Syv måneder med smart-ur... og syv dage uden

Jeg har ikke savnet mit smart-ur vildt meget den seneste uges tid - men jeg tror nu alligevel, det ender på min arm igen.

Hvor afhængighedsskabende er et smart-ur egentlig? (Foto: Nicolai Franck © dr)

Jeg har siden starten af juli båret et smart-ur på min arm hver eneste dag. Kun en dag på syv måneder, er det lykkedes mig at glemme at tage uret på.

Men selvom det hurtigt er blevet rutine at lade uret op hver aften og påføre mig det hver morgen, så er en af de bedste indikationer på, om man overhovedet har behov for et smart-ur, at tage det af og genopleve verden fra før smart-urets tid.

Nicolai Franck

Nicolai Franck er journalist på dr.dk, hvor han skriver om teknologi. Han er uddannet cand.it.

Se profil

Her er mine oplevelser fra syv dage uden ur.

Min arm er blevet for let

Det første jeg lagde mærke til var en følelse af, at min arm manglede noget.

Det var som om balancen havde forskubbet sig en smule, og at den ene halvdel af kroppen vejede for lidt. Omvendt så føltes de første dage med uret tilbage i juli, som om armen vejede for meget.

Men det er alligevel slående, at ens krop først kan opfatte et ur som et fremmedlegeme, for derefter at føle, at den mangler en del af sig selv, når man tager uret af igen.

Denne følelse gik dog hurtigt over og i løbet af et par dage spekulerede jeg ikke over det mere.

For dem der ikke har prøvet et smart-ur, skal det nok nævnes, at det indtil videre ikke er specielt smart.

Groft sagt har jeg, i de syv måneder jeg har haft uret, primært brugt det til fire ting:

1. Som en notifikationsmaskine

2. Som et sundheds-ur

3. Som ur

4. Som løbeur

Lad os tage dem en af gangen.

Notifikationsmaskinen

Uret kan indstilles til, at alle dine notifikationer lander på armen, hvis uret er forbundet til din telefon.

Det betyder at (tekst)beskeder, emails, og notifikationer fra andre apps på telefonen dukker op på uret i stedet for på telefonen. Det har flere fordele.

For det første skal man ikke hive telefonen op af lommen hver gang, der er noget der brummer.

På uret kan man også lynhurtigt orientere sig om, hvorvidt beskeden blot er 'støj' (hvilket det er i 9 ud af 10 tilfælde), eller om det er noget, der kræver, at man responderer på det her og nu.

Og det har været en stor fordel ved uret, fordi man ikke lader sig forstyrre i samme grad, når man bare kan kaste et hurtigt blik på armen og ellers fortsætte med det, man har gang i.

Desuden kan notifikationer indstilles, så man kun mærker dem på armen, uden at uret siger en lyd. Tilmed kan man mærke forskel på hvilken type besked, der er tale om .

Netop disse funktioner, har været det, jeg har savnet mest på de syv dage uden ur.

Min telefon er begyndt at bimle og bamle med alle mulige og umulige lyde, hver gang der kommer en ny besked.

Det er ikke bare genererende for mig selv men også for mine omgivelser.

Man kan naturligvis argumentere for, at jeg bare kunne have taget lyden fra beskeder på min telefon, men det gør bare, at man nemt misser de få beskeder, der faktisk er vigtige.

Sundhedsuret

Et smart-ur fungerer også som et sundhedsur. Det følger hele dagen automatisk med i, hvor meget jeg bevæger mig.

Det vil sige, at jeg hele tiden har et overblik over, hvor langt jeg har gået, hvor meget motion jeg har fået og hvor mange kalorier, jeg har forbrændt.

Disse tal har aldrig været styrende, for hvor meget jeg bevæger mig, men det giver trods alt en god forståelse for, om man bliver for stillesiddende.

Jeg behøver jo ikke noget ur til at finde ud af, at jeg har cyklet mindre, fordi det har været regnvejr, men det er trods alt en øjenåbner, når man kan se i tal, hvor meget bilen og ture med offentlig transport rammer ens bevægelsesmønstre.

Alligevel må jeg konstatere, at det ikke er noget jeg decideret har savnet. Til gengæld er det helt sikkert, at jeg ikke har noget overblik over, hvor meget jeg har bevæget mig den sidste uge.

Et smart-ur er ikke mindst et ur

En af de mest overraskende ting ved et smart-ur er, hvor meget man faktisk bruger det til at se, hvad klokken er.

Uden ur har jeg måtte gå tilbage til den gode gamle 'jeg hiver lige mobilen op af lommen'.

Men når først mobilen er kommet frem, så har man en grim tendens til liiige at tjekke et par ting ekstra.

Her er vi - ligesom med notifikationerne - inde ved kernen af, hvad et smart-ur kan.

Et af urets største forcer er nemlig at holde telefonen mere i lommen, og i stedet orientere sig en smule mere mod den 'virkelige' verden. Og ja, det er i grunden sygt, at man har brug for en dims, der skal sørge for at man kan holde sig fra en anden dims, men det er nu engang, sådan jeg opfatter det.

Løbeuret har ikke været savnet

Den sidste ting, som jeg jævnligt bruger på uret, er en løbe-app.

Indtil videre har det dog været en af de største skuffelser på mit smart-ur.

Udover at uret kun delvist kan tracke dit løb, uden telefonen er med, så er det ikke nogen fed brugeroplevelse.

Det er svært, mens man halser afsted, overhovedet at se andet end tiden på den lille skærm - fx puls og nuværende hastighed. Og det gør det ikke bedre, nu hvor det er koldt udenfor, at uret har gemt sig nedenunder to ærmer.

Desuden er det vildt forstyrrende når Facebook-notifikationer og emails buldrer ind på armen, mens man mentalt er i løbemode - og endnu mere irriterende når notifikationerne overtager skærmen, så man ikke kan se løbe-appen.

Som det forstås, har jeg klaret mig fint med min telefon på løbeturene.

Jeg har ikke savnet mit ur meget, men tager det på igen

Som det måske også fremgår, så bruger jeg normalt uret ret ensidigt, som en outputmaskine - og altså ikke som et input-device.

Beskederne bimler ind på uret, men skal jeg sende beskeder retur, sker det oftest på telefonen. Det er i høj grad fordi, taleassistenten Siri stadig halter så meget på dansk, at hun lige så ofte hører forkert, som hun hører rigtigt.

Dog svarer jeg jævnligt på sms'er ved at vælge et svar eller en smiley, fra en prædefineret liste.

Apps er stort set ikke noget, jeg nogensinde åbner. Pulsmåleren bruger jeg stort set kun ved løb.

Alligevel vil jeg, når jeg har sat det sidste punktum i denne artikel, igen tage uret på - og særligt glæder jeg mig til, at min telefon holder op med at sige lyde.

Men kunne jeg undvære mit smart-ur permanent? Det tror jeg sagtens, jeg kunne.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve