Superliga-teknologi skal gøre skoleelever sundere

Frederiksberg Kommune tager sammen med idrætsforskere sport tracking til hjælp for at finde optimale motionsformer til folkeskolen.

Eleverne fra 5. klasse på Søndermarkskolen løber rundt med et neopren-bælte med teknologi i inde under tøjet, så man kan måle forskellige bevægelsesdata. Professor Peter Krustrup kigger her på fra sidelinjen. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Når Pione Sisto og hans holdkammerater i FC Midtjylland løber på fodboldbanen, overvåger trænerstaben deres puls, position, intensitet, acceleration osv.

Superligaklubben bruger teknologisystemet ZXY til sport tracking til at optimere holdets præstation og sammensætning.

I de kommende måneder kommer folkeskole- og gymnasieelever i Frederiksberg Kommune til at bruge samme teknologi i idræt, matematik og biologi.

Kommunen og forskere fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet vil både bruge ZXY til at udvikle de sundeste motionsformer for børn og unge og gøre naturfagsundervisningen mere spændende.

Laboratorium i den virkelige verden

Eliteidrætten benytter verden over forskellige sport tracking-systemer. Teknologisystemet ZXY fungerer ved, at alle børn har et let neopren-bælte omkring maven. Bæltet sender data til radiomodtagere op til 100 gange i sekundet.

Systemet måler en række forskellige parametre som puls og bevægelsesmønster på 100 elever samtidigt, og så snart træningen er overstået, har man et komplet datasæt at arbejde videre med som forsker eller underviser.

- Vi vil gerne lave et laboratorium i den virkelige verden, hvor vi kan bruge meget avanceret udstyr til at måle intensitet i forskellige former for træning for forskellige målgrupper og indsamle og analysere meget store datamængder på kort tid, forklarer professor Peter Krustrup fra Center for Holdspil og Sundhed.

Her kan man få en fornemmelse af, hvordan sensorerne overvåger fodboldbanen bag Frederiksberg Hallerne. På en app kan man se, hvor høj intensitet spillerne har - og bagved deres placering på banen. (Foto: Bo Kousgaard © Bo Kousgaard og Chyron Hego - ZXY)

Fire skoleklasser leger superliga som de første

De seneste 10 år har idrætsforskerne på Københavns Universitet fået stor viden om, at træningsudbyttet er meget afhængigt af, hvilken type træning man laver, og hvordan træningen bliver afviklet. Det gælder både skolebørn, utrænede voksne og patientgrupper.

Det nyeste træningskoncept er FIFA 11 for Health, som skal forbedre elevernes fysiske form, sundhed, trivsel og viden om en sund livsstil gennem fodboldtræning og undervisning i sundhedsbudskaber.

Vi vil gerne lave et laboratorium i den virkelige verden, hvor vi kan bruge meget avanceret udstyr til at måle intensitet i forskellige former for træning for forskellige målgrupper og indsamle og analysere meget store datamængder på kort tid.

Professor Peter Krustrup, Center for Holdspil og Sundhed

Og det bliver netop det projekt, som forskerne tester teknologien på som det første. Eleverne fra fire 5.-klasser fra Søndermarkskolen vil løbe rundt med samme teknologi som FCM’s Pione Sisto og Co. i alle deres idrætstimer frem til sommerferien.

Teknologien kan udvikle og justere træningsformer

I efteråret deltog 500 skolebørn fra Frederiksberg, København, Roskilde og Frederikssund Kommuner i 11 ugers træning med motionskonceptet FIFA 11 for Health.

- Ved hjælp af målinger med det nye avancerede udstyr kan vi i løbet af foråret udbygge beskrivelserne af sammenhængen mellem træningseffekterne og træningens elementer og intensitet. Vi kan få en omfattende og hurtig tilbagemelding på intensitet og involvering ved hver af de 22 forskellige træningssessioner, som eleverne skal igennem i FIFA 11 for Health-programmet, siger Peter Krustrup.

- Når vi så ser, hvilke træningstyper og organisationsformer der er de bedste, kan vi lettere udarbejde og justere motionskoncepter, så de får den optimale sundhedsfremmede effekt. Samtidig kan vi give anbefalinger til folkeskolerne om ideelle motionsformer til de 7-15-årige og til gymnasieskolerne om de 16-18-årige, siger han.

Der sidder fire sensorer (firkantede plader) på fire lysmaster rundt på fodboldbanen. Sensorerne opfanger op til 100 gange i sekundet de signaler, som bliver sendt fra de bælter, spillerne har på. Dermed kan man måle meget præcis på bevægelsesdata som fart, acceleration og vendinger i alle aktioner også over kort afstand. Der er også mulighed for at filme (kameraet), så man kan vurdere enkelte spillere, grupper eller instruktører og fx se på kropssprog og ud fra det måske opdage årsager til, hvis spillere mistrives, fx manglende motivation, mobning osv. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Er høvdingebold og rundbold intensivt nok?

Forskerne samarbejder med folkeskole, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg, og efter sommerferien vil man brede teknologien ud til andre træningsformer og målgrupper.

Det er jo en ekstrem teknologi, der er vanvittig interessant ... Specielt når 9. klasserne skal til eksamen, kan vi bruge teknologien til at få en forståelse af, hvilke sportsgrene der har høj intensitet

Ulrik Willemoes-Thomsen, idrætslærer på søndermarkskolen

- Vi vil kortlægge intensitet og involvering i andre idrætsaktiviteter håndbold, basketball og ultimate (frisbee, red.), men også legeaktiviteter som rundbold, stikbold og høvdingebold. Både høvdingebold og rundbold bliver brugt meget i folkeskolen i forbindelse med den ekstra tid, skolereformen har indlagt til daglig fysisk aktivitet (45 minutter hver dag, red.), men der foreligger ingen forskningsdokumentation om intensitet og virkning af disse aktiviteter, siger Peter Krustrup.

- På den måde kan vi hurtigt give vigtige tilbagemeldinger til skolesystemet i forhold til, hvad der virker bedst, når målet er at forbedre fitness og sundhed for danske skolebørn, siger han.

Store forventninger på Søndermarkskolen

Resultaterne fra forårets målinger bliver også brugt i undervisningen på skolerne, fordi lærerne straks efter træningen kan give eleverne en konkret fysiologisk viden og forståelse af sammenhængen mellem bevægelse, energiforbrug og træningseffekter.

Det glæder idrætslærer og ansvarlig for FIFA 11 for Health på Søndermarkskolen Ulrik Willemoes-Thomsen sig meget til:

- Det er jo en ekstrem teknologi, der er vanvittig interessant. Nu er det 5. klasserne, der træner med det her. Men når vi har med udskolingsidræt at gøre i 8. og 9. klasse - og specielt når 9. klasserne skal til eksamen, kan vi bruge teknologien til at få en forståelse af, hvilke sportsgrene der har høj intensitet.

- Jeg synes, at det er fedt at få lov til at prøve noget andet end den normale undervisning. Samtidig er det skemalagt ned til mindste detalje, hvad vi skal lave i projektet. Og der er et forskningsmæssig formål med det. Det kan jeg godt lide, siger Ulrik Willemoes-Thomsen.

Ulrik Willemoes-Thomsen er idrætslærer og ansvarlig for FIFA 11 for Health-projektet på Søndermarkskolen på Frederiksberg. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Skal også bruges på voksne borgere

Forskerne og kommunen har planer om på sigt at bruge teknologien på blandt andre sundhedscentre, hvor man kan afprøve koncepter og måle træningseffekter og forklare, hvorfor det virker.

Faktisk falder teknologiprojektet ind i en virkelighed på Frederiksberg med et kvadrat med fire hjørner.

Det forklarer Søren Burchall, der er direktør i Frederiksberg Idræts-Union – et lokalt idrætssamvirke for idrætsforeningerne på Frederiksberg og driftsselskab for idrætsanlæg i Frederiksberg Kommune.

  • Teknologien har relevans for eliteidrætsklubberne i kommunen, fx superligaklubben FCK og Københavns Håndbold.
  • Folkeskoler og ungdomsuddannelser kan især bruge udstyret til at lave praktiske forsøg og forholde sig til data i naturvidenskabelige fag.
  • Center for Holdspil og Sundheds forskning viser, at motion kan forebygge og helbrede sygdomme. Når man sammenholder det med, at udstyret kan bruges til at udvikle og justere idrætsformer, så udbyttet af aktiviteterne bliver optimeret for udøverne, kan teknologien komme Frederiksberg-borgerne til gavn sundhedsmæssigt.
  • Endelig vil Frederiksberg som by og kommune være kendt som vidensby, hvor forskning spiller en vigtig rolle. Når sport tracking-udstyret trækker idrætsforskerne på Københavns Universitet tættere på Frederiksberg, understøtter det naturligt Frederiksbergs ambition om at sætte viden i centrum.

- Vores interesse er et kvadrat med de fire hjørner og alle de kombinationer, der ligger inden for det. Hvis dette teknologiprojekt skulle bæres af bare ét af de fire hjørner i sig selv, tror jeg ikke, at det ville komme til Frederiksberg. Men fordi der er alle fire hjørner og de forskellige kombinationer af dem, er det samlet set interessant for kommunen, siger Søren Burchall.

Sagen kort: ZXY - Frederiksberg Projektet 2016

  • Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet samarbejder med Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Idræts-Union om at benytte sport tracking-systemet ZXY til forskning i motionsformer for i første omgang skoleelever, senere voksne.
  • Man håber også, at elitesportsklubberne vil benytte teknologien.
  • Teknologien indebærer, at eleverne får et 110 gram tungt bælte lavet af neopren om maven.
  • Bæltet er udstyret med teknologi som gyrometer, et magnetisk kompas og et accelerometer, der sender data til radiomodtagerne installeret omkring på stadion eller træningsbanen.
  • Datatransmissionen sker op til 100 gange i sekundet, afhængigt af hvor mange sensorer man bruger på én gang.
  • Data kan straks efter træning aflæse online på website eller app og er designet til at bearbejde og præsentere datamængden på en let og overskuelig måde.
  • Man kan måle mange forskellige parametre: positionsopdatering op til 25 gange i sekundet, distance i forbindelse med forskellige løbstyper, inklusiv sidelæns og baglæns løb, accelerationer og decelerationer, skridtfrekvens, løbehastigheder og puls.
  • Der er også tilkoblet et kamera på ZXY, så man kan filme, hvad der sker på banen.
  • ZXY-systemet bliver installeret i et tæt samarbejde mellem selskabet bag, Chyron Hego, Frederiksberg Kommune og Center for Holdspil og Sundhed.

Her er første træning med ZXY-teknologien slut for 5. klasserne på Søndermarkskolen. Drengen forrest bærer sit målebælte i hånden. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Professor Peter Krustrup og Christina Ørntoft fra Center for Holdspil og Sundhed leder projektet på Søndermarkskolen dette forår. Ørntoft er også talenttræner for U14-pigerne under DBU og har spillet 67 kampe for kvindelandsholdet. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve