Teslas soltag på vej til Danmark

Det nye soltag camouflerer solcellerne, så de ligner almindelig tagsten.

På billedet kan man se Teslas vision om vedvarende energi: Elbil, batteri og "soltag" (Foto: STAFF © Scanpix)

Virksomheden Tesla er primært kendt for deres elbiler, men elbilerne er faktisk kun en del af firmaets oprindelige “master plan”. Den anden del er at levere solenergi.

Og det lover de nu at gøre nu i en helt ny indpakning: Solar Roof. Solar Roof er solceller bygget ind i selve tagstenen.

- Det er ikke længere tingesten på taget. Det er selv taget, som Elon Musk beskrev ideen i 2016.

Og den ide bliver nu til virkelighed. Også for danskere.

"Soltaget"

Solar Roof er ganske simpelt ret pæne tagsten med indbyggede solceller. Materialet er hærdet glas, der ifølge Tesla er langt mere holdbart end traditionelle tagsten - og i USA tilbyder Tesla ligefrem evighedsgaranti på tagstenene.

Solar Roof findes både som tagsten med og uden solceller, så man kan lægge et nyt tag uden at hele overfladen nødvendigvis skal være solceller.

Solar Roof kan kombineres med Teslas eget Powerwall-batteri, der kan opbevare energien, så man kan bruge solenergien om aftenen og natten. Samtidig sikrer det også mod eventuelle nedbrud på el-nettet, fordi man opbevarer energi uafhængigt af el-nettet.

En strategi for mere vedvarende energi

I en pressemeddelelse skriver Tesla, at virksomhedens ønsker at gøre vedvarende energi så tillokkende, at der er ikke er noget fornuftigt alternativ.

Det er en vision, som virksomheden tog store skridt mod sidste år, da de erhvervede Solarcity - en af de største amerikanske solcelle-virksomheder med over 15.000 ansatte.

Det er nu det samarbejde, der har ført til, at Tesla kan tilbyde det nye “Solar Roof”.

Tesla skriver i pressemeddelelsen, at virksomheden kan installere Solar Roof i Danmark fra 2018.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve