotterne kommer og overtager vores arbejde, og når jeg bliver gammel og skal på plejehjem, skal jeg sandsynligvis passes af en robot. Jeg vil gerne vide, om det er noget, jeg skal glæde mig til eller frygte, siger Svend Brinkmann.

Der er teknologi, vi ikke kan styre

Brinkmanns otteårige datter deler hans skepsis. Hendes ultimative bekymring er, at science fiction-forestillingerne bliver til virkelighed, så robotterne ender med at overtage verden.

"Alt for mange robotter er designet af ingeniører, uden at der er tænkt på mennesket."

Robotforsker Henrik Iskov christensen

Svaret fra professor Henrik Iskov Christensen, som leder et robotforskningscenter på University of California i San Diego og har haft tilsvarende topposter på andre universiteter i USA og Europa, er ikke en blank afvisning. Han maner tværtimod selv til forsigtighed og omtanke:

- Hvis vi ikke er påpasselige, så findes der en risiko. Der er teknologi, som vi ikke kan styre. Hvis vi kigger på virus på internettet, så er der nogle muligheder for, at den her teknologi kan gå amok.

Det er vigtigt at tage højde for, når vi designer det, så vi stadig er i førersædet, siger Henrik Iskov Christensen, som har været videnskabelig rådgiver i robotteknologi for den amerikanske præsident Obama og har hjulpet kongressen med strategier og satsninger på området.

Robotter
  • En robot er defineret som et system, der henter information fra omgivelserne, træffer intelligente beslutninger og fysisk ændrer noget. Det kan fx være en industrirobot, som finder og flytter emner, en servicerobot, som hjælper en person ud af sengen, eller en flyvende robot (en drone), som løser overvågningsopgaver.
  • Bilindustrien har den højeste automatiseringsgrad, men selv på en fuldautomatiseret bilfabrik er der 10 medarbejdere for hver robot. Det er dog arbejdspladser, som kræver et højere uddannelsesniveau end tidligere.
  • Branchen er begyndt at inddrage filosoffer og præster i etiske diskussioner. Fx har det internationale videnskabelige selskab "Robotics and Automation Society" en præst fra Vatikanet med i sit etiske råd.

Robotter ud blandt mennesker

En af de største aktuelle udfordringer for ham og andre forskere på området er at gøre robotterne klar til at komme ud og interagere direkte med mennesker.

- Traditionelt har man haft industrirobotter, som var placeret i et bur, så de var sikre at anvende. Nu er vi inde i en udvikling, hvor man tager skærmene ned og får robotter til at samarbejde med mennesker og hjælpe dem, siger Henrik Iskov Christensen.

Svend Brinkmann spekulerer på, om ingeniørerne så husker at studere de mennesker, robotterne skal fungere sammen med – eller om de især fokuserer på den rent tekniske side af sagen?

Ingeniøren Henrik Iskov Christensen medgiver, at balancen ikke altid har været fornuftig:

- På mit institut i San Diego har vi fire afdelinger: Maskiningeniører, elektroingeniører, dataloger og kognitionsforskere. De sidste er netop med for at sikre, at vi får det menneskelige aspekt med, siger han.

- Der er alt for mange robotter, der er blevet designet af ingeniører, uden at der er tænkt på mennesket. Ingeniører har generelt været for dårlige til at få de andre videnskaber med. De humanistiske videnskaber skal være ligeværdige partnere, når vi designer nye produkter, mener Henrik Iskov Christensen.

Nogle af os vil gerne selv styre bilen

For Svend Brinkmann er spørgsmålet ikke kun, hvordan nye produkter designes, men om de nye produkter og løsninger overhovedet giver mening. En spådom fra Henrik Iskov Christensen om, at børn født i dag ikke får brug for et kørekort, fordi de kun kommer til at køre i selvkørende biler, møder ikke udelt begejstring hos radioværten.

"Ved I, om mennesker overhovedet kan lide robotter?"

Psykolog Svend Brinkmann

- Det bliver mine drenge kede af. Mange mennesker kan godt lide at køre i bil og selv styre. De iscenesætter sig selv gennem den bil, de ejer. De er glade for at være en god chauffør. Jeg kan godt se, at det er et aspekt at spare tid. Men i nogle tilfælde kører vi bil for at have fornemmelsen af at styre en maskine gennem et landskab, mener Svend Brinkmann.

Kan robotter være intime?

Et tilsvarende forbehold har han over for robotter i sundhedsplejen.

- Mange syge kan godt lide kontakten med en menneskelig sygeplejerske, selv om det er intime ting, der foregår, når man er syg og hjælpeløs. Det er ikke sikkert, folk bryder sig om, at robotter overtager sådan nogle ting, mener han.

Henrik Iskov Christensen vil derimod gerne kunne bruge transporttid på noget andet end at holde rattet, og han ser også gode grunde til at bruge robotter i sundhedsplejen:

- Eksempelvis med sygeplejersker er det vigtigt, at vi bruger robotter til at aflaste dem, så de ikke bruger tiden på simple ting, men i stedet kan bruge tiden på at interagere med patienten og have en fornuftig dialog.

- Hvis en hjemmehjælper kommer i et hjem, så bruger de typisk så meget tid på at gøre rent, at de ikke har tid til at have den menneskelige kontakt. Hvorfor ikke aflaste dem, så de også har tid til at tænke på mennesket, og ikke kun på om der er rent?