Smartphones skal give mere effektive byer

En simpel idé om at registrere smartphone-ejernes bevægelser via wifi, kan i fremtiden give bedre indretning af bygninger og byplanlægning, håber forskere fra Aarhus Universitet.

Et dansk forskningsprojekt skal nu blandt andet kortlægge strande, parker og bygninger via folks mobiltelefoner. Hensigten er at gøre det lettere at bygge og planlægge altefter hvordan folk bruger områderne. (© Colourbox)

Det siges, at de simpleste løsninger på et problem altid er de bedste - og sådan må et forskningsprojekt fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet nødvendigvis beskrives.

Projektets formål er dog ellers ganske ambitiøst - for mens der normalt findes en masse data om, hvor mange mennesker, der til dagligt bruger offentlige steder som parker, hospitaler, museer og meget andet, har haltet med data om, hvordan folk bevæger sig rundt, når de eksempelvis besøger en park, en strand, en festival eller et hospital.

Det har et forskerhold fra Aarhus Universitet dog sat sig for at ændre på - og til formålet har forskerne opfundet en uhyre simpel, og meget effektiv metode, der baserer sig på de telefoner, størstedelen af danskerne næsten altid har på sig.

Telefonerne er de senere år blevet mere og mere avancerede, og i dag er det ganske almindeligt, at selv billige smartphones er forsynet med trådløst internet via Wifi. Selv om mobilerne ikke aktivt er tilsluttet hjemmenettet, vil de - også når brugeren er ude i byen - med mellemrum scanne område for kendte trådløse net.

Tæller mobilerne

- Det kan vi benytte til at samle data om, hvordan folk bevæger sig rundt. Vi skal blot sætte udstyr op, der tæller hver gang en person, der har en telefon med en aktiv wifi-forbindelse, går forbi," forklarer Mikkel Baun Kjærgaard, der blandt andet forsker i såkaldt pervasive computing (IT i alting), og som er en af forskerne bag forskningsprojektet.

Han forklarer, at det oprindelig var en idé om, at mere dynamiske data om folks bevægelser, kan hjælpe til eksempelvis af måle slid på områder, eller f. eks. adfærd på varme dage, hvor folk tager i parken og derfor efterlader meget skrald, der efterfølgende skal ryddes op. Forudsat altså, at kommunens folk ikke bruger hele dagen på at finde det - og derfor er der tid at spare ved at samle viden om, hvordan folk bevæger sig rundt i et område.

- Vi kiggede på, hvordan man i dag arbejder med byplanlægning og tilpasning af områder. Dér identificerede vi, at man ofte mangler data om, hvordan folk benytter områderne. Man har kun uregelmæssige tællinger af besøgende, og ved derfor ikke hvordan folk bevæger sig rundt, og hvordan besøgstallet varierer. Og det gør de tilgængelige data ufleksible, samtidig med, at de ikke bidrager heller ikke til at give et dynamisk billede af, hvordan folk opfører sig. Til det formål byggede vi små computere, små punkter, der kan køre på batteri, og som dækker et område med en radius på cirka 100 meter, og som vi lod samle data ind i nogle timer, forklarer forskeren.

Også via toilettet

Større, permanente installationer kan dog også benyttes til systemet, hvis man eksempelvis har et offenligt toilet, en plakatsøjle eller lignende til rådighed.

Mikkel Baun Kjærgaard understreger, at der alene samles anonyme data ind, og at forskerne kun registrerer, at en given telefon har været et bestemt sted - og altså ikke gemmer data, der kan bruges til at identificere telefonen eller ejeren.

Eksperimentet har allerede været udført i praksis tre gange - en gang i Botanisk Have i Aarhus, og to gange på nærliggende strande. I alle tre tilfælde virkede teknikken efter hensigten, og forskerne fik samlet mængder af data ind om de besøgende, omend det ikke lykkedes at ramme en dag, hvor vejret var strandvenligt.

Fænomenet kaldes crowd-sensing, som generelt handler om at udtrække karakteristika fra folkemængder og deres adfærd. Mikkel Baun Kjærgaard forklarer selv, at forskernes metode kan finde anvendelse et utal af steder, hvor man byplanlægger eller skaber større bygninger - eksempelvis kommende sygehuse, hvor det er relevant at have data om patienternes gæster, hvor de parkerer bilen, hvilken vej de tager gennem bygningen - og hvor mange gæster, hver enkelt patient i gennemsnit får på en dag

Dimensionere sygehuse

- Det kan bruge til bedre at kunne dimensionere og optimere sygehusene, så de passer til, hvordan folk bruger dem," siger han.

En af de store udfordringer ved sådanne undersøgelser er, at beregne de mængder af data, der kommer ud af det - og ikke mindst, at organisere de data på måder, hvor de er lette at anvende for dem, der skal bruge dem. Her har forskerne dog udviklet egne metoder, der sætter tingene i system - men selv om Mikkel Baun Kjærgaard er bevidst om, at forretningsmodellerne for den teknik, han udvikler, er utallige, er det lige nu den rå forskning, holdet fokuserer på.

Der er dog helt oplagte fordele i at vide mere om, hvordan folk bevæger sig rundt i verden - både hvad angår byplanlægning, der kan gøres mere effektiv og med færre trafikpropper på byens mest befærdede gader, men også til planlægning af steder som Roskilde Festival, hvor mere end 100.000 mennesker meget af tiden er i bevægelse på et begrænset område.

Forskningsprojektet ventes afsluttet til efteråret - og har på dét tidspunkt været i gang i knap to år.