Telebranchen jubler over aflyst internetovervågning

Telebranchen, der skulle have løftet og betalt den kontroversielle sessionslogning, glæder sig over at Søren Pind nu har skudt logningen til hjørne.

Den særlige sessionslogning bliver nu skudt til hjørne. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Den omstridte sessionslogning - altså overvågning og logning af danskernes internetforbrug, bliver alligevel ikke til noget. Det står klart efter at justitsminister Søren Pind torsdag meddelte, at han nu vil undersøge alternativer til den omfattende overvågning, der har vist sig at være alt for dyr.

Meldingen kommer forud for et samråd om sagen, hvor Pind er indkaldt til at svare på spørgsmål om hvorvidt den bebudede overvågning flugter med menneskers ret til privatliv.

Pind har været i kraftig modvind fra både menneskerettighedsorganisationer, telebranchen og sågar Venstres Ungdom, der har protesteret over udsigten til en genindførelse af internetovervågningen.

Ministerens kovending kommer efter at en ekstern rapport har vist, at logningen i den form, som Pind foreslog, ville koste telebranchen en milliard kroner årligt. Et beløb, der er identisk med det, branchenforeningen Teleindustrien selv tidligere er nået frem til.

Pinds melding udløser jubel hos brancheforeningen.

- Det er positivt, og vi ser frem til en saglig og grundig dialog om fremtiden. Det er det rigtige, at skyde revisionen, siger direktør i brancheforeningen Teleindustrien, Jakob Willer, der adskillige gange har advaret om prisen på at genfindføre sessionslogningen, der blev afskaffet i 2014 af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S).

Samme melding lyder fra TDC.

- Vi har stor ros til ministeren for at lytte branchen. Regningen for forslaget ville have været en byrde for alle teleselskaber, skriver en direktør for Public Affairs i TDC, Kathrine Stampe Andersen i en mail.

Også hos Dansk Industri, udtrykker branchedirektør for DI Digital, Adam Lebech glæde over beslutningen.

- Vi er tilfredse med, justitsministeren nu anerkender de store omkostninger, som sessionslogning vil indebære for telebranchen, siger han i en udtalelse.

Kontroversielt forslag

Sessionslogningen blev oprindelig sat i drift i 2007 - og var også dengang et stærkt kontroversielt fænomen, hvor især princippet om proportionalitet var til debat. Kritikerne fremførte dengang, at logningen var et alt for dybt indgreb i danskernes privatsfære i forhold til det forventede udbytte.

Logningen var oprindeligt en udløber af EU-regler, der foreskrev, at forskellige teledata skulle logges og gemmes, men i Danmark gik man dengang skridtet videre og indførte den særlige sessionslogning, altså en logning af danskernes brug af nettet. Det var teleselskaberne, der stod for denne dataopsamling - og politiet kunne kun få oplysningerne udleveret mod dommerkendelse.

I 2014 underkendte EU-domstolen imidlertid EUs regler for opsamling af teledata, da domstolen fandt, at reglerne var et for dybt privatlivsindgreb i forhold til EUs charter for grundlæggende rettigheder.

Med underkendelsen forsvandt EUs logningsdirektiv - og derefter var det alene op til de nationale parlamenter, om man ville fortsætte med at logge data om folks brug af teletjenester. Derefter droppede også Danmark logningen.

Ubrugelige data

Mens nogle af de indsamlede data, fx data om mobilopkald, IP-adressedata og data fra mobilers bevægelser på mobilmaster har vist sig nyttige i retssager, måtte politiet og Justitsministeren i et svar til Folketingets retsudvalg i 2013 anerkende, at sessionslogningsdata havde vist sig at være stort set ubrugeligt for politiet, og kun havde fundet anvendelse i ganske få tilfælde.

- [...] Ministeriet finder det imidlertid tvivlsomt, om den del af reglerne, som vedrører sessionslogning, kan anses for egnede til at opnå deres formål, som er at skabe mulighed for anvendelse af oplysningerne som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, skrev Justitsministeren om afskaffelsen i en pressemeddelelse.

Problemet var blandt andet, at data var alt for omfattende - og alt for hullede med en stor mængde undtagelser. Blandt andet var små boligforeninger og biblioteker undtaget, ligesom at logningen var utroligt nem at undgå, hvis man brugte en såkaldt VPN-forbindelse.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve